Holdningerne i denne artikel er udelukkende forfatterens, ikke Copenhagen Prides.
Hendrik Fischer (han/ham)
“Mærkater sætter folk i kasser, og de kasser har form som kister”. – Chirlane McCray, amerikansk forfatter og aktivist. Chirlane McCray kæmpede med sin stemme og sin pen for lighed og queeraktivisme, og hun har ret – mærkater sætter folk i kasser. Spørgsmålet er, hvad der sker, når vi mennesker sætter os selv ind i de kasser ved at sætte mærkater på vores identitet?
Jeg identificerer mig som en homoseksuel mand, men jeg er ikke sikker på, hvad det betyder, ud over at jeg er seksuelt tiltrukket af mænd. Jeg tænker tit på, om jeg overhovedet behøver identificere mig som homoseksuel, eller om jeg bare kunne leve stille og roligt i bevidstheden om, at jeg er så meget menneske, som man kan være.
Når jeg tænker på mærkater, opfatter jeg dem tit som noget, der er blevet påduttet os udefra for at fratage os vores selvbestemmelse som mennesker, og så får jeg lyst til at modbevise den, der har givet mig mærkatet. Engang på stranden i Nordtyskland gik jeg forbi tre unge mænd midt i 20’erne med svedige hænder om ølflaskerne, mens deres berusede hoveder nikkede sløvt i takt til bassen, der bankede ud af en højttaler. HEY, BØSSERØV! råbte de.
Og de tog jo ikke fejl. Jeg er homoseksuel, og derfor er jeg for dem en bøsserøv. På med mærkatet. Stemplet.
Mærkaternes oprindelse
”Labelling theory”, på dansk ”stemplingsteori”, blev udviklet af sociologer i 1960’erne og 70’erne, og den er også blevet brugt med hensyn til homoseksualitet. Teorien handler om, at begreber og ord, der bliver brugt i bredt samfundet til at beskrive en bestemt adfærd, påvirker den adfærd i retning af, hvordan den bliver klassificeret. Det vil sige, at alle mærkater eller stempler, der bliver sat på noget ud fra en bred opfattelse i samfundet, før eller siden bliver sandt som en slags selvopfyldende profeti. Hvis en mand for eksempel opfører sig feminint, bliver han stemplet som homoseksuel. Alfred Kinsey anvendte teorien på homoseksualitet og slog fast, at det er vigtigt alligevel at adskille en homoseksuel persons handlinger fra den rolle, han indtager.
Men kan man stadig lave den adskillelse i dag?
Lev, elsk, stempl
Seksualitet og hvordan vi taler om det har udviklet sig i takt med sproget og selvfølgelig også med … mærkaterne. Før i tiden blev marginaliserede grupper stemplet af samfundsnormen for at forklare deres adfærd og sætte dem i kasser, men i dag er det os selv, der bruger mærkaterne til at identificere os. At give sig selv et mærkat kan hjælpe homoseksuelle mænd til at forstå, hvem de er, men det kan også være begrænsende. På den ene side kan det give en følelse af fællesskab og af at høre til, når man kategoriserer sig selv som del af en bestemt gruppe. Jeg er (stemplet), og derfor er jeg.
Stemplingsteorien er ikke ny, så derfor talte jeg med to homoseksuelle mænd i alderen 30 til 60 år for at forstå, hvordan de ser på verden i dag. Vi kalder dem F. og I., så de kan være anonyme.
”Vi bruger mærkater til at identificere os med, og de kan være både gode og dårlige. Det kommer an på, hvilken magt man giver dem, og hvilken del af sig selv man lader dem repræsentere.”
– F., 32 år.
Det er vigtigt at sige, at der skal skelnes mellem mærkatet homoseksualitet som en paraplybetegnelse for identiteter, og dens underkategorier. Det første mærkat for homoseksuelle mænd, der springer ud, er mærkatet ”bøsse”, og alt hvad der kommer derefter kommer fra ”camp tv-serier og musik” (som I. siger), som viser, hvordan homoseksuelle mænd opfører sig.
”Mærkater kommer af at identificere sig med hinanden og ens sociale kredse, og af hvordan kommunikationen og ens egne mærkater forandrer sig med årene.”
– I., 56 år.
Underkategorierne lader til at komme fra det homoseksuelle miljø, og de fokuserer mere på en persons visuelle identitet og seksuelle adfærd. Ord som twink, daddy, femme og masc er blevet nævnt i interviewene, når fokus flyttede sig fra den overordnede seksualitet og dybere ind i homo(seksualitets)livet. Dermed bliver mærkater brugt om det liv, en homoseksuel mand lever, for at styrke hans identitet og miljøet, han omgiver sig med.
Det bliver også tydeligt, at der er sket et skifte imod næsten kun at møde og date mænd online gennem forskellige datingapps, og at det har gjort, at homoseksuelle mænd er nødt til at navigere i deres kærligheds- og datingliv igennem – især selvpåførte – mærkater.
”Jeg synes, det er et problem, for eksempel med Grindr. Det føles, som om folk er så fokuserede på de her mærkater og på, hvordan de identificerer sig på nettet. På appsene skal man sætte et mærkat på sig selv for at finde nogen, eller også kan man ikke være med.”
– F.
”På grund af Grindr (…) sorterer man folk i kategorier og sætter dem i kasser, og hvis de ikke ser ud til at passe ind, smider man dem bare væk. Så man går glip af så meget og så mange muligheder. Det er begrænsende og overfladisk, for folk er mere komplekse og interessante end bare et mærkat.”
– I.
Der lader til at være en vis forbindelse mellem den øgede brug af datingapps, og at man giver sin seksuelle identitet og præferencer mærkater. Fordi færre mødes på barer, men i stedet via en smartphone, bliver vi nærmest tvunget til at give os selv mærkater for med det samme at vise andre, hvem vi er. Det er en selvmodsigelse, for selv om det nærmest er blevet nødvendigt at give sig selv et mærkat, når man dater på nettet, kan mærkater stadig opfattes som en måde at sætte sig selv i bås på. Og det kan føre til, at man går glip af vigtige oplevelser ved simpelthen at afvise noget ukendt – bare fordi vi mennesker ikke kan forstå det ved første blik. Mærkater er et tveægget sværd, som på den ene side kan hjælpe en til at finde sig selv og komme i balance i en verden i konstant forandring, men på den anden side er mærkater begrænsende, og de står i vejen for den fulde og autentiske oplevelse, det er at møde et andet menneske.
Konklusion
Tiderne skifter, og det samme gør tanken om at sætte et mærkat på sig selv, efterhånden som det bliver en rodfæstet del af vores kultur. Men selv om vi giver os selv mærkater, fordi det giver os magt og styrke, eller fordi vi er tvunget til det af et skifte i kulturen og adfærden, skinner menneskeligheden igennem. For det, vi vil, er at skabe forbindelse til en anden. Chirlane McCray sammenlignede mærkater med kister; et tegn på din død af fordomme om dig selv pakket ned i en kasse. Men jeg ser dem som noget andet. Jeg ser mærkater som en forvandlingskappe, der støtter dig, når du har det svært, og når du udvikler dig, så du forbliver tro mod dig selv, din identitet og dit selvværd. Og når du ikke har brug for dem længere, kan du lægge dem fra dig, for de er ikke andet end en tilføjelse til det, der gør os til mennesker: Identitet og seksualitet i ét.
