Af Kirsten Marie Øveraas (hun/hende)
Kinsey-skalaen revolutionerede synet på seksualitet. I dag er skalaen forældet, men den bidrog med vigtige nuancer, som vi stadig bygger videre på.
I 1948 smed zoologen Alfred Kinsey en bombe i den amerikanske bevidsthed. På baggrund af ti års forskning udgav han de såkaldte Kinsey-rapporter i bogen ”Sexual Behaviour in the Human Male”, og fem år senere udkom ”Sexual Behaviour in the Human Female”. Kinsey nuancerede (eller fuckede godt og grundigt med) post-verdenskrigstidens ideal om ærkeamerikaneren som en pæn og helt igennem heteroseksuel medborger.
Gennem tusindvis af interviews havde Kinsey kortlagt, at de gæve amerikanere, der skulle opbygge det amerikanske drømmesamfund med kernefamilien i centrum, i praksis levede et liv, der lå langt fra dét ideal. Kinsey-rapporterne afdækkede en virkelighed fuld af homoseksualitet, utroskab, sadomasochisme, onani og mange andre chokerende ”perversiteter”, der nu viste sig at være helt almindelige.
Udgangspunktet for Kinseys forskning var i sig selv uhørt. Hans interviewspørgsmål gav nemlig fordomsfrit plads til alle aspekter af seksualitet, også dem, der var tabu, for eksempel homoseksualitet.
Kinsey-skalaen
Kinsey-rapporterne huskes især for Kinsey-skalaen. Skalaen har syv trin, hvor 0 er ”udelukkende heteroseksuel”, og 6 er ”udelukkende homoseksuel”. Derudover er der en ekstra kategori, x, uden for skalaen, til folk, der slet ikke føler seksuel tiltrækning eller har seksuelle erfaringer.
Det banebrydende ved Kinsey-skalaen var, at der var hele fem trin til de mange – viste undersøgelsen – der ikke er fuldstændig heteroseksuelle, og heller ikke er fuldstændig homoseksuelle. Her var seksualitet altså ikke en binær ”du kan være til mænd eller til kvinder”-opstilling, og ikke engang en tredelt ”du kan være homoseksuel eller heteroseksuel eller biseksuel”-opfattelse. I stedet blev seksualitet set som et spektrum. Som Kinsey skrev: ”The living world is a continuum in each and every one of its aspects.”
Kinsey og hans folk havde interviewet 5300 mænd og 5940 kvinder om deres seksuelle historie og indplaceret dem på skalaen. Resultaterne af undersøgelsen chokerede den amerikanske offentlighed. Den viste blandt andet, at:
- 46% af mænd havde ”reageret” seksuelt på både mænd og kvinder.
- 37% af mænd havde haft sex med mænd.
- 10% af mænd havde været ”stort set udelukkende homoseksuelle” i mindst tre år af deres voksenliv.
- 11% af mænd lå på 3 på skalaen, altså ”lige meget heteroseksuel og homoseksuel”.
- 6% af ugifte kvinder og
- 4% af gifte kvinder lå også på 3 på skalaen.
Kinsey havde altså vist, at seksualitet er mangfoldig, og at heteroseksualitet ikke er givent. Et mulighedsrum var åbnet. Og alle dem, der følte sig anderledes og forkerte på grund af deres seksuelle lyst og praksis, var pludselig slet ikke så anderledes og forkerte endda.
Effekten af dét skifte er umulig at måle, men den må have været voldsom.
Kritik af Kinsey-skalaen
Kinsey-skalaen gav plads til et mere nuanceret blik på seksualitet, men i dag fremstår den også forældet. Tre af de vigtigste kritikpunkter kommer her:
For det første opererede Kinseys undersøgelse kun med to køn, mand og kvinde. Den tog simpelthen ikke højde for andre køn eller kønsidentiteter, hverken blandt interviewpersonerne eller i skalaen. Og utroligt nok omfattede undersøgelsen kun hvide interviewpersoner.
Et andet kritikpunkt er, at interviewpersonerne blev indplaceret på skalaen både ud fra deres praktiske seksuelle erfaringer og deres tiltrækning, selvom de to ting kan være langt fra hinanden. Man kan fx være tiltrukket af flere køn eller være homoseksuel, men kun have haft heteroseksuelle relationer på grund af homo- og bifobi i samfundet. Alligevel vægtes de praktiske erfaringer på skalaen, som dermed ikke altid giver et retvisende billede.
En tredje vigtig kritik af Kinsey-skalaen er, at selv om den legitimerer at være tiltrukket af flere end ét køn, så fremstiller den biseksuelle som værende en vis procentdel heteroseksuelle og en vis procentdel homoseksuelle. Men i dag definerer vi biseksualitet som en selvstændig seksualitet, ikke som en slags ubeslutsom blanding af hetero- og homoseksualitet.
Kinsey – den seksuelle revolutions fader
De 75 år gamle Kinsey-rapporter er langt fra perfekte set med nutidens øjne, men de var banebrydende og forud for deres tid.
Alfred Kinsey er blevet kaldt ”den seksuelle revolutions fader”, og rapporterne indvarslede den seksuelle frigørelse, der skyllede ind over den vestlige verden et årti senere. Og i dag har vi udvidet Kinsey-skalaens mulighedsrum endnu mere med begreber som fx panseksuel, heterofleksibel, sapioseksuel og demiseksuel, og vi har en bredere forståelse af køn. Heldigvis bliver vi ved med at nuancere.
Læs mere om Kinsey-rapporterne og om Kinsey-instituttets videre forskning på kinseyinstitute.org.
About the author
Navn: Kirsten Marie
Pronominer: hun/hende
Køn: ciskvinde
Placering på Kinsey-skalaen: 2
Seksualitet: panseksuel
Hvad jeg savner på skalaen:
- At min seksuelle erfaring ikke påvirker min placering på skalaen. Kom jeg fra et andet miljø, kunne jeg have ligget et andet sted.
- At der er plads til tiltrækning, der ikke er bundet op på køn.
- At der er plads til at være tiltrukket af folk, der hverken er kvinder eller mænd.
