Dette er et debatindlæg, og holdninger udtrykket heri er skribentens egne.
Af Jens Ulvedahl
I de senere år har debatten om identitetspolitik hærget Københavns Universitet, og emnet er efterhånden blevet debatteret til døde. Dette er ikke uden konsekvenser, da det gør, at vi glemmer hvad identitetspolitik i universitets-sammenhænge i bund og grund handler om: Tryghed.
Jeg er selv til daglig studerende på Københavns Universitet Amager (selvom alt foregår over Zoom i skrivende stund), og jeg er selv LGBTI+ person. Jeg er desuden forperson for Queer Union Københavns Universitet (QUKU), en gruppe for LGBTI+ personer, der studerer på Københavns Universitet. I de senere år har jeg været vidne til en debat om, hvad der kaldes identitetspolitik. Det startede i 2019, hvor en biologistuderende gav udtryk for, at den binære kønsforståelse, hun mødte på sit studie, var gammeldags. Dette førte til en heftig debat, hvor både studerende og forskere diskuterede, om idéen om flere end to køn var i strid med videnskaben. Senere samme år startede en lignende diskussion, da en studerende ønskede, at et spørgeskema havde flere svarmuligheder end blot mand/kvinde.
Personligt føler jeg en berøringsangst overfor ovenstående debat, ikke fordi jeg ikke selv har nogle input, men fordi jeg ikke føler, at det fører nogen vegne. For hver progressiv studenterskrevet artikel i Uniavisen findes der en forsker, der siger det modsatte. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke synes, at der skal være modspil i debatten, men at jeg føler, at debatten skal føre et sted hen. Begge sider af debatten bliver nødt til at lytte til hinandens pointer og forsøge at finde en løsning sammen – ellers er vi bare to grupperinger, der står på hver vores side af en kløft og råber ad hinanden. Dog må det ske på de studerendes præmis, idet det er dem, der ikke føler sig trygge på deres uddannelsessted.
Når politikere og forskere taler om identitetsdebatten som værende antiliberal og irrationel, så medfører det, at debattens reelle omdrejningspunkt forskydes, da det i bund og grund handler om, at alle skal føle sig velkomne på universitetet. Debatten skal således ikke gå på, hvorvidt der skal ske ændringer, men hvordan og i hvilket omfang de skal finde sted. For jeg kan godt forstå, at vi ikke bare kan forlange, at alt læst litteratur skal renses for hate speech – det ønsker jeg heller ikke personligt – men vi kan få startet en samtale om, hvad man kan lære af fortiden, og hvorfor vi ikke ville bruge samme termer i dag. Vi skal ikke fjerne alle universitetets pissoirer, fordi de er kønnede, men vi kan måske tale om at sætte unisex-skiltning på alle almindelige toiletter i stedet? Det handler om, at vi lytter til hinanden, for ligesom jeg ikke vil overrumples af forskere, der har en binær kønsforståelse, så vil jeg heller ikke overrumple universitet med krav om komplet kønsneutralitet. Det her handler nemlig ikke om hvilken side der har ret, men om hvordan vi i fællesskab kan gøre universitetet trygt for alle.
Derfor glæder det mig, at Københavns Universitet i skrivende stund er gået i samarbejde med blandt andet QUKU for at høre, hvorledes vi sammen kan finde løsninger, der skal skabe et tryggere universitet.
Info
Er du studerende på KU, og vil du gerne slutte dig til QUKU? Hvis du er LGBTI+, så kan du tilmelde dig vores private gruppe på Facebook: https://www.facebook.com/groups/2336810986581943
Hvis du er allieret, så kan du finde os på vores Facebookside: https://www.facebook.com/QueerUnionKU
