Af Astrid Haugaard Eriksen
Jeg har altid, siden jeg blev bevidst om sex og seksualitet, været draget af begreberne og processerne seksuel frihed og seksuel frigørelse. Dels, fordi jeg aldrig har fattet, hvorfor det kan være så stort et problem, hvem folk bliver tiltrukket af, og med hvem og hvordan mennesker vælger at have samtykkebaseret sex. Dels fordi jeg aldrig har følt, jeg passede ind i de herskende normer for sex og seksualitet. Men selvom jeg ikke er heteroseksuel; selvom jeg er interesseret i mere end ét køn; selvom jeg ikke er sikker på, om jeg egentlig er ciskønnet; og selvom jeg støtter retten og friheden til at udleve sit køn og sin seksualitet, så har jeg aldrig følt, at kampen for seksuel frihed har været min kamp.
For det første skyldes det, at jeg ikke længes efter friheden til at udleve min seksualitet. Jeg er aseksuel, og sex har aldrig været noget, jeg har tilstræbt eller haft en drift efter. I stedet længes jeg efter frihed fra. Frihed fra sex. Frihed fra forventninger om, at jeg har lyst til sex og tilstræber et ovenud fantastisk sexliv. Frihed fra at skulle forholde mig til andres seksuelle lyst til mig. Frihed fra det seksuelle spil til festlige begivenheder, hvor meget jeg end har tillært mig selv at færdes og til dels trives i det. Kys og kærtegn, der bare er kys og kærtegn uden at blive set som potentielt forspil til sex. Frihed fra normer om, at sex er en afgørende del af et lykkeligt liv. Frihed fra tanken om, at sex bekræfter kærlighed. Jeg drømmer til tider om en stor, rød knap, som jeg kan trykke på for at få det hele til at gå væk.
For det andet skyldes det, at jeg er bange for at underminere kampen for seksuel frigørelse. Jeg er bange for, at mit ønske om frihed fra sex kan blive tolket som et forsøg på at gå imod den seksuelle frigørelse. Jeg er bange for, at mit ønske om frihed fra sex bliver afskrevet som ligegyldigt, da jeg jo ”bare kan lade være med at have sex”. Som om det er så let at blive fri fra sex… for ikke at nævne, at det er en usympatisk måde at individualisere problemet på.
Jeg føler mig vel lidt fortabt i kampen for seksuel frihed. Jeg vil være en del af kampen, for den er vanvittigt vigtig – både kulturelt, politisk og individuelt. Og jeg drømmer om at finde en måde at gøre den til min kamp også. En kamp, der bredt omhandler individets ret til seksuel autonomi – om den udleves eller ej. En kamp, der ikke sætter tryk på når du får lyst til sex, men også om du får lyst til sex. En kamp, der også gør op med forventningen om, at vi alle er seksuelt drevne individer.
Du kan læse mere om aseksualitet på Foreningen for Aseksuelle i Danmarks hjemmeside.
