Privatfoto
Af Kirsten Marie Øveraas
Marie Howalt er en dansk, queer forfatter, der med egne ord skriver “diverse, speculative fiction” på engelsk. Indtil videre tæller forfatterskabet den dystopiske sci-fi-romantrilogi The Moonless Trilogy og kortromanen The Stellar Snow Job, som er første del af en serie om det interstellare detektivbureau Colibri Investigations. Bøgerne er fulde af queer relationer og personer med andre pronominer end “han” og “hun”, men queerheden træder kun sjældent i forgrunden af fortællingerne.
Jeg lærte Howalt at kende for et årti siden, da vi var kolleger, og er siden blevet fan af forfatterskabet.
Til HeartCore har vi talt om, hvordan Howalt bruger queer repræsentation i sine bøger, og hvilke overvejelser der ligger bag.
Find Marie Howalt på www.mhowalt.dk
Fortæl først lidt om, hvordan queer repræsentation viser sig i dine bøger.
Jeg omtaler tit mine bøger som “casually queer”. Det er i et forsøg på at beskrive, at de har queer personer i flere hovedroller, men også at deres queerhed ikke er et hovedfokus i bøgerne. Eller måske er det mere præcist at sige, at queerhed ikke er problematisk inden for bøgernes rammer.
Når man skriver om fremtiden eller en anden verden, kan man vælge, hvad man tager med sig fra sin egen samtid. Om man vil diskutere nogle problematikker, forstørre virkelige problemer for at vise, hvor galt det kan gå, eller om man vil prøve at beskrive sin version af et perfekt samfund. Eller noget helt andet. I mine bøger har menneskeheden som regel lagt nogle interne problematikker bag sig. Nogle gange på baggrund af noget udefrakommende (fx en kæmpe naturkatastrofe eller inklusion i en union af intelligente væsener spredt ud over galaksen med love og regler, som mennesker skal indordne sig under), så der er større ting at bekymre sig om, end hvad der er i nogens bukser og hvem, hvis nogen, de foretrækker at dele det med.
Indtil videre har jeg ikke skrevet bøger, hvor hovedtemaet er at springe ud, eller hvor fokus ligger på personernes kønsidentitet, seksualitet eller diskrimination af dem. De har masser af problemer, men deres queerhed er ikke en af dem.
Med andre ord er personerne i mine bøger bare queer, ligesom de bare er nomadefolk, privatdetektiver, ingeniører eller baristaer. Queerhed er en del af dem og en del af deres samfund og ikke det (eneste), der definerer dem. De historier, jeg fortæller, finder for det meste sted i en verden med diversitet, hvor køn, etnicitet, seksualitet og handicaps ikke bliver opfattet som noget, man er. Det er noget, man har.
Når queerhed ikke er hovedtemaet, hvordan bruger du så queer repræsentation?
Queerhed er naturlig i mine bøger på flere måder. Det føles naturligt for mig at inkludere queerpersoner i hovedroller såvel som biroller, og det er også naturligt inden for bøgernes rammer. Med det mener jeg, at det som regel ikke er et emne, jeg behandler som problematisk, eller som bliver diskuteret særlig meget i historien. I stedet kommer det til udtryk gennem personernes dialog og tanker, eller som en del af handlingen. Det kan være to personer af samme kønsidentitet, som forelsker sig i hinanden. Eller én, der har sex med to androider med henholdsvis mandlig og kvindelig fysik. Det kan også være en person, der omtales med kønsneutrale pronominer, eller noget så enkelt som rumskibspiloten Eddie (hun/hende) i The Stellar Snow Job, der kort nævner sin “ex-girlfriend”.
Når det kommer til bipersoner og statister, er jeg med tiden også blevet meget opmærksom på ikke bare at indsætte den klassiske standard-figur til den pågældende rolle. Hvis en hovedperson omtaler en vens forhold, kan vedkommende fx godt have to partnere. Lægen, der behandler hovedpersonen, kan godt være transitioneret for nylig. Parret i parken behøver ikke være en mand og en kvinde. Det afhænger selvfølgelig af det samfund, som historien finder sted i, men tit kan der sagtens være plads til repræsentation blandt bipersoner også.
Kan du uddybe, hvordan genren spiller en rolle for, hvordan du bruger queer repræsentation?
Noget af det fantastiske ved science fiction (og anden spekulativ fiktion) er, at genren kan behandle mange forskellige emner på en diskret måde, der på den ene side virker naturlig og afslappet, og på den anden side måske kan gøre opmærksom på eller rykke lidt ved nogle læseres syn på dem. Man kan for eksempel have en art af aliens, som ikke har kønnet sprog, eller en fremtid, hvor traditionelle familiemønstre ikke er dominerende, og bruge det som del af fortællingen uden at sætte det i centrum.
Fordi litteratur ikke eksisterer i et tomrum, skriver jeg selvfølgelig historier, der vokser ud af den verden, vi lever i nu. Det betyder ikke, at mine bøger beskriver det, jeg tror vil ske i fremtiden, eller står i et 1:1-forhold med det, jeg mener, der bør ske. De er fiktion. Men jeg synes, at science fiction bør forsøge at ændre verden bare en lille bitte smule. Og for mig handler det blandt andet om at prøve at skrive nogle gode historier med bud på, hvordan vi som mennesker kan udvikle os.
Vil du til sidst sige nogle ord om, hvorfor queer repræsentation er vigtigt i det hele taget?
Repræsentation er vigtig af flere forskellige årsager. Den kan synliggøre, forklare og normalisere traditionelt undertrykte, stigmatiserede eller ignorerede befolkningsgrupper. Og den kan også være et pusterum for netop de grupper; en måde, hvor de kan føle sig set og accepterede. Repræsentation i litteratur og andre typer narrativer kan bane vej for mere accept i samfundet, og den kan bidrage til queerpersoners selvværd.
Når jeg skriver, håber jeg på at give queer læsere nogle eventyr, hvor de kan læse om personer som dem selv på en uproblematisk måde, og hvor de har lige så meget handlekraft og er lige så mangfoldige som alle andre.
Hvis nogen derude tænker: “Folk som mig kan også være hovedpersoner. Der er faktisk plads til os,” så bliver jeg glad.
Men jeg vil også gerne have, at en anden demografi kan nyde mine bøger. Jeg vil gerne have, at de kan tænke: “Nå, den slags rumeventyr, som jeg kan lide, kan jo sagtens have en queer hovedperson, som er lige så virkelig og tredimensionel som alle andre.”
På et mere personligt plan tror jeg, at jeg ville have haft det lettere som ung, hvis der generelt var mere diversitet i den litteratur, jeg havde adgang til.
Størstedelen af bøgerne havde en handlekraftig fyr i hovedrollen og så en eller anden smuk kvinde, hvis vigtigste funktion var, at hun skulle reddes eller være omdrejningspunkt for en romance med hovedpersonen. Det er selvfølgelig lidt en overdrivelse, men der var i hvert fald meget sjældent nogen som helst form for queer repræsentation, og det kunne jeg godt have brugt.
Spekulativ fiktion har virkelig ændret sig meget i løbet af de sidste årtier, og jeg tror, at vi er midt i en rivende udvikling lige nu. Jeg kan på stående fod nævne de første ti populære spekulative forfattere, hvis bøger er fulde af queer repræsentation. Det er en udvikling, som er spændende og enormt givende at være en del af.
