Programmet for Winter Pride lanceres

Copenhagen Pride offentliggør i dag programmet for den 11. udgave af Winter Pride, der finder sted fra mandag den 17. til søndag den 23. februar.

Mere end 30 arrangementer – hvoraf de fleste er gratis – er blevet annonceret i programmet i dag med højdepunkter som f.eks:

  • En screening af den Oscar-nominerede film Emilia Pérez efterfulgt af en paneldiskussion om øget transrepræsentation i film
  • En paneldiskussion, der udforsker den transformerende effekt, som Riga Pride har haft på LGBTI+-miljøet i Letland i løbet af de sidste to årtier.
  • En ‘VolunQueer Fair’, hvor personer, der er interesserede i at støtte LGBTI+-organisationer, kan komme og høre om mulighederne.
  • En koncert med up-and-coming kunstnere fra LGBTI+-miljøet præsenteret af Queer Music Agency
  • En workshop med kolleger fra Oslo Pride, der fortæller om deres internationale solidaritetsarbejde, hvor de støtter LGBTI+-projekter i hele Europa.

Andre begivenheder i programmet omfatter sport, comedy, karaoke, boglancering, guidede vandreture, dragshows og et loppemarked. Bidrag til programmet kommer fra hele LGBTI+-miljøet, herunder SLM København, LGBT+ Danmark, FSTB og Pan Idræt.

Forperson for Copenhagen Pride, Benjamin Hansen, udtaler:

“Man kan nemt blive ensom i de mørke vintermåneder, og det gælder især for LGBTI+-miljøet, så jeg er virkelig glad for, at dette års Winter Pride-program indeholder en så mangfoldig sammensætning af aktiviteter, der er samlet af vores fantastiske team.”

“Vi går også igennem mørkere tider politisk med stigende intolerance og homotransfobi i hele verden. Som vi altid har gjort, stor vi op imod dette, vi forener os, og vi fejre det, der binder os sammen, i stedet for det, der skiller os ad. Med Pride er vi stærkere, og vi står sammen.”

Temaet fra sommerens Pride, #medPride, fortsætter og styrker budskabet om, at Pride er for hele LGBTI+-miljøet og det største middel, vi har til at opnå forandring både i Danmark og i udlandet. På et så kritisk tidspunkt kunne dette ikke være mere passende.

Copenhagen Winter Pride begyndte i 2015 for at bringe LGBTI+-miljøet sammen i de kolde, mørke vintermåneder. Vi gør det, fordi vi ønsker at give folk en pause, reducere ensomhed og styrke vores fællesskab. Det er blevet den længst kørende Winter Pride i Europa, ofte med det største program.

Du kan finde programmet på Copenhagen Prides hjemmeside, i gogo-appen eller i Copenhagen Prides egen app. Flere events forventes at blive føjet til programmet i de kommende uger.

Hovedbillede V-H: Ukraine-sektionen på Oslo Pride, venligst udlånt af Oslo Pride; Emilia Pérez, venligst udlånt af SF Studios; Pan Dodgeball, venligst udlånt af Pan Dodgeball; Riga Pride 2006, venligst udlånt af Association of LGBT and their friends Mozaika. Al ophavsret ligger hos ophavsmanden.

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden