Af Meraj Sharifi
Jeg har oplevet queer-miljøer i flere europæiske lande; jeg har talt med hollændere i Berlin, talt med småberusede fremmede i verdens ældste LGBTI+ bar og lyttet til queer sexarbejderes frustrationer med online platforme. Vi er alle enige om, at queer rum har oplevet en hidtil uset stigning af ciskønnede heteroseksuelle (cis-hets), der historisk ellers har forsøgt at distancere sig fra queer-miljøet. Så, hvad er forandret?
For at besvare dette spørgsmål, forsøger jeg at se på forholdet mellem queer-miljøer og bæredygtighed. Miljø er her delt i to kategorier: virtuelle og fysiske miljøer. Jeg vil se på eksempler som OnlyFans, Tumblr og LGBTI+ barer for at uddybe debatten. Det queer fællesskab har spillet en vigtig rolle i at popularisere nogle online platforme, for senere at blive begrænset af de selvsamme platforme. Denne situation kan overføres til fysiske queer-miljøer som LGBTI+ barer og klubber. I dag fylder cis-hets meget i de fleste af disse steder, hvilket kan være forbundet med væsentligheden af queer-miljø. Man kan tolke det som et tegn på social bevidsthed om queer mennesker, eller at der er en opløsning af eksklusiviteten ved queer steder.
Queer-miljøer og Tabu
Før vi dykker for langt ned i emnet, skal to udtryk præciseres: Queer-miljø og Tabu. Der er en interaktion mellem kroppe og miljøer. Man kan argumentere for, at miljøet er resultatet af sociale interaktioner, og til gengæld kan miljøet blive defineret af personernes interaktioner. Med andre ord, så skaber vi miljøet gennem vores interaktioner, mens miljøet på samme tid også kan definere vores interaktioner. Så når vi taler om queer-miljøet, taler vi om queer mennesker og deres adfærd. Christopher Reed beskriver, at der hverken er solide eller usolide queer-miljøer. Reed mener, at de er “nært forestående”, hvilket betyder, at de konstant er klar til at finde sted. Reed uddyber: ”Grundlæggende er et queer-miljø et miljø, der er i færd med rent bogstaveligt at finde sted, i gang med at kræve territorium.” Denne definition kan ses som forbundet med begrebet tabu. Mary Douglas beskriver, i den skelsættende tekst “Purity and Danger”, at tabu er en kulturel konstruktion, med rødder i konceptet at være malplaceret. Douglas hævder, at dét at noget eller nogen er tabu, hænger sammen med at høre til andetsteds. Dermed kan queer-miljøer betragtes som steder, hvor tabu eller ikke-heteronormativ adfærd har mulighed for at være synlig. Det er en kollektiv samhørighed af queer personer, der konstant vil finde sted. Således kan queer-miljøer betragtes som en række interaktioner, der betragtes som tabu visse steder i samfundet, konsekvente og, i sagens natur, malplacerede, samtidig med, at der konstant kræves territorium for at have muligheden for at finde sted. Det queer miljø er konstant i færd med at skabes, da det altid er truet af opløsning i den heteronormative kontekst. Miljøerne udvikler sig konstant for at holde sig i live.
Det queer miljø er konstant i færd med at skabes, da det altid er truet af opløsning i den heteronormative kontekst.
‘Pornoforbuddet’ på Tumblr
I løbet af det sidste årti er brugen af sociale netværk og online platforme blevet mere og mere normal. Gennem platformene har queer fællesskaber fået mulighed for at være mere synlige. I nogle lande er de platforme det eneste sted, hvor folk kan være sig selv. Gennem video, billeder og andet indhold udtrykker queer personer sig i det digitale rum. Dette queer indhold gør det virtuelle miljø queer, hvilket senere blev betragtet som en trussel for nogle sociale platforme som Tumblr og OnlyFans. Tumblr er et amerikansk socialt netværk for mikroblogging og kommunikation. Brugerne kan oprette og dele multimedieindhold som tekst, GIFs, video, foto og så videre. I 2013 stod Tumblr overfor omfattende undersøgelser på grund af hjemmesidens store mængde af “pornografisk indhold”. Baseret på en analyse fra TechCrunch blev Tumblr betragtet som en pornohjemmeside grundet mængden og delingen af pornografisk indhold. Som reaktion på dette begyndte Tumblr at begrænse alt indhold tagget som “voksenindhold”, og begrænsningerne blev senere mere omfattende.
Tumblr var en af de mest populære online platforme, som blev brugt af queer-fællesskabet. Tumblr begyndte at filtrere indholdet, uden at skelne mellem queer indhold og pornografisk indhold. Med andre ord kan queer indhold betragtes som “pornografisk” i Tumblrs heteronormative algoritme. Betegnelsen queer indhold var møntet på de queer personer, der oprettede indhold om kønsbekræftende kirurgi, transkroppe, nøgenhed, seksuel udforskning og seksualundervisning for queer personer. Derudover blev indhold som kvindelig-præsenterende brystvorter, fødsel, amning osv. også forbudt på Tumblr. Desværre skadede begrænsningerne det fællesskab af ligesindede mennesker, der kunne have fundet et sted at dele deres tanker. LGBTI+ brugere forlod gradvist Tumblr eller tilpassede sig til den nye politik. Denne situation kan rejse spørgsmål som: I hvilket omfang modsætter det virtuelle rum sig synligheden af queer mennesker? “Voksenindholdet” i Tumblrs politik bliver påvirket af en cis-het kontekst, og kan føre til begrænsninger af queer-miljøet på virtuelle platforme. I de virtuelle, heteronormative miljøer kan queer-miljøer ikke være bæredygtige, og det kan føre til online gentrificering af brugerne.
Queer content og synlighed
Et andet eksempel er hjemmesiden OnlyFans, som blev oprettet med grundlag i privat/abonnementsservice. Den giver brugerne mulighed for at skabe multimedieindhold og tjene penge gennem deres abonnenter. Dybest set tilbyder hjemmesiden et system, hvor skaberne kan tjene penge gennem individuelt indhold. Dette indhold inkluderer en bred vifte af emner som opskrifter, træning, eller pornografi. Indholdet er kun tilgængeligt for abonnenter. OnlyFans er blevet meget populær i LGBTI+ samfundet, såvel som hos mange sexarbejdere, da indholdet er produceret specifikt til de folk, der vil betale for det. Folk kan få adgang til indhold der specifikt er rettet mod deres ønsker og behov. OnlyFans annoncerede på et tidspunkt at de ville forbyde seksuelt indhold; men efter seks dage, annullerede de denne nye politik, som følge af reaktionerne fra brugerne. Dette kan være et af de eksempler, hvor queer-fællesskabet er blevet marginaliseret i det virtuelle miljø gennem begrænsninger af queer indhold. Således har virtuelle miljøer forsøgt at marginalisere enhver ikke-heteronormativ adfærd, ligesom i de fysiske miljøer, selvom størstedelen af deres brugere er queer. Denne tendens med at gøre queer indhold mindre synligt, kan sammenlignes med reaktionen på tabu i fysiske miljøer. Tilstedeværelsen af ethvert queer indhold gør allerede oprør i de virtuelle/fysiske heteronormative sammenhænge, mens det konstant genvinder pladsen til at være synlig.
Fra et andet perspektiv, så står LGBTI+ barer, i lande der er langt fremme med hensyn til rettigheder, over for nye udfordringer som opløsninger og bæredygtighed af queer-miljøer. For flere år siden var LGBTI+ barer steder, som heteroseksuelle, ciskønnede mennesker prøvede at undgå. Stederne blev skabt af og til de såkaldte afvigende personer. At gå ind et af de steder kunne være fysisk farligt. Eller der kunne være fare for stigmatisering i samfundet. Men i dag, i de lande der er pionerer i queer menneskers rettigheder, er disse steder perfekte til sjov. Der er mange cis-het mennesker i de LGBTI+ barer og klubber, der føles imødekommende for dem. Den følgende debat vil ikke handle om, hvorvidt heteroseksuelle mennesker bør være i LGBTI+ barer eller ej. Snarere vil debatten fokusere på, hvad der sker med queer-miljøer ved tilstedeværelsen af cis-het personer.
Først har vi brug for at vide, hvorfor heteroseksuelle mennesker gerne vil bruge tid i queer-miljøer, i de miljøer, der for få år siden fik sat spørgsmålstegn ved deres eksistens. Der er mange grunde til, at cishet personer vælger at besøge queer miljøer. For eksempel føler kvinder sig tryggere, med færre trusler om seksuel vold fra ciskønnede, heteroseksuelle mænd. Man kan argumentere for, at queer-miljøer i løbet af de seneste år er blevet mere afseksualiserede og med mere kønsdiversitet. Derudover giver disse steder folk mulighed for at være sig selv uden presset fra den heteronormative kontekst. En anden grund til, at disse steder er populære, kan være den sociale bevidsthed, den øgede tolerance og accept af queer-samfundet. Endelig, og i en ideel forstand, er et queer miljø et sted for alle forskellige orienteringer og kroppe — selv hvis samfundet ikke helt er nået dertil endnu.
Det queer fællesskab har spillet en vigtig rolle i at popularisere nogle online platforme, for senere at blive begrænset af de selvsamme platforme.
Rum i forvandling
Med tilstedeværelsen af heteroseksuelle mennesker i LGBTI+ barer kan disse miljøer blive forandret. Tilstedeværelsen kan ændre de sociale koder, blikke, interaktioner og formålet med at være i LGBTI+ barer, som gradvist er blevet etableret gennem årene. Men i bogstavelig forstand kan queerness sløre linjer og labels. Disse labels er en arv fra modernismen, hvor alt skulle deles op og klassificeres. Og hvis vi tænker på udsagnet “fremtiden er queer”, så giver denne sløring også mening. Ved at betragte queer-miljøer som “nært forestående” som Christopher Reed gør, vil queer-miljøet konstant finde sted, eller bedre sagt, det er et miljø der skal opdatere sig selv for at forblive synligt. Begrebet bæredygtighed i queer-miljøet er sammenflettet med midlertidighed. Med andre ord forvandler det sig selv for at sikre sin levedygtighed. Det gør i sagens natur queer-miljøer til bæredygtige miljøer. Det betyder ikke, at ethvert fysisk queer rum er et bæredygtigt rum udelukkende fordi, det er queer, men i stedet er der mange andre faktorer som økonomi, eller politik, der kan ændre historien om disse rum. Ikke desto mindre er queer-miljøer, både digitale og fysiske, påviseligt dynamiske og modtagelige for at blive marginaliseret af den heteronormative kontekst, især fordi de stadig kan betragtes som tabu. Bæredygtigheden af queer-miljøer skabes derfor gennem den konstante omarbejdning og genopfindelse.
