Foto: István Jakab
Af Mathias Palmqvist
Note: Dette interview blev foretaget på Ungarsk med hjælp fra en tolk.
István Jakab (han/ham) er en 44-årig LGBTI+ person og HIV-aktivist fra Ungarn. István er redaktør og ejer af LGBTI+ mediet Identitás, som er et af de få LGBTI+ medier, der er tilbage i Ungarn – et land, hvor fair, pålidelig og propaganda-fri journalistik er næsten umulige at støve op. For István er journalistik en måde at forbinde og informere folk på. Han er stærkt drevet af at skabe sammenhold mellem de forskellige grupper i LGBTI+ miljøet i et land, hvor den politiske dagsorden synes at ville splitte og udrydde alle former for fællesskab og solidaritet.
Magasinet Identitás
István fortæller om processen med at starte et online magasin: “Jeg besluttede mig for at starte en ny hjemmeside, som skulle indeholde positivt indhold for og om LGBTI+ personer. Derefter rakte jeg ud til mennesker, som kunne have lyst til at hjælpe mig, inklusiv min tilstedeværende oversætter, Rita. Det er egentlig sådan, at det nuværende team blev til.”
Men det har ikke altid været så nemt, som han måske kan få det til at lyde, fordi: “Der var en del problemer. Oprindeligt havde vi tænkt, at magasinet skulle drives gennem en fond, men byrådet nægtede at registrere fonden.”
Når vi spørger István om hvorfor ikke, forklarer han at, “de sagde, at ordet ‘Queer’ findes ikke på Ungarsk, og at det derfor heller var muligt at registrere en fond under sådan et navn.” Efter at have mødt umådeligt meget modstand og efter mange forsøg på at finde ud af, hvordan man så kunne etablere magasinet, kom en organisation dem til undsætning: “Charme Hungary, hvilket er en organisation for selskabsdans mellem personer af samme køn, sagde ja til tage projektet under deres vinger, og på den måde kunne jeg begynde at samle penge ind.”
Hvilket altså for István betød, at han “kun behøvede at fokusere på magasinet og dets drift.”
Da vi spørger István om hans fremtidige planer og håb for magasinet, havde han en tydelig vision: “Vi forsøger at starte et videoprojekt. I morgen begynder LGBTI+ History Month nemlig, så vi tager derhen med et team: En kameraperson og en interviewer. Det er et pilotprojekt, hvor vi forsøger at dokumentere ting via video, da det ville være rart at have nogle reportager af LGBT events”
Når vi spørger István, hvorfor videoreportager er vigtige, er han ikke tvivl: “I Ungarn er det ikke rigtig noget, vi har til rådighed. Når der afholdes event, som eksempelvis LGBT History Month, kan folk på landet og i mindre byer ikke deltage eller føle sig inkluderet.” Og for István er det “enormt vigtigt at de fællesskaber, som oftest ikke kan tage med til disse events, stadig føler sig som en del af det.”
Kampen mod misinformation
En af de største udfordringer for LGBTI+ personer i Ungarn, udover hadforbrydelser og diskrimination, er misinformation og de mange målrettede kampagner mod miljøet. Det er især transkønnede personer, som det går ud over.
István beskriver den stigende mængde af hadefuld propaganda som et led i at bevæge sig væk fra den demokratiske proces: “Vi er gået fra et demokrati til et diktatur.”
Som han forklarer: “Det er de samme propaganda-elementer, som også findes i Polen og Rusland. De har fuldstændigt smadret den demokratiske proces og retsstaten. De forsøger at kultivere frygt i folk – både på et eksistentiel niveau, men også socialt.”
Men det er ikke alt, for når det kommer til HIV, “overlod regeringen alt ansvar for HIV-prævention til frivillige organisationer”, hvilket betød, at der ikke blev taget politisk handling for at forhindre smitte. Det fik yderligere konsekvenser, da det ungarske parlament vedtog, at organisationer, der modtog økonomisk støtte fra andre lande, blev kategoriseret som udenlandske agenter og ikke længere kunne modtage statsstøtte. De midler, der oprindeligt ville være gået til aktivistiske organisationer, endte således med at blive overført til anti-LGBTI+ organisationer i stedet.
Og det er denne propagandamaskine i Ungarn, som István forsøger at modarbejde med Identitás: “Der er stort set ingen modstand tilbage. De få medier, der var, blev i store træk overtaget af regeringen”
Han tilføjer at: “Du kan ikke se en video på YouTube uden at se reklamer, betalt for af regeringen, som promoverer had mod LGBTI+ grupper eller andre marginaliserede minoriteter.” Han italesætter også de åbenlyse men altødelæggende konsekvenser, der er ved at bo i sådan et samfund: “Mange aktivister fik nok eller følte, at de ikke kunne gøre mere; og derfor forlod de Ungarn.”
Et forenet fællesskab
Når István tænker på, hvad det Ungarske LGBTI+ miljø har brug for, virker det ret åbenlyst for ham: “Lovgiverne er utrolig snu i deres måde at splitte miljøet og på samme tid vedtage love, som gør det umuligt at leve som transperson. For at transpersoner skal være repræsenterede og prioriterede, er det nødvendigt, at der står et forenet fællesskab bag dem. Transpersoner burde ikke alene stå med ansvaret for at kræve deres rettigheder. Så vi har brug for et forenet og støttende fællesskab, hvis vi skal kunne repræsentere og kæmpe for LGBT+ rettigheder.”
Når vi taler om den frie presse og upartisk og fordomsfri information, synes det at være lige til, at et magasin som Identitás er enormt vigtigt. Særligt i Ungarn, som István pointerer: “Selv hvis vi kun når ud til få mennesker, får de få en mulighed for at høre og se indhold, som ikke kommer fra regeringen.”
Og det netop dette, István lagde vægt på, da han startede sin indsamling til fortsat at kunne drive magasinet: “Jeg valgte et ret direkte budskab omkring, at magasinet ville stoppe med at eksistere, hvis folk ikke hjalp. For det var sandheden. Du kan ikke drive denne type medier i det lange løb uden finansiering.”
Og István havde ret. Folk kom til pungen. Folk bidrog. Folk brugte deres stemmer og István var utrolig rørt og overvældet over støtten og “de positive beskeder fra vores læsere.”
Hvis man kan konkluderer noget, må det uden tvivl være, at en fair og repræsentativ fremstilling af LGBTI+ personer er lige så vigtig som det at kunne forholde sig kritisk til regeringens information.
Lige nu befinder vi os i en tid, hvor det ungarske LGBTI+ miljø har brug for vores støtte. Så læs mere om Identitás på identitas.co og følg Budapest Pride på de sociale medier for at få de seneste nyheder.
INFOBOKS
En tidslinje i hadets navn
2012: Regeringen fremsætter et lovforslag om ændringen af Ungarns grundlov, som bliver vedtaget. Grundlovsændringen gør, at kun par af forskellige køn kan giftes.
2015: Den første kampagne mod flygtninge begynder.
2018: Regeringen stopper med at godkende ansøgninger om juridisk kønsskifte. Dette fører til, at cirka 23 mennesker går sammen og bringer et søgsmål mod Ungarn til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2019.
2018: Regeringen forbyder Kønsstudier fra universiteter.
2020: Under Covid-19 introducerer premierminister Victor Orbán en ny lov, som fastslår, at man kun anerkender det køn, folk bliver tildelt ved fødslen, hvilket resulterer i, at det bliver umuligt at ændre dit køn juridisk.
2020: Det ungarske parlament vedtager en ny lov, som gør det ulovligt for par af samme køn at adoptere.
2021: Man vedtager et tillægsparagraf til lovgivningen mod pædofili, hvori man dikterer, at al form materiale omkring LGBTI+ emner er forbudt at bruge i undervisning.
2021: Parlamentet vedtager endnu en lov, som kategoriserer en hvilken som helst form for film, bøger, artikler og andet materialer med LGBTI+ temaer som stødende indhold på lige fod med indhold om narkotika, vold, blufærdighed, sex og gys.
