Af Lærke Vinther Christiansen
En mørk vinteraften mødes Asta Selloane Sekamane, André Lund Rømer og jeg på bedste 2020 facon, nemlig over Zoom, for at have en snak om Danmarks nyeste højskole: Danmarks Intersektionelle Højskole. Vi bruger de første 10 minutter på det uundgåelige ritual, hvor vi skiftevis spørger hinanden, om de to andre kan høre, hvad der bliver sagt. Efter vi har etableret, at vi faktisk kan høre hinanden, sidder vi der; jeg i min svenske lejlighed, André i hans hjem, Asta i en trappeopgang – alene, men sammen, præcis som 2020 forlanger det.
Lærke: Fortæl mig lidt om hvem I er, og hvad jeres rolle i DIH er?
Asta: Jeg hedder Asta Selloane Sekamane og jeg er forperson i bestyrelsen for Danmarks Intersektionelle Højskole. Jeg er 30 år og et barn af en hvid, 180 centimeter høj kvinde med leverpostejsfarvet hår, og af en sort, politisk aktiv flygtning fra Lesotho. Jeg er også geologistuderende, mor til tre drenge, og så jeg er også bestyrelsesmedlem i Afro Danish Collective, og ligeledes i Elle Magazines nye Diversity Board. Som forperson får jeg lov til at være ansigtet udadtil, det er mig der får lov til at stå med overblikket, dog gudskelov med André ved min side. Jeg er en god planlægger, og jeg er ret god mind manager, så min opgave er at holde overblikket og at sørge for, at alt kører.
André: Jeg hedder André Lund Rømer. Jeg er 29 år og skal starte som studerende i efteråret 2021. Indtil da er mit fokus på arbejdet hos Højskolen, og nogle andre projekter. Jeg er opvokset på Bornholm, med mine forældre og to brødre. I min opvækst oplevede jeg en stor udelukkelse fra omverden, at jeg ikke passede ind. Det er særligt den følelse jeg bruger som drivkraft til mit arbejde, at ingen skal føle sig ”udenfor”, alene, eller værdiløs, og har i mange år arbejdet med aktivisme, frivillighed og organisationsarbejde. I Danmarks Intersektionelle Højskole er jeg kasserer, så jeg har ansvar for økonomi, marketing, samt at understøtte bestyrelsen i deres arbejde.
Hvad er historien bag DIH?
Asta: Danmarks Intersektionelle Højskole er Mica Ohs hjertebarn. Mica Oh er en antiracistisk underviser, hun er megasej kvinde, som har tillært sig utroligt meget viden, som ikke er filtreret igennem den hvide mands linse. Hun har utroligt meget viden om intersektionalitet, og hvordan at de forskellige undertrykkelsesstrukturer går ind og påvirker forskellige personer. Det gælder både folk der er minoriteter, det kan være i forhold til køn, race eller seksualitet, men også folk der ikke tilhører en minoritet. Så det her er hendes drøm – at skabe et sted, hvor der er plads til alle dem som stikker uden for normen, hvor der er plads til alle de intersektioner, som vores verden ikke er skabt til. Det er i den forbindelse Mica Oh har samlet en masse seje mennesker, som hun tror på, og som hun kan se har en masse egenskaber. Hun har samlet personer som har ting at sige og som er klar til at gøre det arbejde som det er at starte en uddannelsesinstitution op fra bunden af.
André: Historien er vel lige så meget, at man skal ikke undervises af nogen om dem, men man skal hellere undervises af dem. Det er så her, at Mica Oh sammensætter en bestyrelse, der har så meget diversitet at man ikke sidder og taler på vegne af nogen.
DIH er ulig nogen anden dansk højskole, netop fordi den er intersektionel og så fordi den er online. Hvad var jeres tanker bag de her grundsten?
Asta: Vi er nogle personer der rammer forskellige intersektioner og vi har lavet en skole ikke kun for andre personer der falder indenfor disse intersektioner, men for alle der har behov for at blive undervist i intersektionalitet. Så kan emnet være mode, kunst, aktivisme, eller anti-racisme, men hele formålet er at vi alle sammen er mere end bare én ting, og det synes jeg der er det vigtigste ved højskolen. Det er et space hvor alle personer kommer til at kunne føle sig trygge.
Det er helt vildt vigtigt at højskolen er online, en stor del af det har at gøre med at vi er i en pandemi, og rigtigt mange mennesker har allerede vænnet sig til at vi gør ting online. Vores målgruppe er 18 til 30, og den gruppe har det rimeligt fint med online deltagelse. Det var en mulighed for at få det bedste ud af den her pandemi. Selvfølgeligt vil vi også gerne vil have en fysisk lokation, fordi det er vigtigt, og det er sådan at rigtigt mange mennesker trives; i fællesskab. Vi mener godt man kan have et fællesskab på en virtuel online platform – for eksempel, etniske minoriteter og seksuelle minoriteter finder ofte online spaces hvor der er personer som de finder fællesskab med.
Det faktum at vi kører via en online platform giver os chancen for at gøre tingende på anden anderledes måde end konventionelle uddannelsesinstitutioner. Uden at afsløre for meget, så kommer virtual reality (VR) til at være en stor integreret del i vores undervisning. Via VR kan man komme ind og afmontere nogle blinde vinkler ved reelt at sætte nogle personer i andre personers sted.
André: Det at undervisningen er online skaber også større tilgængelighed. Det er centralt for os, at der er en stor tilgængelighed, så alle kan deltage på deres vilkår, men også at der er en generel fysisk tilgængelighed. Det er helt underordnet, hvilke mentale, fysiske, geografiske eller andre udfordringer som vores elever vil have, så vi vil gøre alt for at kunne møde disse. Og så er der er også det, at vi kan udvide vores platform og bruge det digitale medie på nye måder i undervisningssammenhænge.
Hvilken læring kan folk forvente sig at tage med fra et forløb hos DIH?
Asta: Vi gør noget nyt – vi tager alt det, vi godt kan lide fra vores konventionelle uddannelse, og så smider vi resten væk. Så der er helt sikkert nogle elementer af konventionel boglig uddannelse, men det er også blandet med en kreativ tilgang til disse lidt mere konventionelt emne eller fag. Så det vi kommer til at gøre er, at vi kommer til at bevæge os i intersektionerne af at ting ikke er sort/hvide.
Højskolen kommer til at være modulopbygget, så man kan tage en 4-ugers intensiv pakke, men der vil også være mulighed for at opdele modulerne, så det tidsmæssigt passer efter, hvor man er i sit liv. Hvis man for eksempel kæmper med et manglende overskud, så kan man tage ét modul om ugen, i stedet for to. Så der er noget fleksibilitet, fordi vi arbejder med mennesker, og vi er selv mennesker. Der skal også være plads til dem som har lyst og behov for at få den her læring, men som ikke bare kører ned ad samfundets motorvej på den måde som samfundet mener, de skal.
Vi kommer til at køre på primært to sprog, både dansk og engelsk. Vi har stiftet den her skole fordi vi bor i Danmark, og i Danmark er der virkeligt en kæmpestor mangel på at have et intersektionelt, inklusivt space som uddannelsesinstitution. Men vi er også i en globaliseret verden og rigtigt mange i vores aldersgruppe er trygge ved engelsk. Derfor åbner det jo kun vores muligheder for virkeligt at kunne følge med og repræsentere ud fra forskellige intersektioner, hvis vi tilføjer det ekstra sprog.
André: Vi kommer til at arbejde med to grupperinger af vores undervisning, som begge kommer til at fylde lige meget. Der er det helt praktiske akademiske, hvor man får reel undervisning i hvad forskellige former for undertrykkelsesstrukturer har af betydninger, og hvad de forskellige intersektioner repræsenterer. Det bliver selvfølgelig med undervisere som har selvlevne oplevelser indenfor de her intersektioner. Det kommer til at blive via foredrag, workshops og andre formater – det afhænger af underviseren selv. Vi har også kreative fag, der har fokus på diversitet, repræsentation, og intersektionalitet inden for musik, kunst, litteratur, skuespil og mode. Her er det igen forskelligt om det kommer til at være et foredrag, eller om det om det kommer til at være en workshop, det er stadig op til underviserne. Så der er stor variation indenfor undervisningsforløbene, det er noget, vi tager meget højde for – både i forhold til undervisningens format, men også i forhold til emnerne og repræsentationen af intersektioner, hvilket skal være så fyldestgørende som muligt, på hvert fulde uddannelsesforløb.
Hvad er jeres aspirationer med DIH?
Asta: Hvis alt går perfekt, så får vi en fysisk lokation, og så vil vi til at være internationale. Men vi ville også være en central del af uddannelse i Danmark, fordi det vi gør, og det vi gerne vil med den her højskole er, at give modspil til de konventionelle institutioner. Så hvis der ikke er noget loft på mine drømme, så sidder vi ved siden af de konventionelle uddannelsesinstitutioner inde i uddannelses- og forskningsministeriet. Der taler vi sammen om hvordan uddannelse skal gøres, fordi vi ved jo godt, at det er der, vi skal hen, hvis vi skal lave nogle reelle ændringer.
André: Jeg har de samme aspirationer, og så bare med internationale fortegn på det hele, hvis jeg må drømme helt vildt [latter].
Hvis der sidder nogen derude og gerne vil deltage i et forløb hos DIH, eller på anden måde engagere sig i projektet, hvordan kan de så gøre det?
Asta: Lige nu har vi vores Instagram @DIH_Danmark, vores Facebook Danmarks Intersektionelle Højskole, og snart også vores hjemmeside. Det er de platforme hvor folk kan følge med. Når der kommer mere information om, hvordan man sammensætter det første undervisningsforløb, så bliver det meldt ud der. Så begynd at sige, at I ønsker jer et tilskud til højskoleophold i gave. Prik til din jobkonsulent, og sig: ”Hey, jeg kunne også komme på et højskoleforløb – den er der ikke helt endnu, men hvis du lige samarbejder med mig…”. Sig til din fagforening, at du har brug for efteruddannelse og spørg, om der ikke er noget inden for intersektionalitet. Pres på der hvor du normalt ville gå på, hvis du gerne ville på en højskole.
Vi skal også være tro til vores navn, så det kan da godt være at vi som bestyrelse formår at ramme nogen af de større intersektioner, men vi repræsenterer overhovedet ikke alle intersektioner. Derfor kommer vi også til at have nogle blinde vinkler og læringskurver, så enhver der har tid til at hjælpe med det ville være fedt. Vi stifter den skole, som vi ville ønske, havde været der for os, så det betyder også at vi er afhængige af folks engagement og feedback
André: Ja altså, meget det samme, men følg os på Facebook og Instagram og skriv til os, så skal vi nok svare. Vi er rigtig søde, og vi vil meget gerne i dialog med folk, og hvis der sidder nogen derude og føler, at de på en eller anden måde ville kunne byde ind med noget, så kontakt os endelig. Vi vil rigtigt gerne snakke med folk, så bare skriv, så finder vi ud af noget som er godt for alle, indtil vi kan byde folk rigtigt velkommen på højskolen. Og så kommer der enormt mange fede events nu her. Der kommer til at være noget inden selve højskoleopholdet er muligt. Så selv hvis man ikke gider snakke med os lige nu, så kan de stadigt følge med i hvad der sker. Og der kommer til at være en masse fede ting med de mest inspirerende mennesker, så i kommer til at møde os derude. Men vi regner med at være klar til de første egentlige elever, til foråret 2021.
Asta: Vi har rigtigt mange ting, vi skal snakke om. Altså, Danmark – I troede, I var klar til 2020, men I aner slet ikke, hvad der sker i 2021!
Hvad er intersektionalitet?
Intersektionalitet er et begreb indenfor feministisk teori, som handler om skæringspunkter mellem undertrykningsformer. Det blev først italesat af den amerikanske akademiker Kimberlé Crenshaw i 1989, som i sin forskning blandt andet satte fokus på specifikke problemer, som sorte kvinder oplevede, men som ikke blev italesat i den feministiske bevægelse. Kort sagt handler det om, at man oplever social ulighed på baggrund af flere aspekter af ens identitet – fx som sort biseksuel kvinde eller døv non-binær person – og at intersektionerne mellem disse aspekter forstærker undertrykkelsen. At tænke og arbejde intersektionelt handler derfor om at anerkende disse skæringspunkter og om at forstå sin egen position i forhold til dem.
