Af Riccardo Vide
Fotograf: Raphael Renter / Unsplash
LIDT QUEER HISTORIE
I næsten 500 år eksisterede ordet “Queer” i det engelske sprog som et synonym for mærkelig, uden for normen. Først ved slutningen af det 19. århundrede blev begrebet brugt til at beskrive de mennesker, der ikke tilpassede sig samfundets seksual- og kønsbaserede normer. Mere præcist mennesker, der ikke så ud til at have heteroseksuel adfærd, for i den tid var der ikke nogen klar opfattelse af seksualitet og køn, som vi har i dag. Først mellem 1890 og 1920 blev sexologi studeret nært, og talrige tekster rapporterede om homoseksuel adfærd. Denne tidsperiode førte til en opdagelsesrejse mod forståelsen og skabelsen af idéen om moderne queer identitet. Efter Første Verdenskrig fulgte en tid af social eksperimenteren i de såkaldte ”brølende tyvere”, hvor det queer natteliv blomstrede. Samtidig spredte information om queer mennesker sig gennem nationer og flød ind i borgernes hjem. Disse fællesskaber blev set som en trussel, der skulle holdes under opsyn og fjernes, fordi de gik stik imod, hvad regeringerne anså for en fundamental komponent i det demokratiske samfund: Den heteronormative familie.
Som svar på det begyndte nogle stater at indføre love mod sodomi. Disse love blev anset for vage, ved ikke specifikt at være anti-queer, men ved at forbyde ”unaturlige handlinger”. Politiet tolkede dem som direkte ordrer mod homoseksuelle fællesskaber. For eksempel blev homoseksuelle mænd ofte bragt for retten, når de var blevet opdaget i at have oralsex, selvom loven egentlig havde til formål at forbyde analsex. Disse uklare love gav ofte politiet tilladelse til at udføre brutale handlinger mod det queer fællesskab.
Under Anden Verdenskrig udgjorde homoseksuelle handlinger i militæret en bekymring. Under den Kolde Krig spredte ”lavendelforskrækkelsen” (”The Lavender Scare”) sig i samfundet. Her blev homoseksualitet sammenlignet med kommunisme. Kommunisme var, ligesom homoseksualitet, anset som en modsætning til Vestens værdier og idealer, hvilket gjorde dem til én og samme i mange amerikanske og britiske borgeres og staters øjne. Det blev den perfekte undskyldning for at fyre homoseksuelle mænd og kvinder fra deres stillinger i de amerikanske og britiske regeringer i 1950’erne.
Disse årtiers angreb og undertrykkelse gav begrebet ”Queer” nedgørende konnotationer, og det blev flittigt brugt af homofober til at angribe homoseksuelle mænd. I 1950’erne opstod ordet ”gay” som en måde at beskrive homoseksuelle mænd. I århundreder blev ”gay” brugt som et nedsættende udtryk, der repræsenterede handlingen ”umoralsk sex”. Ordet beskrev altså dét at have sex med sexarbejdere eller at være associeret med prostitution. I slutningen af 60’erne blev begrebet taget tilbage af fællesskabet for at bringe folk tættere sammen, og det blev udvidet til også at omfatte homoseksuelle kvinder.
Efter 30 års aktivisme begyndte homoseksuelle fællesskaber i 1980’erne at tage begrebet ”Queer” tilbage, ved at give det positive konnotationer til at beskrive deres seksualiteter, identiteter og kønsudtryk. Det var en årelang rejse, hvor fællesskabet begyndte at bruge bogstaver (LGBT) til at beskrive sig selv som én stor familie. Efterhånden som familien voksede, blev flere bogstaver tilføjet. Den hastige udvidelse af fællesskabet har også for nylig understreget vigtigheden af at droppe et langt akronym og i stedet bruge et enkelt entydigt begreb.
Fællesskabet var så rigt på diversitet, når det kom til køn, at ”gay” ikke kunne bruges af hele fællesskabet. Det blev ofte associeret med et specifikt segment, uden at efterlade meget plads til andre identiteter. ”Gay” var ikke inkluderende nok. Til gengæld betød dét at definere sig selv som ”queer”, at man var en del af en stor, mangfoldig familie, der ikke ekskluderer nogen.
AT VÆRE QUEER I DAG
I dag bruges begrebet ”Queer” mest som et paraplybegreb, der erstatter LGBTI+. Da det i sin natur er et bredt begreb, er det langt mere inkluderende af forskellige identiteter. Nogle identiteter er måske ikke en del af akronymet endnu. Nogle er måske en smule anderledes end dem, der allerede er repræsenteret i akronymet.
”Queer” er med vilje et vagt begreb, eftersom queer identitet er meget mere end et label, der tydeliggør, hvem du hænger ud med eller har sex med. ”Queer” betyder at være anderledes end samfundets heteronormativitet, med et strejf af oprør mod standardisering.
Samtidig vil nogle mennesker i fællesskabet måske finde ubehag ved at tilbagetage et ord, der har været brugt nedsættende i årevis. Det er forståeligt, når man tager årtiers vold mod og undertrykkelse af queer fællesskaber i betragtning. Trods det ønsker vi ikke, at folk afholder sig fra at bruge bestemte ord. Vi vil gerne se folk bruge dem korrekt. Vi ønsker, at folk skal se dem med respekt for historien og identiteten hos dem, de taler med.
Du vil finde mennesker, der tillægger ordet ”Queer” stor værdi. For nylig har nogle i fællesskabet udtrykt modvilje mod CisHet mennesker (ciskønnede og heteroseksuelle), der kalder sig selv queer, på grund af fællesskabets årtier af LGBTI+ aktivisme for at opnå fundamentale rettigheder og fejre sin identitet. Nogle mennesker i fællesskabet er sandsynligvis ikke så uvillige over for dette, nok fordi de afviser begrebet ”queer” på baggrund af dets uklarhed, da de selv finder ro i specificitet. [Note fra redaktøren: Nogle ciskønnede heteroseksuelle personer falder under LGBTI+ akronymet, såsom visse identiteter inden for det aseksuelle eller aromantiske spektrum.]
Tingene lyder måske komplicerede, og alle har ret til deres egen mening. Hvad der ikke ændrer sig, er betydningen af ”Queer”. En queer person er én, hvis seksualitet og/eller køn hører mere under LGBTI+ paraplyen end den heteroseksuelle/ciskønnede norm.
Hvis du er usikker på eller sætter spørgsmålstegn ved din seksualitet eller køn, er fællesskabet altid åbent. På grund af dets vage natur, forstår fællesskabet, at begrebet ”Queer” kan få alle til at føle, at de hører til. Men der er ingen grund til at bruge queer, hvis du er en allieret. Hvis du vil føle dig mere forbundet med fællesskabet, så find interesse for vores historie og kultur, brug korrekte pronominer, og kæmp ved vores side.
Når det kommer til resten af vores LGBTI+ miljø, ønsker jeg, at alle i højere grad udforsker ”queerness” og træder uden for den ”sikkerhedsbobbel”, deres valgte begreb til at beskrive sig selv er. Som medlemmer af vores fællesskab har queer historie givet os værdifulde lektioner. For eksempel var der i det 20. århundrede fokus på at hjælpe homo- og biseksuelle individer. Samtidig lærte queer historie os, at det ikke kun er seksualitet, der fører os sammen, men også identitet. Trans-fællesskabet var en førende aktør i queer-aktivismen under Stonewall, men i dag kæmper de stadig for anerkendelse i vores fællesskab. Figurer som Marsha P. Johnson og Sylvia Riviera var helte i den tid, som hjalp queer mennesker uanset baggrund og kæmpede for de rettigheder, vi har i dag. Jeg synes, at nu mere end nogensinde bør de, som først fik hjælp, gengælde tjenesten ved at prøve at forstå og tilbyde hjælp til resten af vores fællesskab.
Konklusionen er, at hvad enten du er queer eller ej, så afskriv ikke et begreb, bare fordi du ikke er en del af det. Udvid altid din research og søg information. Selvfølgelig behøver du ikke forstå alting om ethvert aspekt af vores store fællesskab! Men hav altid et åbent sind og et åbent hjerte.
“Intet begreb er perfekt eller fuldkommen inkluderende. Det smukke ved individualitet er, at selvudfoldelse, såvel som personlige og romantiske valg, kan vise sig på forskellige måder.” (Understanding the Well-Being of LGBTQI+ Populations. (2021). United States: National Academies Press).
Kilder:
- https://www.history.com/news/gay-culture-roaring-twenties-prohibition
- https://www.history.com/news/state-department-gay-employees-outed-fired-lavender-scare
- https://pleasekillme.com/lavender-scare/
- Understanding the Well-Being of LGBTQI+ Populations. (2021). United States: National Academies Press.
