En fetichklubs fremtid
Af Mariya Alfa Staugard
En ganske almindelig torsdag eftermiddag ringer jeg på i porten i Lavendelstræde ved klokken mærket ”Scandinavian Leather Men”. Jeg har lavet en aftale med Lars og Henrik, begge bestyrelsesmedlemmer i foreningen SLM, der har lovet mig en rundtur i deres lokaler, mens vi tager en snak om, hvad nedlukningen har haft af betydning for klubben og dens medlemmer.
Det er langtfra almindeligt, at en kvinde får adgang til klubbens lokaler. SLM er en klub for mænd, der har sex med mænd, og de har et urokkeligt regelsæt på plads for at bevare det space. Siden klubben blev stiftet i 1974, er der kun en ganske lille håndfuld kvinder, der har fået tildelt adgang til de hellige haller, og i dag slutter jeg mig til dem.
Selvom baren i dag er lukket på grund af corona, har Lars og Henrik besluttet, at jeg skal have den autentiske oplevelse af et besøg på SLM. Vi starter derfor med at konstatere, om jeg har efterlevet den strikse dresscode:
Dresscoden for et arrangement kan for eksempel være én eller en kombination af følgende: Læder, gummi, uniform, army, skinhead, construction, denim, sports & sneakers og nøgen/jockstrap.
– SLMs hjemmeside
Jeg har tænkt forud og taget en lædernederdel og -støvler på i dagens anledning, så jeg bliver lukket ind uden problemer. HeartCores fotograf møder op lidt senere i en mønstret skjorte, og han får besked om, at havde det været en rigtig klubaften, så var han først blevet lukket ind, hvis han havde skiftet – eller smidt tøjet.
Efter garderoben og tøj-tjekket bliver man lukket ind ad endnu en dør, som fører ind til bar-området. Belysningen er dæmpet, og rummet oplyses af røde lamper og levende lys, og selvom det kun er os fire, kan man så småt fornemme, hvordan det må være, når folk samles i rygerummet eller stolene en fredag nat. Dekorationerne afslører klubbens DNA, særligt et større vægmaleri ved siden af baren, der viser to lædermænd i aktion, og som jeg får at vide er malet af en af klubbens medlemmer.
I det hele taget er det medlemmerne, der står bag alt i klubben. SLM er frivilligdrevet, og de eneste, der får nogen betaling, er dem, der gør rent. Det er både teknisk nødvendigt at være en forening, da man i Danmark ikke må have sex på barer, men det har også betydet, at der er en stor følelse af ejerskab blandt medlemmerne, der afspejles i deres engagement i klubben.
Da vi har kigget os lidt omkring i barområdet, går rundturen videre ned til kælderen. Selvom man må dyrke sex overalt i SLMs lokaler, er det kælderen, der er indrettet til et bredere udvalg af lege og kink. Den er bygget op som en labyrint, og layoutet kan ændres, så man hele tiden bevæger sig rundt i en spænding omkring, hvor man mon ender – og hvad man mon ser. Der er kors til ophæng, piske, lænker, darkroom, glory holes og et vådområde til urinsex – så godt som alt, hvad et fetich-hjerte kan begære. Jeg bevæger mig nysgerrigt rundt i gangene, stiller spørgsmål og bliver klogere, og jeg er flere gange ved at snuble over dørkarme i den dunkle belysning. Det problem har Lars og Henrik ikke – man kan mærke, at de er velkendte hernede i kælderen.
Da vi bevæger os ovenpå igen, sætter vi os til rette i en af sofagrupperne for at tage en snak. Sofapuderne af læder er støvede – det er længe siden, der har siddet, ligget eller knælet nogen her. Der er krydser af rød tape, der sammen med de gule markeringer med ”hold afstand” på gulvet og de hos alle velkendte beholdere med håndsprit fortæller historien om, at alt ikke er som det plejer. SLM lukkede som resten af landet ned i marts 2020, og nåede at være åben i fire måneder fra juli, indtil de igen blev lukket ned, da anden bølge af coronavirus ramte.
Hvordan har det sidste år været for jer hos SLM?
Lars: Det har været en blanding af at håbe at det hele nok skulle gå, og så blive nødt til at lukke ned igen. Vi har åbnet og lukket og åbnet og lukket… Det har været et kæmpe arbejde at sikre, at vi er økonomisk oven vande, og at klubben stadig findes, når vi er færdige med corona.
Henrik: Vi lukkede faktisk ned før pressemødet (den 11. marts 2020, red.); klokken 18 meldte vi ud til alle vores medlemmer, at vi ville lukke, og så tog vi den derfra. Efter bestyrelsen var blevet enige, lavede vi en nedlukningsplan. Vi synes, det var meget vigtigt at informere vores frivillige først, og så alle medlemmerne. Vi var meget obs på, at vi ikke skulle have besøg af myndighederne – det skulle bare spille fra starten. Og det gjorde det faktisk også. Men det, der har været det værste, har været uvisheden.
Hvad var jeres medlemmers reaktioner, da I lukkede ned?
Henrik: Jeg synes faktisk, folk var meget positive i starten, vi kunne også se de andre barer følge efter. Der var ret god konsensus omkring det at være ansvarlig.
Lars: Vi har gjort rigtig meget ud af at være ansvarlige og sikre, at der ikke var noget at sætte en finger på her. Men det har også været enormt svært. Det her sted er jo noget særligt; det er også det sted, hvor folk har deres sociale relationer. Vi har fjernet en social sfære for mange mennesker, så det har også været en balance.
Henrik: Jeg tror, at klubben nok skal komme op og køre igen, men det bliver nok en lille smule anderledes. Men kammeratskabet og kink og cruising, det skal nok komme tilbage.
Lars: Det tror jeg også – jeg tror, at folk kommer til at vælte herned. Og det fede er jo, at vi er klar til det. Vi skal lige have gjort rent, her er meget støvet, men når vi har gjort det, så er klubben jo klar til at tage imod alle de her folk. Jeg tænkte over det i dag, da jeg gik rundt og tændte stearinlys til at du skulle komme. Hold kæft, det er hårdt ikke at være her! Det er bare så vigtig en del af vores liv, og mange af mine venner møder jeg jo her. Det er et afsavn.
Har der været en ængstelighed omkring klubbens fremtid?
Lars: Det er der jo, fordi det er et sted, der betyder noget for folk. Det er et sted, som mange holder af og har et særligt forhold til, og som ikke findes andre steder i København. Så den der angst for, hvis nu ikke vi er der mere, hvad så? Hvor skal man så gå hen?
Henrik: Vi har også en historie, vi er stolte af. Vi har eksisteret i 48 år og vi har gået igennem modvind. Vi har været udskammet, også af resten af miljøet – det skal vi ikke glemme. Nu er jeg en af de ældste, der sidder i bestyrelsen, så jeg kender den historie. Jeg kan også huske, da AIDS kom, og vi også blev totalt udskammet, med idéen om, at det var farligt at gå ned i klubben. Og vi har jo sikker sex, det kan I også se (peger rundt på krukkerne med kondomer, der findes alle steder på baren og i kælderen). Men folk ved det jo ikke – og det ofte folk, der ikke har været her, der bærer den dårlige historie. Så for os er det også meget vigtigt fortsat at være synlige, og stå ved det vi er, og værne om vores historie.
Lars: Vi er lidt i en gråzone i forhold til hjælpepakker. Vi er både i kategori med swingerklubber og med barerne. Det er også derfor, vi går med livrem og seler, for vi er in-between. Og vi er også en klub for bøsser, der har sex, så vi kan også lynhurtigt få skudt i skoene, at ”du går ned i SLM og får corona”. Og det er jo tilbage til AIDS-problematikken. Vi kan nemt få skudt i skoene, at vi er et beskidt sted.
Henrik: Og det er vi jo også (griner). Men ikke på den måde.
Hvad er det helt særlige, SLM tilbyder sine medlemmer?
Henrik: Folk kommer herned, fordi de synes det er frækt og har en fantasi. Vi er helt almindelige mennesker, vi er til at snakke med, og man bliver ikke klasket op ad væggen, hvis man ikke har lyst. Men her kan man faktisk spørge om alt. Der har vi en stor styrke – du kan stille alle de spørgsmål, du vil, og du får et fair svar. Hernede ved man, at det er helt sikkert at afprøve grænser.
Lars: Ja, det er faktisk okay at gå til grænsen her. Hvis du synes, at tanken om at ti mænd overpisser dig er fræk, men ikke tør sige det til nogen – når du går ud ad døren og den lukker bag dig, så er der ingen, der siger noget videre. Folk respekterer det, der sker i SLM, og det er enormt privilegeret, du kan gå herned og prøve noget og teste, om det er noget for dig. Men der er ingen ude i verden, der ved det. Og jeg tror faktisk, at der er ved at komme en forståelse i vores miljø for, hvad SLM kan. Det kan vi også mærke på de andre foreninger, at man inkluderer SLM mere end nogensinde, fordi vi faktisk udfylder et tomrum, der har været. For SLM kan noget, som ingen af de andre kan.
Og hvis man sidder derhjemme og er nysgerrig på, hvordan man kan dyppe tæerne i det her miljø mens der endnu er lock-down, hvad kan man så gøre?
Henrik: Man kan skrive til bestyrelsen, og på hjemmesiden har vi også links til alle de andre klubber. Man kan også spørge specifikt til, om der sker nogle online events, for så kan vi sagtens koble folk op.
Lars: Det kan også godt være, at folk er nervøse for at komme herned første gang, og så kan det være meget godt at have kendskab til de undergrund- og fetichmiljøer, der også findes i cyberspace. Man kan godt være en del af miljøet, selvom man ikke synes, det er sikkert at gå herned i starten.
Hvad savner I mest ved at komme på SLM?
Henrik: Jeg savner at kommer herind og kunne mærke, at her er jeg i kontrol. Jeg savner den dominans, for sådan er jeg. Og det er fedt at stå med andre, der synes det: ”Nu står vi her i vores gear, vi ryger en cigar, vi kysser lidt, vi drikker nogle øl, vi knepper måske”. Jeg savner, at her bestemmer jeg fuldkommen, hvad der skal foregå.
Lars: Og at fornemme, at det her sted lever. Da jeg gik rundt og tændte stearinlys før, fik jeg edderkoppespind i hovedet – det plejer der aldrig at være, der plejer at krible og krable folk rundt i alle krogene! Nu er det edderkopper. Det er meget mærkeligt. Det er også derfor, jeg tror, vi kommer hurtigt i gang igen – for det her sted, det savner man.
—
Efter en god snak og et par øl fra baren, siger jeg tak for i aften og bevæger mig tilbage ud i Københavns gader. Det var uden tvivl en ny oplevelse at se en fetichklub indefra, og ingen tvivl om at det sexede og kinky er en stor del af SLMs appel. Men efter alt, hvad Lars og Henrik har fortalt, er der heller ingen tvivl om, at det her sted er et space, der har enorm social betydning for klubbens medlemmer, og det har været en stor udfordring for mange at være det foruden under lock-down. Men de er klar til at åbne op igen, så snart det bliver muligt, og jeg er sikker på, at der ikke går længe, før edderkoppespindende er forsvundet fra krogene. Da jeg spurgte, om de forudså nogle forandringer i fremtiden, faldt Henriks svar promte: ”Jeg tror, vi bliver mere kinky!”
Info
Om SLM København
SLM København er en s/m og fetish-klub for bøsser og biseksuelle mænd, der tænder på læder, gummi, uniformer etc. Klubben har store lokaler i et baghus i Lavendelstræde, København. SLM København er ikke kun en sex-klub, men i høj grad også et sted hvor kammeratskab dyrkes. Omkring halvdelen af gæsterne bruger SLM som deres lokale bar, hvor de primært kommer for at møde vennerne, mens den anden halvdel primært kommer for at dyrke sex.
Se mere på hjemmesiden, hvor du også kan læse om og købe medlemskab.
Kilde: www.slm-cph.dk
