Frivillig med Pride
Frivillige er det bankende hjerte i Copenhagen Pride. Hvert år donerer hundredvis af frivillige deres tid, ekspertise, energi og passion for at hjælpe os med at levere Copenhagen Pride-arrangementer til hele samfundet.
At være frivillig er også en fantastisk måde at møde nye mennesker på, opdage nye venskaber, lære nye færdigheder og vokse af forskellige erfaringer. Frem for alt forsøger vi at sørge for, at det er sjovt og givende.
Event frivillige
Under vores events – primært Winter Pride i februar og Copenhagen Pride i august – har vi brug for masser af hjælp! Rollerne omfatter stewarding, besøgsguider, butiksassistent, barpersonale og barchef, backstage runner, frivillig koordinator og assistent på de sociale medier. Uanset dine færdigheder og erfaringer er vi sikre på, at der er en rolle for dig!
Minimumsforpligtelsen er kun én vagt. Vi giver dig en ELSK-t-shirt, som du kan have på under din vagt, et varmt måltid og forfriskninger samt tre drinks-tokens, som du kan bruge i en af vores barer bagefter. Du bliver også budt velkommen i vores frivillignetværk og inviteret til vores arrangementer – som f.eks. den frivillige takkefest i september.
Du skal være fyldt 18 år og have ret til at arbejde i Danmark.
Hvis du synes, det lyder som en god oplevelse at være frivillig, kan du tilmelde dig via CrewPlan på linket nedenfor, og du vil modtage mere information, når vagtplanerne åbner forud for hvert arrangement.
Hvis du har spørgsmål, kan du sende en e-mail til [email protected].
Helårsfrivillige
Copenhagen Pride er velsignet med et professionelt team af dedikerede frivillige, som giver et par timer hver uge året rundt for at hjælpe os med vores langsigtede planlægning og organisering.
Vores program teams dækker emner som kultur, menneskerettigheder, show, ungdom og børn og regnbuefamilier. De sammensætter de fantastiske programmer, du ser ved vores arrangementer. Og så har vi de operationelle teams, som sikrer, at vores events er velplanlagte og sikre, og som dækker emner som Parade, Sikkerhed, Scener, Gæstfrihed og Frivillige.
Tidsforpligtelsen i disse teams varierer, men det kan altid forhandles, så det passer med din tilgængelighed. De fleste teams mødes regelmæssigt, og de er alle som en stor, venlig storfamilie. De fleste teams arbejder på dansk, men engelsk er også fint.
Hvis du tror, du kunne være interesseret i at blive helårs frivillig, kan du enten skrive til lederen for det område, du er interesseret i (du finder dem på listen her), eller skrive til [email protected], så vil du blive henvist til den mest relevante kollega.
Vi ser frem til at høre fra dig!