Forestillinger om intersektionelle positioner og potentialer
Af Rieke Schröder og Marie Lunau
Illustration af Meraj Sharifi
At queer personer migrerer er ikke et nyt fænomen; queer personer har i århundreder søgt efter mere sikre og rummelige steder; queer mennesker er flygtede fra diskrimination inden for grænserne, fra landlige til urbane steder og har krydset grænser for at søge beskyttelse. I nyere tid er én udvikling inden for queer migration, at forfølgelse på grund af seksualitet og kønsidentitet giver basis for at søge asyl. I Danmark kan queer personer få asyl, hvis de kan bevise, at de er queer, og besidder en ‘velbegrundet frygt for forfølgelse’, grundet deres kønsidentitet eller seksuelle orientering (Udlændingestyrelsen, 2021). Den danske organisation LGBT Asylum har dokumenteret de vanskeligheder, som queer asylansøgere har med at tilpasse deres identiteter til de narrativer, som anses for ‘legitime’ inden for statens ramme for anerkendelse. Dette resulterer i, at mange queer asylansøgere nægtes beskyttelse, fordi de ikke lever op til forventningen om, hvordan en ‘legitim’ queer flygtning ser ud (LGBT Asylum, 2022).
Vi, forfattere bag denne artikel, er begge Ph.d.-studerende, som engagerer os i research om og med queer asylansøgere og flygtninge. Gennem vores videnskabelige undersøgelser ønsker vi at udfordre spørgsmålet om, hvem den ‘legitime’ queer flygtning er ved at udforske intersektionelle levede og kropslige erfaringer med queer migration. I konteksten af danske grænseområder ser vi utallige måder, hvorpå queer flygtninge opdeles i distinkte og simplificerede klassifikationer.
Mange queer asylansøgere nægtes beskyttelse, fordi de ikke lever op til forventningen om, hvordan en ‘legitim’ queer flygtning ser ud.
Vi konfronteres ofte med folks forestillinger om, hvem migrerende queer personer er, når vi præsenterer os som forskere. Rieke har oftest oplevet, at folk tror, at queer flygtninge hovedsageligt kommer fra muslimske lande, og er kommet til det ‘tolerante og frie Vesten’ fra deres ‘intolerante’ oprindelseslande. For Marie blev det tydeligt, at folk oftest anså den queer flygtning for at være en ciskønnet, homoseksuel mand. Her indvirker vores egen position som hvide, europæiske, queer, ciskønnede kvinder også på de forestillinger, som folk føler sig trygge ved at fortælle videre til os. I denne korte tekst forsøger vi at rekonstruere, rode op i og komplicere normaliserede forestillinger om den queer flygtning. Ved at gennemtænke hvordan forestillingen om den queer flygtning ofte inkluderer en række forudindtagelser om, hvem denne person er, hvorfor de migrerer, og hvad de ønsker at ‘opnå’ med deres migration, ønsker vi at fortælle en ny historie.
‘En sand, homoseksuel kærlighedshistorie’
I det følgende vil vi invitere dig til at studere et eksempel fra vores research-møde med El, en queer flygtning, som modvirker og sætter sig imod overforenklende kategoriseringer ved at dele deres ambivalente og intersektionelle erfaringer. Vi drager inspiration fra begrebet intersektionalitet (Crenshaw, 1989) og teoretikeren Cathy Cohen, som pointerer skæringspunkter mellem kategorier, og som taler for en ‘udvidet forståelse af queerhed […] baseret på en intersektionel analyse, der anerkender, hvorledes utallige systemer af undertrykkelse arbejder sammen for at regulere og føre opsyn med størstedelen af befolkningens liv’ (1997: 441). Når vi taler om seksualitet og kønsidentitet, anvender El ordene ’homoseksuel’ og ’queer’ om sig selv. El beskriver, hvordan det føles at være født i en ‘mandekrop’, men at føle sig som en pige. Betegnelserne ’transkønnet’ og ’non-binær’ afviser El, som anvender alle pronominer. Hvilken kategori skal vi placere El i? Er El en ciskønnet, homoseksuel mand, siden El ikke ønsker at bruge betegnelsen ‘transkønnet’? Vi tror ikke, at dette ville være en fyldestgørende og nøjagtig beskrivelse. Måske er udfordringen her ikke at finde den rette betegnelse, men i stedet at udfordre den eurocentriske og koloniale forventning, at vi bør være i stand til at rubricere og kategorisere de mennesker, vi møder og interviewer.
Els motivation for at komme til Europa var at opleve ‘en sand, homoseksuel kærlighedshistorie’. At leve som queer beskrives mest i positive vendinger af El. Men selvom El beskriver Danmark som et sted, hvor folk kan være sig selv, så beretter El samtidig om vanskeligheder ved at date og følelsen af, at folk er bange for at date dem. Grundet åbenlys racisme og femmefobi på dating-apps og på queer/homoseksuelle barer i København, stoppede El endda med at komme bestemte steder. Her er Nira Yuval-Davis’ (2015) begreb om ‘situeret intersektionalitet’ nyttigt til at udforske, hvordan skæringspunkter som ‘identitetsmarkører’ har forskellig betydning i forskellige steder. El beskriver, hvordan de er mere åbne omkring deres seksualitet og kønsidentitet i Danmark end i deres oprindelsesland. På den anden side er der specifikke steder i Danmark, hvor Els race, i krydsfeltet med Els queerhed, positionerer dem forskelligt.
Els erfaringer som flygtning har ligeledes resulteret i begrænset adgang til uddannelse og arbejde i Danmark. El modsætter sig den stagnerende position, som de er blevet pålagt ved at påpege, at hvis de ikke havde migreret til Danmark, så ville de med al sandsynlighed have fuldført deres bachelor og kandidat og måske ligefrem fulgt drømmen om en Ph.d. El pointerer også, at hvis de kunne skrue tiden tilbage, ville de ikke være kommet til Danmark til at starte med. El tilskynder os at genoverveje den måde, vi tænker og taler om queerhed i Vesten på og de årsager, vi antager, der ligger bag forskellige menneskers migration. I Els tilfælde kom de til Danmark for at finde kærlighed, men håbet om queer kærlighed er blevet slået itu af realiteter som racisme, trans- og homofobi i Danmark. Ved at dele Els historie og de intersektionelle skæringspunkter, som former og positionerer queer flygtninge på forskellig vis, håber vi at bidrage til at gentænke, hvordan vi kan genbesøge og genoverveje de rigide kategoriseringer ved at forestille os kategorier som flydende, skiftende og formet af andre kategorier.
Én historie af mange
Indenfor forskning er det blevet pointeret, at queer flygtninge ikke er en homogen gruppe (fx Held, 2019). De queer flygtninge, vi har mødt gennem vores undersøgelser, er ligeledes forskelligartede inden for den queer paraply. De er lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede, queer, interseksuelle, non-binære, nonkonforme, og de identificerer sig ofte med mere end én af disse kategorier. Disse forskellige ‘identitetsmarkører’ positionerer queer personer forskelligt – også i Danmark, hvor der ikke ydes beskyttelse til interkønnede personer (Rainbow Europe, uden dato) og transkønnede og non-binære personer i højere grad oplever hadforbrydelser end ciskønnede mennesker (Greve et al., 2022). Vi har ligeledes mødt queer personer gennem vores research, som er flygtede fra europæiske, asiatiske, afrikanske og amerikanske lande. Dermed er den forestillede ciskønnede, homoseksuelle flygtning fra et muslimsk land repræsenteret inden for den gruppe mennesker, vi har mødt, men er langtfra den eneste queer flygtning. Heterogeniteten, som karakteriserer de queer flygtninge, vi har mødt, er vigtig at sætte fokus på, når vi overvejer, hvordan deres forskellige ’identitetsmarkører’ krydser hinanden, eftersom disse vil positionere dem i samfundet på forskellig vis og tillade dem forskellig adgang til magt. Intersektionalitet (som en orientering, teori eller metode) er derfor et nyttigt værktøj inden for vores arbejde. Hvis vi accepterer fortællingen om en enkel historie om ‘den queer flygtning’, så risikerer vi at forenkle og fordreje levede realiteter. Realiteter, som informerer, og som har lovmæssige og personlige konsekvenser for den måde, hvorpå queer flygtninge vurderes og anerkendes inden for statens ramme for inklusion.
Den forestillede, ciskønnede, homoseksuelle flygtning fra et muslimsk land er repræsenteret inden for den gruppe mennesker, vi har mødt, men er langtfra den eneste queer flygtning.
Vi taler derimod for en kritisk refleksion af de komplicerede positioner og aspirationer, som queer flygtninge besidder, uagtet rigide eurocentriske kategorier, men en refleksion, der medtager flygtninges subjektivitet gennem deres mangesidige positioner.
For at vende tilbage til vores indledende mål med at udfordre normaliserede og forenklede definitioner af ‘hvem den ‘legitime’ queer flygtning er’, så har vi beskrevet Els oplevelse, som et eksempel på, hvordan queer flygtninge nægter at blive kategoriseret og styret derefter. Ved at beskrive queer flygtninges strukturelle, affektive og personlige skæringspunkter, har vi forsøgt at rekonstruere forudindtagede forestillinger om, hvem vi tænker på, når vi tænker på queer flygtninge. Gennem opmærksomhed rettet mod queer flygtninges intersektionelle kategorier af seksualitet, køn, forfølgelse, uddannelse og klasse, tilslutter vi os Els modstand mod det, der pålægges dem. Gennem dette skriv, har vi stillet spørgsmålet om, hvad det ville betyde at genskabe forestillingen om den queer flygtning for at overskride de reduktive måder at repræsentere mennesker på, som vi ser alle vegne. De forestillinger, vi danner gennem politiske- og hverdagsdiskurser, der omhandler spørgsmål om queerhed og migration, indrammer også de politikker for inklusion og eksklusion i samtidige udlændingepolitikker. Det er derfor af yderste vigtighed at skabe en radikal repositionering af queer flygtninges intersektionelle positioner og erfaringer for at udvide vores forestillinger om den ‘legitime’ queer flygtning.
Lær mere under Winter Pride
Mandag 20. februar
18.30-19.30
Crash Course i intersektionalitet
Sprog: Engelsk
Sted: Musikcaféen
Tirsdag d. 21. februar
18.30-19.30
Krydsfelter
Sprog: Dansk
Sted: Musikcaféen
18.30-19.30
Workshop: Anti-racistisk arbejde
Sprog: Engelsk
Sted: Balsalen
Fredag d. 24. februar
15.00-01.00
LGBT Asylum jubilæum og boglancering
Sted: Union, Nørre Allé 7, 2200 København N
Kildeliste
Cohen, C. J. (1997). ‘Punks, Bulldaggers, and Welfare Queens: The Radical Potential of Queer Politics?’ GLQ: A Journal of Lesbian and Gay Studies, 3(4), Article 4. https://doi.org/10.1215/10642684-3-4-437
Crenshaw, K. (1989). De-marginalizing the intersection of race and sex: A black feminist critique of antidiscrimination doctrine, feminist theory and antiracist politics. The University of Chicago Legal Forum, 140, 139-167
Held, N. (2019) ‘Sexual Orientation and Gender Identity. Claims of Asylum in Germany: Intersectional Legal, Social and Methodological Challenges’, in C. Küppers and Bundesstiftung Magnus Hirschfeld (eds) Refugees & Queers. transcript-Verlag, pp. 53–80. Available at: https://doi.org/10.14361/9783839442111-004.
Greve, J. Østergaard, S. V., Andersen, M. and Thomsen, M.K. (2022). Kortlægning af homo- og biseksuelles samt trans- personers levevilkår og samfundsdeltagelse. VIVE. Available at: https://lgbt.dk/wp-content/uploads/2022/08/VIVE-2022-Kortlaegning-af-homo-og-biseksuelles-samt-transpersoners-levevilkar-og-samfundsdeltagelse.pdf (accessed 24.11.2022)
LGBT Asylum. (2022). Årsberetning 2021. LGBT Asylum. Available at: https://lgbtasylum.dk/website/wp-content/uploads/2022/10/LGBT-Asylum-Aarsberetning-2021-WEB.pdf [accessed 21.11.2022]
Rainbow Europe (n.d.) ‘Rainbow Map’, Available at: Rainbow Europe (rainbow-europe.org)(Accessed 16.11.2022)
The Danish Immigration Service. (2021). “What are the requirements for being granted asylum?” Available at: https://www.nyidanmark.dk/en-GB/You-want-to-apply/Asyl/Voksen-asylansøger (accessed 21.11.2022)
Yuval-Davis, N. (2015) ‘Situated Intersectionality and Social Inequality’, Raisons politiques, 58(2), pp. 91–100. Available at: https://doi.org/10.3917/rai.058.0091.
