Af Mie Hald
Foto: Ernie A. Stephens / Unsplash
LGBTI+ personer har været ude i tusinder af år, har skabt historie og er blevet ikoner. Men ikke alle er kendt for deres queerness, og det er ikke altid muligt at udpege en præcis identitet til et historisk individ.
Her finder du mere eller mindre kendte historiske personer, som måske på den ene eller anden måde er blevet glemt, tavse stemmer fra queerhistorien.
Marilyn Monroe
Selvom hendes billede var synonymt med sex i årtier, var Marilyn Monroes (1. juni 1926 – 4. august 1962) forhold til det ikke så let, som det ofte portrætteres. I sin uafsluttede selvbiografi My Life skriver hun: “Jeg plejede at vågne op om morgenen, da jeg var gift, og spekulere på, om hele verden var skør, fordi de hylede efter sex hele tiden… Så gik det op for mig, […] andre kvinder var anderledes end mig.”
(Louise Blake Was Marilyn Monroe Asexsual?, www.gcn.ie, 10. august 2021)
Adskillige uddrag fra selvbiografien viser, at det verdensberømte sexsymbol kan have været på det aseksuelle spektrum. Derudover påpeger Monroe sin egen tiltrækning, enten romantisk, æstetisk eller seksuel, rettet mod andre kvinder: “Der var også det skumle faktum, at en velskabt kvinde altid havde begejstret mig at se på.”
H. C. Andersen
Selvom den danske forfatter H.C. Andersen ( 2. april 1805 – 4. august 1875) skrev om sin kærlighed og længsel efter kvinder, bliver muligheden for, at han også var tiltrukket af mænd tydelig i hans brev til sin ven, Edvard Collin, fra d. 28. august 1835:
“Jeg længes efter Dem; ja i dette Øieblik længes jeg efter Dem, […]. Aldrig havde jeg en Broder, men havde jeg een, jeg kunde ikke elske ham, som Dem og dog – De gjengjælder det ikke!”
Andersens kærlighed til Collin var ikke gengældt og formodes at have været inspirationen til Den Lille Havfrue.
James Barry
Den britiske hærs militærkirurg James Barry (9. november 1789 – 25. juli 1865) gjorde tjeneste i Cape Town, Sydafrika, med en grad i medicin fra University of Edinburgh. Blandt hans bedrifter var bl.a. at forbedre forholdene for både befolkning og soldater og være den første europæer, der udførte et kejsersnit i Afrika hvor både mor og barn overlevede.
Som 19-årig skrev Barry til sin bror: “Var jeg ikke en pige, ville jeg være soldat!” Selvom han blev tildelt kvindekønnet ved fødslen, påtog han sig en mandlig identitet. Dette medførte prøvelser og trængsler gennem hele hans liv, og selv i dag bliver der stadig spekuleret i Barrys kønsidentitet. Men Barry har altid ønsket at klæde sig af alene og at blive begravet i sit sengelinned uden inspektion, når han først gik bort, og vi kender kun hans tildelte køn, fordi disse ønsker blev vanæret.
Ngola Ana Nzinga af Ndongo
Ana Nzinga (1583-1663) var en gender-nonconforming hersker over både Ndongo og Matamba (i dag kendt som Angola). Under sit styre bekæmpede hun kolonialister fra Portugal med skiftevis diplomati, handel og guerillakrig.
Nzinga bød både bortløbne slaver og afrikanske soldater velkommen med europæisk træning. Ikke alene klædte herskeren sig selv i, ifølge hendes hollandske livvagt, kaptajn Fuller, “mænds beklædning” under rituelle ofringer – hun holdt tilsyneladende også et harem af unge mænd klædt ud som kvinder. Hun kaldte dem sine koner og klædte sig i fuld mandsdragt, da hun regerede som konge.
I 2017 fortalte den nigerianske amerikanske fotograf Mikale Owunna til NRP:”… hendes titel var Ngola, og Ngola betyder konge.”
Bayard Rustin
Martin Luther Kings nære ven, Bayard Rustin (17. marts 1912 – 24. august 1987) får ikke ofte spotlight, selvom det langsomt er ved at ændre sig. Den afroamerikanske leder i bevægelsen for sociale rettigheder arbejdede for borgerrettigheder, pacifisme, socialisme og homoseksuelles rettigheder.
Gennem hele sit liv og sin aktivisme var Rustin åben om sin homoseksualitet. Han afsonede 60 dage i fængsel for netop dét i Californien fra januar 1953, men Rustin lod aldrig sin identitet stoppe ham.
Rustin døde af medicinske problemer den 24. august 1987. Hans arbejde var en integreret del af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.
Romaine-la-Prophétesse
Romaine-la-Prophétesse (ca. 1750) blev født som Romaine Rivière i Santo Domingo omkring 1750. De var en fri, sort kaffeplantageejer. Romaine var en religiøs skikkelse, som kaldte sig selv en profetinde, og sammen med deres tilhængere brændte de forskellige plantager, da væbnede grupper fra Saint-Domingue samledes, og befriede tusinder af slaver i processen.
Under opstanden klædte Romaine sig ud som kvinde, og de spekuleres i at have været transkønnet eller genderfluid. De talte også om besiddelse af en kvindelig ånd, lidt sammenlignelig med Vodou-tro. Med både fortids- og nutidssyn sprænger Romaine barrieren for konventionelle kønsnormer.
Marlene Dietrich
En velkendt karakter på listen er skuespillerinden Marlene Dietrich (27. december 1901 – 6. maj 1992). I sin film fra 1930, Morocco, spiller Dietrich en varietésangerinde: Mens hun var klædt i jakkesæt og slips, provokerede Dietrich verden ved at kysse en anden kvinde – hvilket samtidig skaffede hende den eneste Oscar-nominering i hendes karriere.
Dietrich var en del af hvad hun kaldte sin sycirkel, et undergrundssamfund af lesbiske og biseksuelle filmskuespillerinder fra det gamle Hollywood, der stadig var ‘i skabet’. Gennem hele sin levetid havde Dietrich elskere af flere køn på forskellige tidspunkter og betragtes i dag som et biseksuelt ikon.
Ashikaga Yoshimitsu
Måske ikke den mest kendte historiske figur, i det mindste i Vesten: Ashikaga Yoshimitsu (25. september 1358 – 31. maj 1408 ) var Ashikaga-shogunatets 4. shogun i den japanske Muromachi-periode. Som politisk og militær leder bevarede Yoshimitsu også kontakt med det japanske zen-samfund, og var en stor tilhænger af teater.
Hans tilbedelse af teater faldt også på den smukke og unge Noh-skuespiller Zeami. Yoshimitsu gjorde Zeami til sin favorit, hvilket i shogun-tidens Japan ofte blev refereret til som et homoseksuelt forhold, hvad der ikke var ualmindeligt på det tidspunkt.
Kong James VI og I
Kong James VI og I (19. juni 1566 – 27. marts 1625) regerede flere dele af det nuværende Storbritannien. Han er bedst kendt for idræftsættelsen af ‘King James Bible’, den første komplette oversættelse af Bibelen fra græsk til engelsk, men var også kendt for ofte at give titler til sine mandlige elskere.
Blandt disse er George Villiers. Kong James VI og I slog ikke kun Villiers til ridder, men gjorde ham til Jarl og senere til Hertug af Buckingham. Villiers skrev til kongen: “Jeg elsker naturligvis din person, og jeg elsker alle dine andre dele, som er mere end én mand nogensinde havde.”
Selma Lagerlöf
At være den første kvindelige forfatter, der nogensinde har modtaget Nobelprisen i litteratur er imponerende i sig selv, men at det ydermere var i 1909 gør svenske Selma Lagerlöf (20. november 1858 – 16. marts 1940 ) så meget desto mere imponerende.
Lagerlöf mødte sin elsker, den jødiske forfatter Sophie Elkan, i 1894. De to var sammen indtil Elkans bortgang i 1921. Lagerlöfs breve til Elkan blev offentliggjort i 1992-bogen Du lär mig att bli fri (oversættelse: “Du lærer mig at være fri.”).
Lagerlöfs billede fremgik på den svenske 20-krone fra 1991 som den første kvinde nogensinde.
