Af Nicholas Chisha
Mohamad Sourity er en syrisk LGBTI+ flygtning, som har boet i Danmark siden 2015, hvor han flygtede fra Assads diktatoriske regime. Han har en professional baggrund indenfor søfartslogistik. Han mødtes med HeartCore til et interview, hvor han delte nogle af sine førstegangsoplevelser og erfaringer.
Var Danmark dit førstevalg som destination? Hvis ja, uddyb gerne.
Efter krigen brød ud i Syrien, var der håb om, at det var en midlertidig situation og at tingene hurtigt ville blive normale igen. Derfor var tanken om at forlade landet der ikke så meget i starten i hvert fald. Mens tiden gik, blev det mere åbenlyst, at det ikke bare var farligt at bo i Syrien, det var dødsensfarligt. Som en homoseksuel mand, hvis seksualitet ikke kunne udtrykkes på grund af de undertrykkende love og kulturen i mit land, bestemte jeg mig for, at hvis jeg skulle forlade mit land for et andet, skulle min destination være så LGBTI+ venlig som muligt. Danmark, som det første land i verden der fik registreret partnerskab mellem personer af samme køn, var naturligvis øverst på min liste.
Hvad er nogle af dine førstegangsoplevelser og tilegnede perspektiver som LGBTI+ person boende i Danmark, som du ellers ikke ville have fået, hvis du boede i Syrien?
Det, der er mest værd at nævne, er min første Prideparade i København 2016. Jeg flyttede fra Center Sønderborg til Frederiksberg Kommune i 2016. Det var en glædelig overraskelse at opdage, at Prideparaden faktisk startede på Frederiksberg. Det var første gang, at jeg befandt mig i en så stor gruppe, hvor de fleste identificerede sig som LGBTI+. Det var en uforklarligt fantastisk følelse at se så mange støtte homoseksuelle. Det, at være i stand til at hejse regnbueflaget uden frygt, var overvældende, for der hvor jeg kommer fra, bliver folk med homoseksuelle tendenser forfulgt. På den anden side var jeg også dybt rystet over at opdage, at nogle arabiske medlemmer af LGBTI+ samfundet, der er født her i Danmark, stadig ikke er sprunget ud. Til Prideparaden er de nødt til at have masker på af frygt for at blive genkendt af venner og familie. Det farverige tøj, festerne og dansen i gaderne er alt sammen gode minder, som gør, at jeg sætter pris på at være her. Det var fantastisk at se forældre med deres børn i hånden, som de havde medbragt til at støtte og kigge på. Det forsikrer mig om en fremtid med mindre stigmatisering og mere accept af LGBTI+ miljøet, når disse unge vokser op og ser, at det er en normal del af livet. Jeg vil også gerne sige, at det at få venner fra en anden kultur end min har ikke været let. Jeg får fornemmelsen af, at nogle, men ikke alle, danskere er bange for islamisk kultur, eller måske er bange for en kulturel illusion. På den måde er de mistroiske. Og den frygt bliver til stigma, også i det homoseksuelle miljø, hvis man har arabiske rødder. Som kontrast bliver de åbensindede ens bedste venner. Det kan jeg skrive under på.
Kan du fremhæve nogle forskelle på kultur, levemåder, osv. mellem en dansker og en fra Syrien, fra både et LGBTI+ og et heteroseksuelt perspektiv?
Jeg var overrasket over, hvor tidligt folk står på egne ben og flytter hjemmefra her i Danmark. I min kultur flytter du ikke, før du bliver giftet væk, og det er typisk arrangerede ægteskaber. På den måde er du langt hen ad vejen afholdt fra at have et sexliv, indtil du er gammel nok til at blive gift. I samme tråd bor mange arabiske familier sammen i større familieenheder – selv de meget gamle i familien bliver boende, medmindre det ikke er muligt fra lægeligt perspektiv. Danmark er et land som støtter og spreder LGBTI+ rettigheder, og derfor har LGBTI+ personer adgang til sociale aktiviteter og netværk, såsom barer, der er LGBTI+ venlige. I mit land har en LGBTI+ person ikke adgang til PreP eller kondomer, fordi man mener, at sex kun bør være mellem en mand og en kvinde, eller flere hos polygamisk giftede heteroseksuelle. Dette forstærker desværre spredningen af sygdomme blandt LGBTI+ folk, hvis adgang til information og lægehjælp er begrænset.
På hvilke måder deltager du og viser, at du er medlem af LGBTI+ miljøet?
Jeg har deltaget i stort set alle Copenhagen Pride parader, undtagen når jeg har været ude af landet i forbindelse med arbejde. Jeg er et medlem og frivillig hos LGBT Asylum og deltager i forskellige aktiviteter. Jeg er også frivillig for Copenhagen Pride, hvor jeg hjælper med de sociale medier. Personligt er min største bedrift til dato, da jeg, mens jeg arbejdede for Mærsk i 2017, foreslog til en af kaptajnerne, som også er en homoseksuel mand, at Mærsk Line skulle finde en måde at deltage i Copenhagen Pride. Til min store glæde blev Mærsk Line en af sponsorerne til Prideparaden i 2018. Jeg er heldig og taknemmelig for, at jeg nu bor i et land, hvor jeg er i stand til at leve åbent som en homoseksuel arabisk mand og kan udleve den del af mit liv fuldt ud. Jeg er meget bevidst om, at der er mange mennesker i verden, som bliver nægtet den mulighed.
