Som fagansvarlig for Scene, Lyd og Lys er det din primære opgave at planlægge og koordinere samarbejdet med de eksterne leverandører af scene, lyd og lys til Pride Week i august.
Du vil indgå i tæt samarbejde med de programansvarlige og produktionschefen for at kortlægge behovet og derefter varetage dialogen med de eksterne leverandører. I planlægningsfasen vil du fungere som bindeled mellem en ekstern stage manager og Copenhagen Prides program/producer-gruppe. Her har du f.eks. ansvar for, at tech riders indhentes og kan imødekommes af produktionen.
Under afvikling forventes det, at du er til stede på pladsen, særligt i aftentimerne under shows. Her er din primære opgave at bistå produktionsteamet og producenter i at få showet afviklet bedst muligt.
Alle nødvendige tilladelser indhentes af sekretariatet, men det er din opgave at indhente specs, certificering mm. fra de eksterne leverandører. Forhandlinger og kontrakter varetages ligeledes af sekretariatet, men hvis det har din interesse, er der mulighed for at være ind over udbudsmateriale, valg af leverandør mv.
Andre opgaver:
- Lave budget og styre økonomien for scene, lyd og lys (i samarbejde med produktionschefen).
- Lede og opbygge en frivilliggruppe for scene, lyd og lys.
- Deltage i et månedligt møde med de andre fagansvarlige.
- Deltage i relevante programmøder i løbet af foråret.
Dine kompetencer:
- Flydende dansk og engelsk
- Erfaring med at arbejde med live-events
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med teknisk produktion lyd/lys
- Engagement inden for LGBTI+ lighed, menneskerettigheder og inklusion.
Vi tilbyder:
- Rollen som fagansvarlig er frivillig og dermed ulønnet. Vi tilbyder dig ressourcerne til at skabe mindeværdige oplevelser for vores publikum, en del i et fællesskab med rig mulighed for sparring og erfaringsudveksling såvel som et hyggeligt miljø med sociale events i løbet af året.
Hvis du mener, at du er den rette person til stillingen, så send en e-mail med dit CV og din motivation til Benjamin Hansen (organisatorisk forperson) på [email protected] senest den 19. november.