Der er åbnet op for tilmelding til Pride Week 2022 – skal du/I med i årets program?
Pride Week finder sted 13.-21. August 2022 i København. Her vil vi skabe et rum for oplysning, debatter og menneskerettigheder ved at sætte fokus på forskellige aspekter inden for LGBTQ+-relaterede emner. Igen i år ønsker vi at fremme diversiteten i målgrupper og temaer.
Alle har mulighed for at indsende forslag til programmet både organistioner, foreninger og private.
Find tilmeldingsblanketten her.
Hvis I ønsker at bidrage til Menneskerettighedsprogrammet, skal I udfylde tilmeldingsblanketten senest 4. april 2022. Det er gratis at bidrage til programmet og det honoreres ikke. Du/I kan forvente svar på jeres ansøgning hurtigst muligt efter deadline. På grund af stor efterspørgsel og et tætpakket program, kan vi desværre ikke love, at alle events kommer med.
Alle events bliver som udgangspunktet filmet eller livestreamet, medmindre det er angivet som et KSP/Safer space arrangement.
I tilmeldingsblanketten finder I to bokse til beskrivelse af eventet. Den første er den endelige programtekst – overhold venligst længdeangivelsen! Den anden tekstboks giver mulighed for uddybende bemærkninger, der måtte være relevante for os, når vi sammensætter programmet. Der kan efter godkendelse ikke ændres i beskrivelse eller indhold. Dog kan der tilføjes panelister og andre småændringer i Facebookeventet vi opretter. Vi forbeholder os retten til at rette og redigere i al tekst samt at oversætte det til engelsk/dansk.
Hvis du/I har spørgsmål, så skriv til Jax på [email protected]
Fotograf: Solbjørgh Hansen