Af Annastassia Schwan
Illustration af Bartek Arobal Kociemba
I denne artikel diskuteres mandlig og kvindelig nydelse baseret på eksisterende research, der har baggrund i en binær forståelse af køn. I denne kontekst henviser mandlig og kvindelig primært til empiriske kategorier, ikke statiske identitetsmarkører. Jeg navigerer verden som en ciskønnet kvinde, hvilket påvirker mine personlige oplevelser og reflekteres i mit sprogbrug.
Der var engang en Tinderdate…
For et par uger siden mødte jeg én på Tinder. En aften var vi hjemme hos ham, og stemningen blev mere og mere hed. Vi spoler frem til, at han kærtegner min vulva, og jeg tænker, ’hmmm det føles rart, men jeg tror, det ville være endnu bedre, hvis han rørte mig lidt højere oppe.’ Jeg overvejer, om jeg skal sige noget til ham, eller om det blot vil såre hans følelser. Men, gennem mine studier i sex og nydelse, har jeg erfaret, at der findes ikke dårlig sex, kun dårlig kommunikation. Så jeg siger: “Vil du røre mig lidt højere oppe?”, og jeg var så stolt af mig selv. Lige indtil han siger, “womansplainer du mig?”
Han kom to gange den aften, og mig? Gæt selv engang.
Jeg skal ærligt sige, at det var nederen mens det stod på, men mens jeg nu ser tilbage på det, er det gået op for mig, at jeg er stødt på et perfekt eksempel på et fænomen, som jeg opmærksomt har studeret. Lystforskellen, den kulturelle privilegering af den maskuline seksualitet og vores besættelse af at beskytte det mandlige ego.
Pas på lystforskellen!
Lystforskellen forstås som den ulige fordeling af lyst, orgasmer og tilfredsstillelse, specielt i heteroseksuelle møder. Og hvem er taberne? Kvinder.
Mange mennesker er stadig af den overbevisning, at lystforskellen beror på biologiske eller psykologiske forskelle mellem mænd og kvinder, hvilket har rod i tidligere forskning. Dette er dog imidlertid ikke sandt. Jeg kan ikke altid komme under sex, men jeg kommer altid, når jeg onanerer. Og hvis dette ikke er bevis nok, så viser talrige studier at forskelle i orgasme-hyppighed hverken findes i onani eller i seksuelle møder med to af det samme køn. Dette fordrer spørgsmålet: Hvis det ikke er kvindens manglende evne til at få orgasme, hvad skyldes det så?
En undersøgelse fra Indiana Universitet med over 52.000 deltagere fandt ud af, at 65% af heteroseksuelle kvinder normalt får orgasme under sex, 66% af biseksuelle kvinder, 86% af lesbiske kvinder, 89% af homoseksuelle mænd og 95% af heteroseksuelle mænd. Er det ikke tankevækkende, at jo mere en mand er involveret med en kvinde, des lavere chance har hun for at få en orgasme. Gad vide hvad dette skyldes?
Godt, her kommer et par ‘sjove’ fakta. Ved heterosex giver kvinder hyppigere oralsex, end de modtager det, der er fokus på penis-i-vagina-samleje, og klitorissen ignoreres. Jeg siger dette, fordi en vagina ikke har mange nerveender, ellers ville fødsler være for smertefulde (vaginaen er kanalen, der fører til livmoderen, og vulvaen er hele det ydre område). Klitoris, derimod, har over 8.000 nerveender, hvilket er mere end dobbelt så mange som en penis har! Baseret på nerveender alene, skulle man tro, at fyre ville have svært ved at komme.
Hvorfor kom han (to gange), og jeg kom slet ikke?
Beklageligvis kan nerveender alene ikke ophæve diskriminerende sociale strukturer. Vi lever i et patriarkalsk samfund, og selvom vi anser vores seksualitet for privat og personlig, så er den lige så meget en del af omverdenen. Seksualitet afspejler magtrelationer, kønsdiskriminering og samfundsmæssige fordomme. Disse kræfter stopper ikke ved døren til vores soveværelse. De reproduceres, og forstærkes måske endda, gennem vores seksualitet.
Mange kvinder, inklusive mig selv, er blevet vænnet til at tro, at de skævheder, vi oplever i soveværelset, er biologisk bestemte. Følgelig, at mænd har lyst i større grad end kvinder, mænd har øget interesse i at udforske deres seksualitet, og at mænd har en højere grad af seksuel aktivitet. Dette har skabt det seksuelle dogme, at mænd i højere grad opmuntres til at udleve deres seksuelle lyster og at føle sig berettigede hertil. Dette styrker det forsknings- og samfundsmæssige narrativ, at mænd knepper på grund af lyst, og at kvinder gør det af behovet for intimitet, påskønnelse, sikkerhed og med henblik på forplantning.
Dette fører helt grundlæggende til en de-seksualisering af den kvindelige seksualitet, hvor lysten til et forhold rangerer højere end lysten til lystfyldte, seksuelle oplevelser – og helt ærligt, den triste tanke hos kvinder: “Jeg behøver ikke rigtig fysisk nydelse for at tilfredsstilles.” Som dataene viser, anser begge køn i tilfældige, seksuelle møder ikke en kvindes lyst som en prioritet. Mænd anser os ikke som en prioritet, men vi ser heller ikke os selv som en. Prøv at tænke på min Tinder-historie; jeg kendte alle fakta, jeg talte imod det, men jeg var stadig bange for at såre hans følelser. Selv efter jeg gav udtryk for mine behov og han skød mig ned, investerede jeg stadig min energi i at give ham ikke bare én, men to orgasmer.
Men har kvinder ikke en lavere seksualdrift?
Lad os opsummere: De-seksualiseringen af den kvindelige lyst, den kulturelle privilegering af maskulin seksualitet og vores fælles bekymring for det mandlige ego fører til en frakobling mellem kvinder og retten til nydelse. Kvinder internaliserer deres problemer i den tro, at det er noget privat og personligt, når det faktisk forekommer på et større, samfundsmæssigt plan. Ved at tage disse fakta med i beregningen, handler den lave seksualdrift måske ikke så meget om kvindens problemer, så meget som den handler om den sex hun har?
Med en tidligere partner troede jeg, der var noget galt med mig. Han havde altid lyst, men jeg kunne aldrig rigtigt følge med. Og jeg fik orgasme sammen med ham, så jeg konkluderede, at min lave seksualdrift måtte skyldes, at jeg er kvinde. Vi spoler tiden et par år frem til det punkt, hvor jeg indser, at der ikke er noget i vejen med mig. Med min næste partner kunne jeg ikke få nok. Forskellen? Sex for ham var ikke lig med penis-i-vagina. Jeg tror aldrig, jeg har tændt så meget på en kropsdel som på hans hænder.
Lyst er politisk
Kulturel privilegering af maskulin seksualitet og de-seksualiseringen af den kvindelige seksualitet har resulteret i et narrativ, hvor samfundet tror, at kvinder ikke har ret til nydelse. Vi lever i diskriminerende strukturer og vores kroppe og de rum, vi optager, former vores identiteter og bærer diskriminerende strukturer med sig, og internaliserer magt, undertrykkelse og marginalisering. Dette er uretfærdighed, som ikke skelner mellem indenfor eller udenfor soveværelset. Uretfærdighed, som er svær at erkende, grundet vores sociale indlæring og den internalisering, at lyst er personlig. Derfor er lyst politisk.
Hvordan vi kæmper for nydelse
Du behøver ikke skynde dig ud på gaden og demonstrere for nydelse, det hele starter simpelthen med, at du adopterer denne tanke: “Jeg fortjener nydelse”. Du kan, og du bør, ændre din personlige overbevisning, men at male facaden forbedrer ikke fundamentet. Vores samfundsmæssige struktur har brug for en gennemgribende makeover. Vores seksuelle uddannelse skal skifte fokus fra at forhindre sygdomme og/eller graviditet til en sex-positiv indstilling, der indebærer nydelse og alle køn. En nem start? Begynd med at indsætte klitorissen i anatomibøger, med at diskutere fordelene ved onani eller med at fjerne den binære kønsopfattelse. Popkultur er en af de største skurke, når det kommer til misinformation. Hvis al den sex, jeg ser på skærmen, handler om penetration, så vil jeg automatisk tro, at det er det, sex handler om. Endelig er det nødvendigt at ændre vores ansvarsfordeling og kommunikation, fordi når jeg siger, “vil du røre ved mig lidt højere oppe” bør svaret være ”hvor helt præcist?”
INFO
Annastassia har taget en universitetsgrad inden for humaniora, i Tyskland og hendes speciale handlede om nydelse, og hvordan individer kan finde og styrke deres vej til seksuel autenticitet. I forlængelse af hendes studier kom ‘Nydelses-rapporten’ til verden. Nydelses-rapporten forsøger at modarbejde lystforskellen ved at skabe sex-uddannelsesworkshops, der fokuserer på identitet, nydelse og sexpositivitet. Dette sker ved at kombinere forskning med selvrefleksion, konkrete metoder og en holistisk praksis. Har du lyst til at læse mere, så tjek deres Instagram @pleasurerport.
