Ole er manden som holder sammen på alle trådene. Han overser alle projekter og giver sine input til de forskellige områder. Det er desuden Ole som står for planlægningen af det store Pride Show i samarbejde med Promocateur.
Christian er en blæksprutte med mange bolde i luften. Han er en mester i organisation og sørger for at alle får den nødvendige støtte de skal bruge for at gennemføre deres projekter. Christian arbejder samtidig tæt med presseafdelingen, og har det overordnede designoverblik i pridens fremtoning.
Christian 'Nusse' Knudsen er rygmarven i Copenhagen Pride. Han har mange års erfaring med arrangering af priden, og han har i årenes løb opbygget en solid ramme omkring foreningens regnskab. Han holder samtidig styr på vores mange medlemmer, og har det politiske 'overblik' i foreningen.
Jan holder styr på mange af Copenhagen Prides projekter. Han stod bag 2009's store success til Sankt Hans i samarbejde med LBL, og han har i år taget fat på meget større projekter. Jan arbejder med Copenhagen Carnival, Sankt Hans, film-fremvisning samt den svære opgave at søge fonde og kommunale midler.
Lise er en sand mester i at få tingene gjort. Hun tager fat på mange projekter med krum hals, og lader ikke en forhindring stoppe hende. Hun arbejder i år på at udbygge fordelsprogrammet, salg af boder på Pride Square, samt udvikling af underholdningsprogrammet på Pride Square.
Runa har et væld af erfaring og et enormt drive. Hun arrangerer Pride Square 2010, og er igang med at sætte nogle fantastiske shows sammen. Hun har en enorm berøringsflade af mennesker, og arbejder på at vise København (udenfor homo-miljøet) at Copenhagen Pride er værd at støtte op om.
Anders er sidst tilkomne bestyrelsesmedlem, og arbejder sammen med Nusse med Copenhagen Prides økonomi. Anders erfaring fra det private erhvervsliv gør ham til en perfekt sparringspartner i bestyrelsen, som sørger for at hive de kreative kræfter ned når de svæver for højt, og budgetterne ikke kan bære.