Poul Pava støtter Copenhagen Pride med jubilæumsplakater

Poul Pavas farverige figurer er fast inventar i mange danske hjem, og nu støtter kunstneren Copenhagen Pride med to flotte jubilæumplakater.

Historien om Poul Pava

Den danske kunstner Poul Pava (født i 1967) har malet i over 30 år. Hans motiver, med de karakteristiske figurer, beskriver “barnet i os alle” og kendetegnes af Pouls naive og spontane stil.

Hans fantastiske univers af billeder og farver inkluderer alt fra større malerier, lærredstryk, posters, postkort, memory spil, designs på porcelæn og meget mere. De sidste 20 år har Poul malet med sine helt egne streger fra Bornholm, men han er oprindeligt fra Ribe.

Udover at være maler er Poul designer, jazzmusiker og digter. Han har desuden samarbejdet med fonde og organisationer og bidraget med motiver til disse.

”Jeg er født og opvokset i den by, Poul i mange år har skabt sin kunst fra på Bornholm, og jeg har kunne følge med i de mange initiativer Paul har taget og alle de enormt mange ting han har støttet. Derfor er der for mig noget helt særligt ved at have hans støtte til vores sag”
Benjamin Hansen
Organisatorisk forperson i Copenhagen Pride

Støtte til Copenhagen Pride

I 2022 er det 30 år siden, at Poul Pava trykte sine første plakater. Det fejres med to helt nye plakater, som er designet og malet særligt til Copenhagen Pride.

”Vi er enormt glade for, at Poul Pava har valgt at støtte os med sin kunst,” fortæller Benjamin Hansen, organisatorisk forperson i Copenhagen Pride. ”Jeg er født og opvokset i den by Poul i mange år har skabt sin kunst fra på Bornholm, og jeg har kunne følge med i de mange initiativer Paul har taget og alle de enormt mange ting han har støttet. Derfor er der for mig noget helt særligt ved at have hans støtte til vores sag,” afslutter Benjamin.

Om samarbejdet med Copenhagen Pride skriver Poul Pava: “THE COLORS BETWEEN BLACK AND WHITE ARE OFTEN THE MOST IMPORTANT. PLEASE BE GOOD 2.”

De to plakater måler begge 50 x 70 cm. og kan fås lige her og her.

Poul bor på Bornholm, hvor han har butik og galleri Poul Pava Collection beliggende på Snellemark 34 i Rønne.

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden