Vi bringer her et digt skrevet af Nina Matusik særligt til denne udgave af HeartCore. Som vi har gjort det tidligere, har vi valgt ikke at oversætte Ninas ord, men lade dem stå, som de blev skrevet af hende, og i stedet inkludere en kort beskrivelse af digtet på dansk nedenfor. God læselyst!
My Best Guess
I looked up at the clear night sky
After spending all day in my head
Is a choice an act of living
Or is living our best guess
The stars will still shine
Before and after I made up my mind
One, two
Maybe three
Nights or years I choose to act free
My past reaches out to cover my mouth
Pulls me under, fogs my sight with doubt
When the flowers blossom again
With the comfort of a beautiful woman
With the cry of a clueless child
When a stranger’s pain is touched by art
In another timezone, flavor and a different point of view
On the quiet muddy path with a tent and morning dew
I chose not to seek my answers.
For as long as I wake up
Clock doesn’t stop
But I will pull out my tongue
To catch another raindrop
– Nina Matusik
Info
Beskrivelse:
Ved at bevæge sig igennem de fire årstider, stiller digtet det store spørgsmål: Hvordan mærker vi, at vi lever? Der drages ingen konklusion, men fremsættes i stedet muligheden for, at vi i stedet for at søge efter et konkret svar kan vælge at leve i nuet og mærke os selv og hinanden. Det bedste bud på, hvordan livet leves bedst, findes dermed ikke i et konkret øjeblik, men i en samling af momenter: En kvindes kærlige berøring, et lille barns gråd, en fremmed der føler sig rørt af et stykke kunst. Så længe vi fortsætter med at leve, så længe uret tikker fremad, vil øjeblikkene bliver ved med at komme, som regndråber der falder og fanges på vores tunge.
