Foto af Tanya Randstoft
Regeringen er, på baggrund af det udspil på LGBTI+ området, som lanceredes for 11 måneder siden, nu udsendt sit første lovforslag i henhold dertil. Vi anerkender til fulde, at der sikkert ligger gode intentioner bag, men forslaget er også en tydelig påmindelse om, hvad der sker, når man ikke inddrager LGBTI+ miljøet tilstrækkeligt i udformningen af lovgivning på området.
Regeringens lovforslag vil desværre medføre forringelse af bøssefædres retstilling og en usikker situation for transpersoner, når domstole og myndigheder skal udmønte den. Den usikkerhed og det tilbageskridt, kan vi ikke leve med.
Copenhagen Pride anbefaler sammen med LGBT komiteen, at lovudkastet trækkes tilbage!
Copenhagen Pride opfordrer regeringen til at inddrage miljøet, og at man tager udgangspunkt i det af LGBT komiteen udarbejdede alternative lovforslag.
Lovudkastet
Skævvridning af regnbuefamilierne
I dag kan et par bestående af to kvinder lave en aftale med en mand om at få et barn sammen, og de kan beslutte, om det er den ikke-fødende kvinde, der skal registreres som medmor, eller manden, der skal registreres som far, når barnet kommer til verden. Der er således en ligestilling mellem den fødendes partner og manden.
Med regeringens udkast indføres en massiv forskelsbehandling. Her vil en kvinde, der er gift med den fødende, automatisk blive juridisk forælder, mens manden kan anlægge en faderskabssag – også selvom de tre på forhånd har aftalt, at han skal være forælder.
Det er helt uacceptabelt! Og det er oven i købet en fejl, ministeriet har lavet før.
I 2012 planlage regeringen et lignede lovforslag med samme konstruktion, at en kvindelig ægtefælle automatisk bliver juridisk forælder. Dengang lykkedes det at få stoppet det, før udkastet kom i høring, og i stedet formulerede man den nuværende løsning. Det er derfor overraskende, at ministeriet nu igen foreslår modellen. Den er stadig lige uspiselig. Vi skal ikke introducere forskelsbehandling og yderligere barrierer for regnbuefamilier.
Transpersoners forældreskab
En anden del af regeringens lovforslag omhandler transpersoners forældreskab.
Copenhagen Pride og LGBT Komiteen er meget tilfredse med, at der skal ses på området, da lovgivningen i dag er yderst mangelfuld. Desværre fungerer den foreslåede løsningsmodel ikke, idet den blot tilføjer en ekstra bestemmelse om, at transpersoner, der bliver forældre, skal omtales svarende til deres juridiske køn, men have rettigheder svarende til kønnet før juridisk kønsskifte. Altså, en transmand, der føder et barn, omtales som far, men har rettigheder som en kvinde, der føder et barn.
Det lyder måske som et snildt trick, men det er det ikke.
Som lovgivningen er i dag, er der videre muligheder for samkønnede par til selv at vælge hvilke to af tre eller fire voksne om et barn, som skal være de juridiske forældre for et barn, end det gælder for par af forskelligt køn.
Det skyldes, at man fra lovgivers side ønsker at holde fast i et ældgammelt princip om, at en ægtemand automatisk er far til en barn, hans hustru føder – den såkaldte” pater est-regel”. Denne forskel efterlader transpersoner, der bliver forældre, i en uafklaret situation i forhold til, hvilke regler, der gælder for dem. De facto vil de, i domstoles og Familieretshuses øjne, kunne leve i et samkønnet par i kraft af deres juridiske køn og et forskelligkønnet i kraft af at være den fødende person, eller omvendt. Det giver en uhensigtsmæssig gråzone, som ikke bør eksistere i lovgivning.
Lige så slemt er det, at løsningsmodellen overlader det til domstolene af fortolke love, der er skrevet med henblik på ciskønnede, i forhold til transkønnede. En tidligere sag gav til fulde et indtryk af vanskelighederne ved at lave en sådan fortolkning. Retten endte sågar med at tilsidesætte ministersvar som fejlforståelser. Det vidner om, hvor svært det er, at fortolke lovgivningen i forhold til transforældre.
En ny lovgivning bør sikre transpersoners retsstilling – ikke yderligere forværre den.
Navneloven
Lovudkastet foreslår endvidere en model, hvor man for at skifte navn til et der i navneloven er forbeholdt det modsatte køn, blot skal indsende en erklæring. Dette er meget tilfredsstillende, og det er på høje tid. Siden 2014 har man kunne skifte juridisk køn ved hjælp af en erklæring. Det bør ikke være sværere at skifte navn. Man kan stadig spørge sig selv om hvorfor regeringen holder fast i princippet om at der fortsat skal være en kønsbestemmelse i navnloven.
Retsplejeloven
Også forslagene i lovudkastet til ændringer i retsplejeloven er meget tilfredsstillende. Det foreslås at fjerne brugen af kønnede roller. For eksempel bliver “Familieretshuset indbringer en sag eller afgørelse efter børneloven for familieretten i den retskreds, hvor barnets mor har hjemting,” til “Familieretshuset indbringer en sag eller afgørelse efter børneloven for familieretten i den retskreds, hvor den, der har født barnet, har hjemting.”
Dermed er transpersoners forældreskab korrekt inkluderet i loven.
Opfordring til regeringen: Træk udkastet tilbage!!
På grund af de mange problemer, der er med lovudkastet, anbefaler Copenhagen Pride sammen med LGBT komiteen, at lovforslaget deles, så delene om navneloven og retsplejeloven fremsættes, mens afsnittet om ændringer af børneloven trækkes tilbage.
Håndteringen af hjemmeinsemination og af transpersoners forældreskab er essentielle områder, så det er meget ærgerligt, at vi må skyde det længe ventede lovforslag til hjørne. Men vi ser ingen anden mulighed, for det vil forringe LGBTI personers retsstilling.
To hele lovudkast udarbejdet
For at være konstruktive, og for at hjælpe sagen videre, har LGBT komiteen udarbejdet to gennemskrivninger af børneloven, som begge kan tjene som model for en ny lovgivning. Her vises, hvordan børneloven kan formuleres, så de intentioner, der er i regeringens lovudkast, faktisk implementeres.
Den første gennemskrivning har præcis de samme intentioner – det vil sige håndtering af hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab.
Den anden gennemskrivning tilføjer en enkelt ekstra komponent, nemlig adgangen til mere end to juridiske forældre.
Formålet med at lave disse omfattende gennemskrivninger er konkret at vise, hvordan det er muligt i praksis at implementere en inkluderende familieret. Vi ønsker at flytte diskussionen fra det holdningsprægede til det konkrete. Det synspunkt, at det slet ikke kan lade sig gøre at formulere en lov, så den lever op til vores ønsker, kan vi hermed afvise.
Vi håber, regeringen vil lade sig inspirere og at såvel LGBT Komiteen og Copenhagen Pride samt de øvrige berørte organisationer i LGBTI+ miljøet inddrages i arbejdet med at udarbejde et nyt forslag.
Vi skal frem – ikke tilbage!
