Af Camilla Asra Engelby, AuDHD
Foto: Caleb Woods via Unsplash
Triggeradvarsel: Denne artikel berører overgreb og selvmord. Hvis du har brug for hjælp, så ring til Livslinjen på +45 70201201.
ABA er en form for autismeterapi, og er en forkortelse for Applied Behavior Analysis, anvendt adfærdsanalyse. Det er en form for behaviorisme. Formålet er at ændre autisters naturlige opførsel gennem et strengt træningsprogram, som lærer autister, hovedsageligt børn, at maskere deres autistiske identitet – med andre ord at fremstå ”normale.” Træningen forløber ofte over adskillige år i op til 40 timer om ugen.
ABA er stærkt kontroversiel, og fordømmes bredt af bevægelsen for autisters rettigheder som en form for overgreb der fører til livslange traumer. Det er ikke et krav for udøvere af ABA, at de skal lære noget om autisme for at blive certificerede. I denne form for autismeterapi er vægten lagt på ensartethed og konformitet i stedet for den stærkt tiltrængte accept og inklusion. ABA har en historie med brug af afskrækningsmidler såsom elektrochok (der for indeværende er lovligt i USA, og regnes som en torturmetode af FN). Ud over dette er ABA kontroversiel i form af den relativt svage evidens for behandlingen, og en forskningsmæssig mangel på undersøgelse af mulige skadevirkninger og oplysning om interessekonflikter.
I et studie fra 2018 undersøgte man perspektiver fra autistiske voksne, som havde modtaget ABA som børn, og fandt at et overvældende flertal rapporterede at ”behavioristiske metoder fører til smertefulde livsoplevelser,” at ABA-terapi førte til ”nedbrydning af selvet og muligheden for ægte selvudfoldelse,” og at de oplevede at have ”mangel på agens i interpersonelle situationer.”
Studiet konkluderede også, at næsten halvdelen af de autistiske voksne, som modtog ABA som børn, udviklede PTSD.
Uden ABA udvikler ca. 28% af autister stadig PTSD, og oplevelsen af at vokse op som autister i en verden der ikke accepter og inkluderer os som vi er, bidrager ofte til traumerne.
Den norsk-amerikanske kliniske psykolog Ole Ivar Lovaas anses almindeligvis for grundlæggeren af ABA. Men Lovaas’s korstog for at ”normalisere” afvigelse begrænsede sig ikke til autistiske børn. I 1970erne anvendte han sin ekspertise fra autismeterapi i en serie eksperimenter kaldet Feminine Boy Project. Projektets formål var at undersøge om operant betingning (en indlæringsmetode, der bruger belønning og straf til at ændre adfærd, WebMD) kunne bruges som tidlig interventionsstrategi ved “kønsforvirring” for at forebygge behov for kirurgi i fremtiden.Projektets mest feterede succeshistorie er Kirk Andrew Murphy, som i en alder af fem år blev indrulleret i det statsstøttede eksperiment ved UCLA af sine forældre.
For at stoppe den lille drengs ”upassende” adfærd i sin vorden, udtænkte man et såkaldt ”total immersion,” meget intensivt, forløb baseret på Lovaas’ arbejde med autisme.
I stedet for at fokusere på stimming, at undgå øjenkontakt og andre almindelige autistiske træk, var den adfærd, der var målet for udryddelse, at lege med dukker og opføre sig feminint.
Murphys primære behandler var den ph.d.-studerende George A. Rekers. Rekers skulle senere blive et af de stiftende medlemmer af Family Research Council, en trosbaseret organisation som lobbyer imod emner på LGBTI+-menneskerettighedsområdet. Han sad også i bestyrelsen for National Association for Research and Therapy of Homosexuality (NARTH), en organisation af videnskabsfolk hvis mission er at tilbyde behandling til de som kæmper med såkaldt ”uønsket homoseksualitet.” Rekers trak sig fra NARTH i 2010 efter at have været involveret i en skandale, hvor han blev anklaget for at have en affære med en mandlig escort hyret gennem rentboy.com. Rekers afviste at forholdet skulle være upassende, og sagde at manden var hans ”rejseassistent.”
Efter 10 måneders professionel behandling, som ligesom den oprindelige ABA inkluderede fysisk afstraffelse, meddelte Rekers at Murphy ikke længere udviste feminin adfærd, og således var blevet succesfuldt behandlet.
Efter årtier med depression hængte Kirk sig i 2003 i en alder af 38. Hans familie mener, at hans deltagelse i projektet var det der førte til hans selvmord. Da CNN informerede Rekers om at Murphy havde begået selvmord, udtrykte Rekers sympati, men mente ikke der kunne findes bevis for, at det ABA-baserede terapiprogram havde noget med hans død at gøre.
Begge projekter – ABA og Feminine Boy Project – indeholdt systematiske forsøg på at slå, råbe, belønne, chokere og ignorere autistisk og køns-nonkonformativ opførsel ud af børn. Ligesom omvendelsesterapi kan ABA medføre langvarige skader i form af PTSD, svær depression, eller angstlidelser. Selv om der i skrivende stund er 15 lande, hvor omvendelsesterapi på en eller anden måde er forbudt, ryger ABA under radaren, og anbefales endda af visse autisme-organisationer.
Da hun blev spurgt om hvorfor hun lod sin søn indrullere i terapiprogrammet, svarede Kaytee Murphy, at hun ’ville have, at Kirk skulle vokse op og få et ”normalt liv.’” Det samme argument hører jeg også fra forældre til autister, når man søger at retfærdiggøre at udsætte børnene for ABA: Frygten for, at deres børn ikke vil kunne klare sig i den super neurotypiske og ableistiske (såvel som cis-, hetero- og kønsnormative) verden, vi lever i.
Men både som en neurodivergent person og som medlem af LGBTI+-miljøet siger jeg: Hvis verden ikke lever op til formålet, så lad os i stedet ændre verden til et inkluderende og accepterende sted, hvor autistiske og LGBTI+ personer ikke behøver at maskere deres autentiske jeg – i stedet for at udsætte mennesker for pinefuld terapi med potentielt skadelige, eller endog fatale, konsekvenser.
Ordbog:
Autisme: Autismespektrumforstyrrelse (ASD) er en udviklingsforstyrrelse forårsaget af forskelle i hjernen. Autisme forstås generelt som en spektrumforstyrrelse, hvilket betyder at den viser sig forskelligt hos hver autistisk person.
Behaviorisme: En teori om, at al menneskelig adfærd skyldes konditionering, som er et resultat af samspillet med omgivelserne.
Identitet-først sprog: For eksempel ”Jeg er autist,” ”de er autist.”
Person-først sprog: For eksempel ”Jeg har autisme,” ”de har autisme.”
Stimming: Selvstimulerende opførsel såsom at flappe med hænderne, nynne, dreje rundt eller sidde uroligt. Stimming bruges ofte af autister for at berolige sig selv når de er overstimulerede, men det kan også være udtryk for spænding.
Maskering: Autistisk maskering, camouflering, eller kompensering er den bevidste eller ubevidste undertrykkelse af naturlig autistisk respons. Maskering er ofte ekstremt udmattende, og kan bidrage til autistisk udbrændthed.
Kilde:
Kupferstein, H. (2018), “Evidence of increased PTSD symptoms in autistics exposed to applied behavior analysis”, Advances in Autism, Vol. 4 No. 1, pp. 19-29. https://doi.org/10.1108/AIA-08-2017-0016
