… Ti år senere
Af Ellen Taylor
Fotograf: Renato Manzionna
For ti år siden, den 7. juli 2012, var det danske folketing i gang med den tredje læsning af et lovændringsforslag til ægteskabsloven. Lovændringen skulle erstatte den eksisterende definition af ægteskab med en kønsneutral version og bane vejen for legalisering af samkønnede ægteskaber. Den skulle erstatte Partnerskabsloven fra 1989, som gav samkønnede par mulighed for at indgå registreret partnerskab og tillade, at registreret partnerskab kunne konverteres til ægteskab.
Den tredje læsning af lovændringen var karakteriseret af tre timers livlig, og til tider ophedet, debat. Politikere fra Dansk Folkeparti påberåbte sig vigtigheden af tradition og holdt stædigt på, at ægteskab skulle være mellem en mand og en kvinde. Enhedslistens modargumenter gik på vigtigheden af ligestilling og at følge med tiden.
På dette tidspunkt havde Poul Cullura og Nicolai Bøcker Jensen været sammen i et år, efter at have mødt hinanden en aften i byen i København. De mindes, hvordan de nervøst fulgte med i forhandlingerne i Folketinget på valgdagen. Da Socialministeren havde forsikret dem om, at lovændringen ville blive vedtaget, bookede de Højdevangskirken på Amager til deres bryllup ugen efter, en restaurant på Østerbro til at den efterfølgende fejring og en tre ugers bryllupsrejse i Grækenland.
Det stod hurtigt klart, at de ikke havde grund til at bekymre sig. Næsten alle partier stemte for lovændringen, selv om Det Konservative Folkeparti og Venstre var splittede. Dansk Folkeparti var de eneste, der stemte imod. Loven blev vedtaget med 85 stemmer for, 24 stemmer imod og to afholdelser. Loven trådte i kraft 15. juni, og Danmark var således det ellevte land i verden til at tillade folk af samme køn at blive gift.
Siden da er over fire tusind samkønnede par blevet gift i Danmark. Den 16. juni 2012 kl. 12 blev Poul og Nicolai de første.
Et traditionelt kirkebryllup
Nicolai er nu 33 år gammel og arbejder som butikschef for et byggemarked. 51-årige Pouls arbejdsliv er varieret, og han arbejder både i retail- og i restaurationsbranchen. De beskriver deres bryllup som ’meget traditionelt’. Dette var vigtigt for dem – på grund af deres tro på Gud ville de ikke giftes, hvis ikke det kunne blive et traditionelt kirkebryllup.
Kirkens involvering skabte en modreaktion – folkekirken mistede medlemmer som resultat af beslutningen, og en række nye kirker åbnede, de fleste i Jylland.
På trods af dette fik Poul og Nicolai først og fremmest positive reaktioner på deres ægteskab.
”Vi har ikke oplevet noget bad-will, heller ikke selvom vi har optrådt i så mange mediehistorier og alle kender os som det første gifte bøssepar,” fortæller Poul. ”Vi har ikke haft nogle problemer socialt eller på arbejde og så videre. Der var helt klart noget modvilje efter loven blev vedtaget – ikke mod os, men bare på grund af folks religiøse tro og holdninger.”
LGBTI+ rettigheder i Danmark: Fremskridt og problemer
Generelt har Danmark en lang historie med progressive holdninger til LGBTI+ rettigheder. I 1989 var Danmark det første land til at introducere registreret partnerskab. Det var også det land, hvor den første kønsbekræftende operation blev udført i 1951, det første land til at tillade juridisk kønsændring uden medicinsk godkendelse i 2014 og det første land til at deklassificere transkønnethed som psykisk sygdom i 2017.
Mange mener dog, at der stadig er noget vej igen, og ind imellem rammer spørgsmål om LGBTI+ rettigheder stadig overskrifterne. I begyndelsen af 2022 fik en underskriftsindsamling om medfædres rettigheder 65.000 underskrifter i løbet af to dage. Som loven er nu, kan medmødre blive registreret som forældre, men da fødselsmoderen juridisk skal registreres som forælder, og loven ikke tillader tre forældre, kan kun en far have forældrerettigheder. Dette kan skabe problemer i forbindelse med barnets besøg hos sundhedsvæsenet, arv og kommunikation med skoler.
På samme måde diskuteres samkønnede ægteskaber nu igen i Danmark ti år efter lovændringen. Den nye præst i Hedensted kirke i Midtjylland annoncerede, at han hverken ville vie samkønnede par eller skilte, og hans udnævnelse i januar 2022 blev mødt af demonstrationer uden for kirken. Selv om samkønnede vielser er lovlige, er det op til den enkelte præst, om de vil udføre dem eller ej.
For Poul betyder den bredere accept af samkønnede ægteskaber i Danmark dog, at enkelte præsters holdninger ikke er et problem. ”Jeg tror på Gud, og jeg har min måde at tænke på, og hvis en præst har en anden mening, så er det helt fint,” siger Poul. ”Der er så mange kirker i Danmark – det er nemt at finde en anden.”
Plads til forskellige meninger
Det er noget, som er vigtigt for Poul og Nicolai – der skal være plads til forskellige meninger, og de skelner mellem personlige holdninger og religiøse holdninger. De understreger, at det er vigtigt, at LGBTI+ personer ikke bliver udstillet som ofre, eller en separat gruppe i samfundet, men bliver set som en del af det generelle samfund. De mener, at det er en af de ting, der har ændret sig, ikke bare over de sidste ti år, men over de seneste årtier – at homoseksualitet ikke længere står i vejen for at deltage i det danske samfund på lige fod med alle andre. Og de er særligt håbefulde, når det kommer til de yngre generationer.
Poul mindes, hvordan reaktionerne har ændret sig over tid, når han har nævnt sin mand for de unge mennesker, han arbejder sammen med. Han har lagt mærke til, at folk ikke længere bliver utilpasse, når han nævner sin mand. I stedet er der næsten ingen reaktion. ”Ingen har et problem med det, fordi det er så normalt, det er ingenting. De unge mennesker er ligeglade. De ser ikke de individuelle egenskaber; de ser hele mennesket.”
”Det, vi har oplevet de seneste ti år, er, at der er meget mere inklusion,” tilføjer Nicolai. ”Vi ville giftes. Vi ville ikke have flere rettigheder end alle andre. Det handlede om lighed.”
Anerkendelser: Poul og Nicolai Bøcker Cullura
