Fotos: Rikke Høyen
Queerness & Cosplay
Af Mariya Alfa Staugaard
Bemærk: Denne artikel indeholder milde spoilers for She-Ra og De Mægtige Prinsesser sæson 5.
Kan man blive klogere på sig selv, mens man er klædt ud som en anden? Det lyder måske selvmodsigende, men i cosplay-verdenen er det faktisk ikke langt fra sandheden.
Cosplay er en sammensætning af de to ord costume og play og beskriver en aktivitet, hvor man klæder sig ud som fiktionelle karakterer, ofte fra japansk manga og anime, men også fra andre tv-serier, spil eller film.
Hanne (de/dem eller hun/hende) og Stine (hun/hende) er forlovede – og cosplayers. Stine har cosplayet i 12 år, og hun underviser desuden i cosplay på Rødovre Ungdomsskole. Hanne har været i gang i 11 år, og de mødte hinanden på et cosplay meet-up i København, hvor det med de samme stod klart, at de var helt rigtige for hinanden.
“Det lyder cheesy, men det var kærlighed ved første blik,” siger Stine om mødet med et smil.
Plads til det sære og det queer
Cosplay-miljøet i Danmark har længe været meget undergrund og forbundet med niche-interesser. Men for unge mennesker, der havde svært ved at passe ind, var det en vej ind i et fællesskab fuldt af farverige fiktive universer, delte interesser og ikke mindst en følelse af at blive accepteret, som man er.
Hanne oplevede cosplay-miljøet som et frirum, hvor det var let at kommunikere og få nye venner: “For mig har det været noget med at have noget at snakke med folk om, hvor man ikke føler sig akavet. Jeg har aspergers/autisme, så jeg har altid haft lidt svært ved at socialisere. Så det at have noget, man ved, vi kan snakke om, så kan vi snakke om det i timer.”
For Stine var det at finde et fællesskab en livsændrende oplevelse.
“Jeg fandt cosplay på nettet i en mørk tid – nok den mørkeste tid i mit liv,” fortæller hun. Jeg havde rigtig svært ved at kommunikere med andre, og selv når mine klassekammerater opsøgte mig, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle respondere, fordi jeg havde været så isoleret så længe. Det at socialisere var så absurd for mig – jeg var den underlige queer pige i klassen.”
Det ændrede sig efter Stine tog til sit første cosplay meet-up på Hovedbanegården. Hun var 12 år gammel, så hendes far tog med, men efter bare en halv time havde hun fået en håndfuld venner. “Jeg husker ikke et dårligt sekund fra den oplevelse – jeg fik kontakter for livet.”
Generelt har cosplay-miljøet været et sted med plads til neurodivergens og til folk, der eller bliver opfattet som anderledes, fortæller Hanne og Stine. Men også mange LGBTI+ personer flokkes til det farverige fællesskab.
“Cosplay-miljøet er et sted, hvor der er åbenhed for at være anderledes, og hvor queer-personer samles,” fortæller Hanne. “De fleste af vores venner er pan- eller biseksuelle, ellers er de allierede.” Stine fortsætter: “De [allierede] kæmper også meget for os. Ikke bare med at sige ‘vi støtter jer, vi ser jer’, men også ved at være med, når vi har brug for hjælp. De kæmper sammen med os, ikke bare med ord.”
Hanne uddyber: “Fordi cosplay er begyndt at blive mere accepteret i samfundet, bliver det også et større safe space for, at man kan dykke ned i sig selv og finde ud af: Hvem er jeg? Nu har jeg alle de her muligheder for at udforske køn og identitet i de karakterer, som jeg vælger, og som jeg identificerer mig med.”
Sakura-syndromet
I teorien er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke karakterer man kan cosplaye som. Men Stine har desværre haft en oplevelse af, at der førhen har hersket et slags usagt regelsæt i cosplay-miljøet, som har virket begrænsende. “Det er interessant, for da vi startede, var det domineret af kvinder, der cosplayede som mænd.” Hun fortsætter: “Det var faktisk en smule sexistisk. En ting er det med mest at cosplaye mænd, men da jeg startede, var der næsten ikke plads til at cosplaye kvinder.”
Det kan blandt andet have noget at gøre med, hvordan fandommen forholder sig til karakterernes seksualitet. Som Hanne forklarer det: “Jeg tror, det trækker tilbage til denne her fetishisering af mænd, der er sammen med mænd. I fandom-spaces bliver der set meget på shipping, og det skal helst være en mand, der er sammen med en mand. Hvis man sætter en mand sammen med en kvinde, bliver det mødt med, at det må man ikke, for det er ikke sådan fandommen vil se de her karakterer.”
En del af problemet har også været måden, hvorpå de kvindelige karakterer i anime er blevet opfattet af fandommen, siger Hanne: “Der har været meget i de her spaces med, at de kvinder, der var med i serierne, bare var forhindringer for de mandlige karakterer.”
Stine fortsætter: “Et godt eksempel er Sakura fra Naruto. Sakura var klart min yndlingskarakter, og det var hende, jeg lærte cosplay at kende igennem. Jeg var vild med hende, og jeg kan huske, at da jeg kom ind i miljøet, var Sakura bare en karakter, der stod i vejen for, at Sasuke og Naruto [de to mandlige hovedkarakterer] skulle finde sammen. Vi plejer faktisk at kalde det Sakura-syndromet, når kvinden bliver set som en forhindring for et gay ship.”
Canon og repræsentation
Men det er på mange måder ved at ændre sig. Og det er blandt andet på grund af såkaldte canon-queer karakterer i de serier, som cosplayere vælger karakterer fra. At en karakter er canon-queer betyder, at deres LGBTI+ identitet bliver eksplicit anerkendt i serien, enten ved at sige det direkte eller ved at en romance får lov til at udspille sig. Historisk set har det ofte været sådan, at karakterers querness bare bliver antydet eller holdt åbent for fortolkning, men at se åbent LGBTI+ karakterer på skærmen har haft en helt særlig betydning for Hanne og Stine.
Stine fortæller: “Der er en serie, som hedder She-Ra, og jeg får næsten en klump i halsen af at snakke om det.” De to kvindelige hovedpersoner, Catra og Adora, bruger fem sæsoner på at opbygge deres kemi, hvilket endelig munder ud i et kys. “Da jeg først så serien, blev jeg lidt ked af det, fordi jeg tænkte, at de kommer til at gøre forholdet platonisk – men så kysser de pludselig.”
Ordbog
Cosplay: En aktivitet eller hobby, hvor man klæder sig ud som fiktive karakterer.
Anime: Japansk animations-tv.
Manga: I Vesten bruges manga kun om japanske tegneserier. I Japan betyder ordet bare tegneserier generelt.Fandom: En gruppe af mennesker, der er fan af den samme film, serie, spil, ect.
Shipping: Kommer fra ordet ‘relationship’. Når en fan eller fandom har et stort ønske om at to karakterer skal udvikle et romantisk forhold. Et kendt eksempel på et ship er Sherlock Holmes og John Watson, også kendt som ‘JohnLock’.
Canon: Når et faktum, som for eksempel et forhold eller identitetsmarkør, bliver fastslået i en serie.
Hanne havde også dårligt turdet håbe på, at Catra og Adora ville finde sammen – men så skete det: “Og så skreg jeg! Det var bare en magisk følelse af, at nu blev jeg set. Nu ser de mig, og min seksualitet, og hvem jeg er.”
Hanne og Stine har flere gange cosplayet som Catra og Adora og er altid blevet mødt med overvældende positive reaktioner.
Stine uddyber: “Mit cosplay er en kunstform, hvor jeg bruger mig selv som kanvas. Jeg ser mig selv som fanart, når jeg cosplayer, og jeg vil gerne vise min kærlighed til det fiktive univers, som jeg holder så meget af. Og det med at kunne vise min kærlighed til nogen, som også ville vise den til mig ved at gøre de her forhold canon, det er så meget mere betydningsfuldt for mig.”
Hanne: “Det føles mere ægte, når man fortæller historier, som også afspejler hvordan virkeligheden er. For virkeligheden er ikke, at der kun findes hetero-mennesker, og at queer forhold er noget, man skal tolke sig til.”
Fremtiden for cosplay
Stine og Hanne er enige om, at cosplay-miljøet på mange måder har udviklet sig i det årti, de har været en del af det – og primært til det bedre. Som Stine siger det, så har det til dels noget at gøre med, at de mange af cosplayerne er blevet ældre: “Og vi kan mærke, hvad vi selv manglede.” Hun fortsætter: “Der er jo en tendens til at drag queens har deres drag-døtre. Og det har vi lavet sjov med i mange år, at det gør vi også i cosplay. Men jeg kan især mærke det, efter jeg er blevet underviser.”
Hanne lægger også stor vægt på, hvor betydningsfuldt det føles at kunne være en tryg voksen for de unge mennesker at komme til: “Jeg havde en oplevelse til Sakura Festivalen, hvor en af Stines cosplay-elever, som jeg også kender, stod og så ukomfortabel ud. Jeg gik over og spurgte, om han var okay, og han svarede at nej, det var han faktisk ikke. Så jeg sørgede for, at vi gik lidt væk og fik noget ro.” Det er den slags omsorg som gør, at cosplay er et trygt rum for mange unge mennesker, der måske har vanskeligt ved at passe ind andre steder.
Noget for dig?
Der er masser af steder, hvor man kan opsøge cosplay, hvis man er interesseret at kunstformen, miljøet og fællesskabet. Hvis man er i aldersgruppen 14-18 år, er det værd at opsøge en af Ungdomsskolerne og se, om de udbyder cosplay-hold. Ellers er der også masser af info at finde på sociale medier – Hanne peger på TikTok som et sted, hvor der er masser af cosplay-content af finde, og Stine tilføjer, at der også er mange cosplayere på Discord.
For Stine har det en stor værdi, at cosplay er begyndt at brede sig til de mere mainstream medier. “Det tror jeg er rigtig sundt. For det er en gruppe, der måske er lidt neurodivergente, eller måske bare lidt outcasts, og vi er bare et miljø, hvor der er plads til det.”
PrideCon 2023
Under Copenhagen Pride Week 2023 fejrer vi alt, der er nørdet og queer med vores nye PrideCon! Kom og vær med den 16.-17. august i Huset-KBH. Læs mere i den næste udgave af HeartCore.
