Af Andre Sanchez-Montoya
I løbet af min første uge i København spurgte jeg en af mine kollegaer, hvordan homo var her i byen, hvortil han svarede, at ”alle barer her er på en måde homobarer.”
Jeg husker, at jeg lagde mit hoved på skrå og tænkte ”nå, kan det nu også være rigtigt?”
Jeg blev så interesseret i at dykke ned i hans udmelding og den underlæggende betydning jeg følte, den bragte med sig. Den måde han sagde det på var så henkastet og med legende lethed – hentydede han, at der var så gennemgående en accept her i København, at jeg sagtens kunne gå ind på en hvilken som helst beværtning og føle mig tilpas og accepteret?
Eller måske, som en umiddelbart etnisk tvetydig, ciskønnet mand kunne, men ville det samme gør sig gældende, hvis min hud var endnu mørkere, jeg var transkønnet, eller fremstod med et mere ? Eller var mit syn på amerikansk identitetspolitik i konflikt med mit perspektiv på, hvordan man navigerer i denne her virkelighed?
I de kommende måneder, i takt med, at jeg udforskede queermiljøet mere og mere selv, oplevede jeg en overvejende tilfredshedsfølelse i atmosfæren. Den rolighed og afslappethed den danske velfærdsstat rækker ud til dets borgere virker til at sive ind i de sociale og demografiske forskelle, der er tydelige på overfladen. Jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om dette samfunds egalitære natur var medvirkende til, at det blot var sådan ligestilling så ud for queermiljøet?
Eller er det mere en følelse af selvtilfredshed for dem, der har kunne drage fordel af samfundets nuværende tilstand?
Som udlænding i et nyt land stiller jeg disse spørgsmål i solidaritet og med målet om at forstå queermiljøet her.
Jeg spørger ikke kun ud af nysgerrighed, men også for at få muligheden for at reflektere kritisk, da jeg ved af erfaring, hvilken indsigt og magi, der kan opstå, når vores miljø får muligheden for at se sig selv i spejlet.
I årene op til, at jeg flyttede til København, stod jeg ofte på dansegulvets sidelinje og kiki’ede med nogen under diskokuglen om, hvordan festen var den aften, at Dj’ens sætliste er on point, og hvilken drag performer, der lige har leveret 10s, 10s, 10s across the board. Hvis vi var så heldige at kunne høre hinanden over den buldrende basgang og Donna Summer mellem optrædenerne, kunne vi også finde på at tale om vores , og hvad vi elskede ved den, og hvordan den skar igennem så mange forskellige dele af vores liv i byen.
Samtalen gentog sig selv til dragshows, privatfester, og de åh-så velkendte, beskidte varehuse i nattens endeløse og indbydende kroge. I sidste ende forbandt disse samtaler mig med min kæreste Judy’er. Vi så dialogen imellem os som en mulighed for at dele hinandens perspektiver på, hvordan queermiljøet i Washington, DC kunne udvikle sig, hvordan det kunne blive mere inkluderende og strække sig på tværs af generationer, og hvordan vi kunne vinde indpas steder, der ikke kun blev understøttet af nattelivet. Og du må ikke misforstå mig, jeg forstår og værdsætter værdien af, at nattelivskulturen har bidraget med et tilflugtssted for LBTI+ personer før frigørelsen (især med henblik på, at drag i dagslys kan være en stor udfordring for nogle queens, no shade), men vi så også hvor mange personer, der blev udelukket fra vores livlige miljø, fordi mange af vores forsamlinger foregik om natten i barer omgivet af alkohol, og i et miljø, hvor ungdommelighed og æstetik var i højsædet. Disse forhold kunne afskrække folk fra vores miljø, der var ældre, handicappede, økonomisk udfordrede, eller følte sig fremmedgjort på den ene eller anden måde.
Disse samtaler efterlod mig altid med en overskydende energi, en følelse af, at jeg kunne bygge bro mellem disse samtaler og mennesker, og noget større. Så jeg startede småt og rakte ud til nogle venner – nogle af dem gamle, andre nye – og inviterede dem hjem til mig til den første installation af hvad der senere ville blive til Lad os have en Queerversation.
I løbet af vores første forsamling talte vi om udviklingen af homoseksuel semiotik, så på nylige kunstinstallationer fra lokale queerkunstnere, og udnyttede vores mentale kapacitet til at overveje, hvor kollektivet kunne bringes hen. Et par måneder senere samledes vi igen, hvor flere venners venner blev inviteret med, og gennemgik én af mine venners research, der gennemgik queer personers lyst og begær i en moderne og erotisk kontekst, der gav os alle anledning til at reflektere over og dele, hvordan vi krydsede med det.
Som året skred skete der en enorm forandring i LGBTI+ nattelivet i Washington, DC. Mangeårige, historiske LGBTI+ steder blev lukket ned, og uanset om du var tilhænger af disse steder eller ej, så blev det hurtigt klart, at vi som miljø blev frataget steder, der utvivlsomt var vores. Så, forud for Pride-måneden samarbejdede jeg med Queerversation kollektivet om at bringe vores hyggelige, intime samtaler ud i offentligheden.
Som Washington, DC mistede en hel del queer-centrerede (og ejede) steder, tog vi os selv i at lade os synke ned i nostalgiske følelser forbundet med de steder, der havde været nødt til at lukke. I en urban kontekst er ejendomsejerskab lig med magt, og de der ejer, eller har pengene til at opnå ejerskab, har indflydelse på, hvad stedet bliver brugt til, og hvem der har adgang til det.
Med denne magtdynamik i mente, talte Lad os have en Queerversation: Udvikling af Queer Utopi og Queer steders fremtid i DC ind i vigtigheden af at udpege potentialet og mulighederne bag queer-centrerede steder. Denne reflektionspause fremsatte muligheden for at diskutere og drømme om, hvad LGBTI+ steders fremtid kunne indebære i Washington, DC.
Dette præsenterede en mulighed for personer i Washington, D.C.s LGBTI+ miljø for at dele deres vision om et Queer Utopia omgivet af Washington, D.C.s urbane miljø. I mere præcise termer, hvordan kunne en queer-centreret kommerciel udvikling se ud, og hvordan kunne den føles, i takt med, at byen hastigt udviklede sig?
Vores program kunne byde på og præsentationer fra lokale, queer entreprenører, performere, og forskere. Vores Queerversation udforskede Queer Utopia som et vanskeligt koncept i en urban kontekst, hvordan LGBTI+ påvirkning på gentrificering, internationale casestudies, og lektioner i sprog, og lighed i brug af pronominer i designet af LGBTI+ steder og i miljøets opbygning. Vi udfordrede hinandens udmeldinger, stillede os kritiske over for begivenheden i sig selv, og hvordan vi altid kan gøre det bedre, være mere inkluderende, og føle os bedre rustede for fremtiden.
Vores Queerversation om et Queer Utopia var specifikt tilrettelagt efter Washington, DCs komplekse kontekst og den hårdføre kulturelle individualisme som kan findes i USA. Der var lagt tryk på vigtigheden af at engagere sig i denne dialog, fordi jeg følte, og så, at de steder vi havde mulighed for at ’eksistere’ i blev skåret fra og begrænset i den kommercielle og økonomiske udviklings navn. Netop dette var lagt sammen med ønsket om, at LGBTI+ miljøet stod sammen for at skabe noget, der var intersektionelt på tværs af generationer.
Og nu, som jeg vender min opmærksomhed mod dig, kære læser, vil jeg spørge hvilken Queerversation du har med dine Judy’er? Hvilke samtaler føler du vil gavne queermiljøet? Hvordan taler du om det? Hvor kan du tale om det? Er idéen om et Queer Utopia værd at udforske i København? Hvordan tager det sig ud og hvordan ville du bygge og designe det? Eller for at vende tilbage til min tidligere udmelding, er der så allerede nogle af jer der lever i et Queer Utopia? Og i så fald, hvordan føles det så?
Med en oprigtig nysgerrighed er jeg spændt på at tage ved lære af jeres forståelse, og i samme omgang udvikle min egen, af vores internationale queermiljø. Hvis du føler dig motiveret til at beskæftige dig med nogle af de emner, der er blevet berørt i løbet af artiklen eller allerede har arbejdet med denne type temaer, så kan vi, med dit bidrag, samarbejde for at søsætte den igangværende Lad os have en Queerversation klumme – en fortsat dialog der efterstræber at engagere Københavns queermiljø i refleksioner om nuværende problematikker, kanon, research, kunst, design, og fremtidsorienterede perspektiver.
Fortsæt Queerversationen
Har du nogle tanker/idéer omkring inkluderende LGBTI+ steder i København, konsekvenserne af gentrificering, privilegie i vores miljø, eller noget helt andet? Så vil vi gerne sende stafetten videre til dig.
Kontakt HeartCores redaktion ved at sende en e-mail til [email protected] med din idé, og så kan vi snakke om muligheden for at inkludere det i næste udgave af magasinet.
Queerversationen er åben for alle og giver muligheden for, at vi kan lytte til og lære fra hinanden.
Queersaurus
Meget queer slang er blevet mere mainstream, men hvis du ikke er helt med endnu, så frygt ej!
Herunder har vi skrevet en Queersaurus til dig
Kiki: at kiki(’e) betyder at man sludrer eller sladrer. Bør ej forveksles med kai kai, der indikerer sex mellem drag queens!
10s across the board: refererer til ball room culture og dansekonkurrencer, hvor performere bliver bedømt ved hjælp af skilte, dommerne holder op. 10 er den højeste score!
Judy: din gode Judy er din gode ven. Refererer til Judy Garland, der blev et ikon i LGBTI+ miljøet efter hun udødeliggjorde rollen Dorothy i The Wizard of Oz. Da homoseksualitet stadig var ulovligt i USA brugte folk i LGBTI+ miljøet udtrykket ”a friend of Dorothy” (red. ”en ven af Dorothy”) for at identificere hinanden.
Shade: at kaste shade (red. ’skygge’) betyder, at man fornærmer eller forsmår – nogle gange for sjov, andre gange ikke!
