Copenhagen Pride, Danmarks største menneskerettighedsevent, som starter i morgen, er blevet den første Pride i verden til at slutte sig til Solsikkeprogrammet, der støtter personer som lever med skjulte handicap.
Gæster, frivillige og deltagere til Copenhagen Pride kan bede om at få udleveret en solsikkenøglekæde på en række af Pridens venues, og den kan de bære for at signalere til andre, at de kan have bryg for mere tid, tålmodighed eller hjælp.
For personer med skjulte handicap, som for eksempel hjerneskader, ADHD, angst, PTSD, autisme eller Alzheimers kan det være stressende eller vanskeligt at være i fremmede omgivelser med mange mennesker. Det kan være endnu en barriere, hvis du oplever at skulle forklare dine udfordringer for at bliver mødt med forståelse.
Copenhagen Pride har bedt alle frivillige, bestyrelse og ansatte om at se en træningsvideo og lære om solsikkeprogrammet så de ved, hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikkesnoren er, og hvordan man bedst kan møde en person, der har valgt at bære Solsikken. På Copenhagen Prides hjemmeside og i deres app vil der også være nyttig information til gæster, som ønsker at bruge Solsikkesnoren.
Solsikkesnoren kan bæres, når du ønsker, at gøre dit usynlige handicap synligt. Det er fuldkommen frivilligt, om du ønsker at bære den, og den bliver udleveret uden nogen spørgsmål.
Under Copenhagen Pride kan du få fat i en Solsikkesnor fra:
- Community teltet, Pride Square / Rådhuspladsen
- Scenebaren, Pride Square / Rådhuspladsen
- Merch-boden, Pride Square / Rådhuspladsen
- Frivilligområdet, Pride Square / Rådhuspladsen
- Pride Are på Nytorv
- Startområdet for paraden (lørdag d. 20. august), Frederiksberg Rådhus
Få mere information om Solsikkesnoren på hiddendisabilitiesstore.com/dk/