Af Mariya Alfa Staugaard (hun/hende), Chefredaktør
Kære læser
Denne leder er ikke nem at skrive. Det er ikke (kun) fordi, jeg altid har syntes, de har været vanskelige at skrive, men fordi dette bliver den sidste – for det her er den sidste udgave af HeartCore.
En organisation som Copenhagen Pride består af mange dele, der alle skal arbejde sammen for at få hjulene til at dreje rundt; og af praktiske og økonomiske årsager er HeartCore en del, som det er nødvendigt at give slip på, for resten af organisationens skyld.
Det var en utrolig trist nyhed at overlevere til redaktionen – men efter den første bølge af melankoli havde lagt sig, fandt vi plads til at føle en enorm stolthed. Siden 2020 har vi udgivet 15 udgaver af dette magasin, og hver eneste side repræsenterer timevis af arbejde, dedikation og kreativitet.
Magasinet blev formelt grundlagt af Copenhagen Prides forhenværende kommunikationschef med en ambitiøs vision om at skabe et produkt, der ikke bare levede op til organisationens forventninger, men også til LGBTI+ miljøets. En platform, der er værdig til de stemmer, den opløfter.
Det er det værdigrundlag, som vi har arbejdet med i de sidste 3,5 år. Det er en forpligtelse, som vi ikke har taget let på, og hver eneste gang, vi har talt om vores ønsker for den kommende udgave, har vi reflekteret over, hvordan vi bedst inkluderer og repræsenterer miljøet.
Og det bringer mig til den næste grund til, at jeg er ked af, at magasinets rejse er slut – og hvorfor jeg er så stolt af at have været en del af den. De mange, mange personer, der har bidraget i årenes løb, og i særdeleshed den faste redaktion, har været en absolut fornøjelse at arbejde sammen med. Når jeg siger, at HeartCore kun findes på grund af frivillige ildsjæle, er det ingen overdrivelse.
Ingen nævnt, ingen glemt. Jeg kan huske jer alle sammen.
En tak skal også gå til KLS PurePrint, vores print-partner. Hver gang et nyt læs magasiner blev leveret, føltes det som at modtage en gave (omend en meget tung en af slagsen).
HeartCore har taget os mange steder hen, fra Buens Bogcafé i Aalborg til EuroPride i Serbien. Hvad vi ikke har lært om! Heksekunster, undergrundskollektiver, kink-klubber, biseksualitet, queer meditation, klimaretfærdighed, vikinger, cosplay, vampyrer… Og det er bare for at nævne nogle få emner. Hver gang du har åbnet et magasin, har du modtaget en invitation til at lære noget nyt, både om verden omkring os og om hvordan andre LGBTI+ personer oplever den. På den måde har vi mere end levet op til den originale vision om magasinet som en platform, hvorfra man kan se nye horisonter.
Selvom vi ikke vidste det, da vi valgte det, er temaet NUANCER meget passende til vores sidste HeartCore. I sin kerne opsummerer det, hvad vi har forsøgt at opnå – et blik på det mellemliggende, identitetens flydende form, et rum, hvor vi kan udtrykke os uden at være begrænset af binære kategorier. Det indhold, du kan læse i denne udgave, er en udforskning af det koncept; og en meningsfyldt måde at slutte af på.
Så hvor skal vi hen nu? Ingen og alle steder. HeartCore, som vi kender det, vil ophøre med at eksistere, vores månedlige redaktionsmøder bliver slettet fra kalenderen, og vi får mulighed for at bruge tid på andre projekter. Men alt hvad vi har lært, og alt hvad vi har opbygget, bliver hos os – og vil altid være en del af Copenhagen Prides historie.
Tak og – for sidste gang – rigtig god læselyst.
