Andre Sanchez-Montoya
Det Københavnsbaserede kollektiv Group Therapy kortlægger deres vision om et mere inkluderende og sikkert natteliv og baner en vej, vi alle kan følge og danse nedad.
Vores rejse som LGBTI+ individer følger sjældent den lige vej – og vores historie viser en proces, hvor vi har bevæget os i retning af selvopdagelse og accept. Mange af os lever i en tid, der ofte kaldes ”Post Liberation” (red. Post-frigørelse). Et kapitel, der har vundet indpas som følge af lovændringer, hvilket har givet os lige ret til ægteskab, beskyttelse mod diskrimination, og muligheden for at repræsentere os selv i medierne uden forbehold.
Når man ser på udviklingen hen imod post-frigørelse, er det essentielt at forstå vigtigheden af undergrunden i en historisk kontekst. Tidligere var queer-frigørelse nødt til at foregå uden støtte fra de officielle organisationer vi har i dag. Aktivister var nødt til at kræve et space, og stod op imod en etableret fjendtlighed i samfundet ved brug af uofficielle metoder. Dette betød at nattelivet blev en central institution for queer-liv, og et bindemiddel for sociale og politiske netværk i en præ-frigørelses æra. Men med den historiske kontekst for øje, hvad kan vi så sige om nattelivet i post-frigørelses København?
Jeg stiller det her spørgsmål fordi synlighed ikke er det samme som sikkerhed og accept. Vores spaces i nattelivet er ofte skæmmet af forskelle i social klasse, race, og kønsudtryk – og dette er ikke kun tilfældet i Danmark, men et gennemgående tema, der spreder sig i mange homo-venlige metropolisser, som vores åndsfæller flokkes til i en søgen efter trøst og sikkerhed.
I takt med, at flere og flere samfund bliver mere komfortable med integrationen af vores cis-homo miljø, hvor efterlader det så alle andre, der til stadighed er marginaliserede i et omskifteligt samfund? Vi er nødt til at huske på, at vi, modsat andre marginaliserede miljøer, har det unikke privilegie, at vi ikke er født ind i vores egen kultur. Vi krydser vores ungdom, og for nogen også voksentilværelse, og vokser ind i vores egen selvforståelse. De fleste, hvis ikke os alle, er nødt til aktivt at søge efter vores queer univers og familie. Nattelivet og undergrundsmiljøet bliver ofte den dør vi træder indad for at komme ind til en verden, vi i sandhed kan kalde vores egen.
Som mange andre følte jeg mig ikke repræsenteret i mainstream queer-kulturnattelivet – og jeg blev hurtigt draget mod Washington D.C’s undergrundsmiljø. Jeg mærkede et space fuld af glæde, hvor dansegulvet og friheden til at udtrykke sig selv herskede over alt. Og heldigvis, for mange af os der leder efter familie, har queer-undergrundsmiljøet superkræfter, der overgår tid og sted.
Det var til Copenhagen Pride 2019, hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med Group Therapy, da jeg deltog i deres fest på Ved Siden Af. Alt fra menneskemængden, til performance art og musikken – så føltes det hjemligt. Fra ”vi fester ikke med patriarkatet” banneret, til check-in quizzen fra dørvagten, og de eksplicitte safe space politikker, var der en mærkbar følelse af, hvad dette event havde til mål at opnå, og for hvem.
Hvis dette er første gang du hører om Group Therapy, så er de et Københavnsbaseret kollektiv, der opsætter en serie af terapeutiske dansesessioner, hvor man kan samle sig om fællesskabet og heles gennem bevægelse. Alle etniciteter, seksualiteter, og køn er velkomne. Samtykke er obligatorisk og telefoner frabedes på dansegulvet.
Når man kender undergrundsmiljøets historiske fortilfælde for at kreere spaces til vores valgte familier – så ønskede jeg at opnå en forståelse af, hvordan Group Therapy arbejder hen imod at fremelske denne dynamik for alle i LGBTI+ miljøet. Jeg satte mig sammen med to af organisatorerne og havde en queerversation, hvor vi talte om, hvordan man kreerer et space for de af os, der ikke føler sig set eller spejlet i post-cis-homo-frigørelsen, samtidig med, at man forbliver fokuseret på det fremtidige arbejde, der endnu skal udføres.
En ny bølge: fremkomsten af en inkluderende KBH-undergrund
I den sene eftermiddagssol, siddende på Sønder Boulevard, mødtes jeg med organisatorerne fra Group Therapy, Morten Mechlenborg Nørulf og Carlo Molino. Da jeg spurgte dem om, hvad der drev værket i Group Therapy, blev de straks enige om, at der manglede noget.
Carlo, en DJ hvis musik er baseret på både house og disko, sagde
”Jeg elsker København, men jeg følte, at der manglede at blive bygget bro mellem undergrundstechno og mainstream queer pop vibes.”
Morten stemte i med Carlos længsel efter musikalsk diversitet i queer spaces som omfavner et bredere spektrum, og genkaldte sig, hvor svært det havde været at finde et elektronisk miljø i det forgangne år,
”Der var ikke plads til så meget diversitet i musikken, så vi var nødt til at tage hen til andre undergrundsmusikscener, der ikke nødvendigvis var særlig queer-venlige. Det kunne være farligt at tage til nogle af stederne som minoritet,” specifikt nævnte Morten, at sikkerhedspersonalet og organisatorerne ikke nødvendigvis var vant til at indtænke, at begivenhederne skulle være et safe space for minoriteter. Men det var løftet om god elektronisk musik, der bragte dem derhen.
”Nogle elektroniske events fandt sted i, og omkring, Valby, og på Et Andet Sted var der en venlig atmosfære, åbensind, fokus på kvinder og queer-personers sikkerhed, politikker om nul-tolerance overfor racisme og homofobi – men hele det område var også gentrificeret” fortsatte Morten.
For omkring tre år siden skiftede Et Andet Sted lokation og navn til Ved Siden Af, lige i byens centrum, og Group Therapy spirede.
Da jeg spurgte, hvad der drev Group Therapy til at fremme princippet om alternative gay spaces, der adskilte sig fra de allerede eksisterende spaces i København, svarede Carlo,
”Cis-homoer er ret privilegerede, så allerede til at begynde med besluttede vi, at det også skulle inkludere alle andre fællesskaber i LGBTQIA+ miljøet – ikke kun hvide, homoseksuelle mænd. Vi tiltrækker mange af dem, men det her initiativ er til for vores femme, trans, og non-binære venner.
De har meget mere brug for de her spaces end vi har – da hvide, cis-kønnede, homoseksuelle mænd kæmpede for accept og tolerance vandt de accept. Nu er det de non-binære og transkønnede, der kæmper for accept.”
Det kræver en hel (queer) hær…
Morten og Carlo meldte hurtigt ud, at de er en del af et forbund i vokseværk bestående af diverse grupper, der arbejder målrettet for et mere inkluderende natteliv i LGBTI+ miljøet; deriblandt Mainstream, DJ James Lotion, og Malmö-København kollektivet SWEAT.
Morten:
”Der er forskellige fester og forskellige promotere, men vi arbejder meget sammen. Det er en tætknyttet og hyggelig familie, hver enkelt fokuserer på deres egen musikalske stil, publikum, alle har stort set de samme politikker”
Carlo:
”Vi er også nødt til at nævne, at det venue vi arbejder med, Ved Siden Af, virkelig har været opsat på at skabe politikker, der skal sikre safe spaces.”
Morten:
”Det har været relativt let for os, til at begynde med, når det venue vi arbejder med har idéer til, hvad en god aften indebærer i forhold til sikkerhed og respektfuld adfærd – vi har vores ambitioner, og de stemmer overens med deres.”
Carlo:
”Vi er gået hånd-i-hånd sammen med andre mennesker da Ved Siden Af flyttede, og Club Mafia havde deres opstart samtidig med os.”
Club Mafia, en urokkelig partner og tilstedeværelse til Group Therapys events, er et kollektiv, der håndhæver individets ret til egen krop og kræver space til diversitet i Københavns natteliv, insisterer på at have safe space politikker, der sikrer, at der er samtykke og respekt.
Og imens vi talte om, hvordan disse kollektiver var i tæt samarbejde i undergrundsmiljøets queer musikscene, drejede vores queerversation sig hurtigt imod det urbane og politiske landskab som de alle navigerer rundt i.
Kultur for hvem?
Morten og Carlo fremhævede oprettelsen af en ny gruppe kaldet CPH Free Promoters, der har til formål at sikre økonomiske midler rettet mod kulturen, og de samarbejder med andre nattelivskollektiver for at overbevise Folketinget om, at disse kollektiver fremmer kulturlivet – og en stabil tilførsel af økonomiske midler under COVID-19 pandemien er en nødvendighed når netop fundamentet for disse organisatorers forretning er dansegulvet.
Morten:
”Der er allerede mange kritiske stemmer i Folketinget, og disse stemmer forsøger at begrænse nattelivet – og det er vigtigt at vi som promotere står sammen og råber højt, for det kunne gå hen og blive et problem i fremtiden. For nattelivet er kultur og det er de nødt til at anerkende i kommunen”
Carlo:
”Og igen, så er det måske ikke så meget for cis-homo mænd, men alle andre dele af LGBTQIA+ miljøet – de har også brug for de her kulturelle spaces.”
Denne udveksling bragte os ind i en bredere diskussion om, hvordan et cis-heteronormativt perspektiv i forhold til, hvad der i kommunale henseender betragtes som kultur, er afgørende for hvem der er berettiget økonomiske midler og privilegier fra andre kulturelle grupper. Der er muligvis en kløft mellem generationerne i forhold til at få kommunalpolitikerne til at udvide deres syn på, hvad kultur vil sige for marginaliserede grupper. Måske er det ikke en kultur de voksede op med eller en kultur de er en del af – men at anerkende at dette aspekt af kulturen er mindst lige så validt som den dominante cis-hetero nattelivskultur.
Københavns økonomiske udvikling af aspektet af space, og hvem der ejer dem, spiller en stor rolle i overlevelsen af disse undergrunds-spaces, der har til formål at være tilgængelig for et bredere LGBTI+ miljø.
Morten:
”Det bliver sværere og sværere at finde queer spaces til undergrundsmusikken – vi er nødt til at leje store steder, der er ret dyre, og det er svært at finde råd til når man kun er et lille kollektiv.”
Et space til heling og repræsentation
Imens vi talte om de erfaringer, der samlede Carlo og Morten, og hvilke muligheder og udfordringer det bragte med sig, så blev det umuligt ikke at se tilbage og tænke over med hvilke intentioner initiativet blev til. Da de blev spurgt, hvad historien bag deres navn var, svarede Morten, med stor eftertanke, at de landede på ”Group Therapy,”
”Det gav bare mening for os fordi vi gerne ville kreere et space til folk, hvor de kunne hele sig selv gennem dans og gennem hinanden, et space til frihed, ingen frygt, og ingen morgendag”
(latter)
Som disse grupper bryder frem og skubber og udvider undergrundsmiljøet og nattelivet til at være bredere og mere inkluderende, så handler det om mere en blot politikker for os der deltager i begivenhederne – det handler også om talentrepræsentation. Aktive safe space politikker skaber rum for diversitet i forhold til, hvem der deltager, men at se en bred vifte af mennesker repræsenteret er mindst lige så vigtigt, og er noget som både Group Therapy og Ved Siden Af arbejder sammen om at sikre.
Morten:
”Det er vigtigt at huske på, hvor det hele kommer fra – den elektroniske musiks historie, sorte personer, der har brug for de her spaces på grund af marginalisering – og i forhold til booking og talent, så er det vigtigt. Og det er godt at minde sig selv om i det her meget hvide land.”
I løbet af vores queerversation, som Carlo og Morten bragte de andre kollektiver, der samarbejder i hele København i søgelyset, var det svært ikke at forestille sig, at alt dette arbejde kunne bane vej for et mere progressivt og inkluderende natteliv – ikke kun i cis-homo spaces, men også i vores cis-hetero venues.
Rollen som allieret eksisterer ikke kun i dagslys, og idéen om post-frigørelse strækker sig ikke ud til alle grene af vores miljø. Carlo og Morten er enige om, at det netop er hér der skal en del hårdt arbejde til, da der skal gøres op med kulturel gatekeeping i det danske natteliv, i den forstand, at det privilegerede perspektiv, der for øjeblikket hersker i forhold til sikkerhed og tryghed til deres events, skal aflæres.
Det er nemt at se nattelivet og undergrundsmiljøet som monolitisk, men det har flere lag og finesser, og for os, som LGBTI+ verdensborgere, har det en unik historisk præcedens, der giver mange af os et øjebliks frihed, der ikke opleves eller accepteres andetsteds – en frihed, der forbinder os som en familie gennem en unik atmosfære med dans og glamour.
”Målet er ikke længere et undergrunds homo-rave, det er mere sådan – jeg føler at vi har kreeret et minisamfund, hvor det er alting” – Carlo
Queersaurus
Post Liberation/post-frigørelse: tidsperioden efter liberation/frigørelsen, der her henviser til den seksuelle frigørelse eller den seksuelle revolution, der var en social og politisk bevægelse, der havde sin begyndelse i 1960’erne – frem til midt 1980’erne.
Space(s)/safe space(s): henviser til steder skabt til enkeltpersoner, der føler sig marginaliserede.
Undergrunden: kunstnerisk eller andet socialt miljø der eksisterer uden for og evt. i opposition til det dominerende, anerkendte eller etablerede miljø.
Gatekeeping: når nogen påtager sig at beslutte, hvem der har eller ikke har adgang eller rettigheder til et samfund eller en identitet.
