Af David Blum
En sandsigerskes sindelag III, 190x150cm, akryl og polymer på lærred, 2022 af Henriette Hellstern – fotograf Rine Rodin
”Tanken strejfede mig” svarer Henriette Hellstern. Vi klukker endnu engang over de morsomme, om end frustrerende, ligheder, der inspirerede hende til at påtage sig rollen som kurator af den første udgave af Kassandras søstre, som gruppen af samme navn står bag. Det er den slags energi, et Zoom-opkald med en kunstner, der er ved at opsætte sine værker i Rundetaarn, kan have.
Hvis du har brug for en hurtig opfrisker på de græske tragedier, så var Kassandra Trojas uheldige datter. ’Forbandet’ med en skønhed så inspirerende, at den tiltrak guden Apollon. Efter at han måtte indse, at foræringer og begær ikke var nok til at vinde hendes gunst, forbandede Apollo hende med en ironisk gave: Krystalklart fremtidssyn, men uden at nogen ville tro på hendes forudsigelser.
Vores egen Kassandra
Henriette blev født ind i sin egen form for græske myte, én som var præget af både tragedie og finesse. I hendes dage var Molsbjergene noget lidt anderledes – en slags Indre Missionsk koloni, en fundamentalistisk lutheransk organisation, der på mange måder minder om en klassisk højreligiøs bosættelse fra gamle dage, men i det 20. og 21. århundrede. Som du måske kan forestille dig, var LGBTI+ diskursen ikke ligefrem blomstrende. Snarere det modsatte: Det var et sted, hvor man ikke talte om tingene.
Men Henriette var måske allerede dengang forbandet med evnen til at se fremad – uden at være holdt tilbage af nogle særlige forventninger brugte hun i stedet familiens modvilje som skaberkraft på Det Fynske Kunstakademi i Odense. Der udforskede hun sin lesbiske seksualitet gennem kunst og de mange andre måder, man kan leve på uden for Trojas mure.
Men det her er ikke nogen lykkelig historie, eftersom tragedien i enhver god græsk fortælling som regel bliver hængende længere, end den er velkommen.
Kassandra er en af os
“Hun ville aldrig være blevet lyttet til på nogen meningsfyldt måde,” indrømmer hun, efterhånden som den uundgåelige dybe samtale om meningen med Kassandra finder sted. En smuk, talentfuldt, trodsigt, ambitiøs (i hvert fald i nogle afskygninger) og rå prinsesse, som ikke faldt på knæ for hvilken som helst guddommelighed – hun ville aldrig være blevet hørt, særligt ikke i en mandsdomineret verden. I en kultur, hvor sandsigersker herskede, kunne det at have et kompliceret forhold til sin egen plads i livet betyde mere end alverdens rigtige forudsigelser. I hvert fald i det gamle Grækenland.
Henriette er ikke en typisk kunstner fra akademiet. Hendes kunst er ikke komplet kaos, og den er ikke ren skønhed. Måske kunne du kalde den for maskulin – men i løbet af hendes karriere er den i stedet blevet kaldt ethvert synonym. Intenst, råt. Jeg finder den mest af alt relevant. Vi blev enige om, at du nemt kan se moderne politik skinne igennem hendes kunst. Ikke bare som eneste udvalgte danske kunstner til ”Nasty Women”-udstillingen i New York i modsvar til Donald ’The Pussygrabber’ Trumps kommentarer om Hilary Clinton – men også igennem noget dybere.
Der er en del spændingsflader mellem nogle meget altomfattende koncepter – en undersøgelse af dikotomier, der burde være harmoniske, såsom miljøet og det politiske menneske, til det at danne fællesskab mens man forbliver tro mod sig selv, kunstnerens rå seksuelle udtryk og hvordan det ofte begrænses af den kunstnerisk kanon. Det finder ofte sin form i en anatomi, der minder om planter – dels på grund af hendes interesse i emnet, men også som en skæv kommentar om kvinders rolle i kunst for ikke så længe siden.
Stærk indsigt, råt udtryk, men stadig i reference til hende selv.
De fleste af os LGBTI+ typer med et Kassandra-kompleks kan allerede se, hvordan det ville påvirke ens karriere. At kalde det en lang vej er den korte udgave.
For godt 2400 år siden var der nogen, der havde nok kulturel indsigt til at sige, at en kvinde der vælger sin egen vej uden tvivl vil opnå et ret imponerende indblik – men i processen ende med at blive latterliggjort. Du kan få lov at fortælle mig, hvad der skulle havde ændret sig i dag. Pronominer diskuteres stadig i skolerne, ubevidst bias på arbejdspladsen er stadig kun et ’politisk’ emne og vurderet ud fra, hvordan USA håndterer diskussionen om kritisk teori, kan man forudse noget bekymrende lure i horisonten.
Kassandras nye chance
”Så hvem er Kassandra?” spørger jeg Henriette.
”Som feminist? Hun er bebuder for så mange fantastiske fortællinger om underminering. Historien er fyld med medicinsk hysteri, når det kommer til kvinder, der nok bare har haft et andet temperament end de fleste. Som kunstner? Jeg tror, det er let for os at forstå hende. Hun vidste så meget, men blev ikke taget alvorligt – men alligevel gjorde hun det til sin ’ting’.”
Kassandra giftede sig aldrig. Hun blev voldtaget af Aias den Lille, mens hun gemte sig og bad til den aseksuelle gudinde af visdom og intellekt, Athene. Som modsvar på dette lod guderne hans skib forlise – men ikke før han havde pralet af sin overlevelse, uden at spotte den skjulte bølge bag ham.
Nu til dags er en gruppe af kvindelige kunstnere i gang med at udvikle og underbygge deres kunst specifikt som et kollektiv af personer, der endnu ikke er blevet anerkendt for deres arbejde. Deres minder og fortællinger bliver sat i centrum af en myriade af diskussioner omkring intellektet hos dem, der går deres egne veje. Tilbage i 2015 var 73% af galleriudstillende kunstnere i Danmark mænd, og på auktioner var kun 2% af de opkøbte kunstværker lavet af kvinder – og de blev endda solgt for en lavere pris.
Henriette siger det bedst selv: “Jeg blev skubbet tilbage i skabet to gange.” Da hun sprang ud i sine tidligere teenageår, var der ikke meget kærlighed at finde derhjemme. Da hun sprang ud igen, denne gang som kunster på akademiet i 2006-11, var der heller ikke meget forståelse at finde.
”Hvorfor er det, at kunstnere er så inspirerede af de græske fortællinger?” Samtalen er ved at lakke mod enden, så mit instinkt er at håbe på en malerisk afrunding, og Henriette leverer.
”Måske er det fordi, at vi lærte om dem i gymnasiet, hvor vi følte et behov for at knytte bånd. Men måske er det fordi, at selvom vi alle kender historierne, så er de gamle nok til, at vi kan genfortolke dem. Prøve igen. Give dem en ny chance.”
INFO
Hvis du er interesseret i at se Henriette Hellstern og hendes ‘søstres’ arbejde, eller måske investere i moderne kunst, så finder du Kassandras søstre – fremtidens malere hæver forbandelsen i Rundetaarn (Købmagergade 52A, København) fra den 30. april til 16. juni 2022. Helle Moalem og Anna Walther er cofunders sammen Henriette Hellstern. Udstillingen er kurateret af Anna Walther og Henriette Hellstern.
Kunstbogen af samme navn med 15 kunstnerportrætter af kunsthistoriker Natalia Gutman, fotografier af Rine Rodin og grafikker af Anders Gerning vil være til salg i Rundetaarns butik under udstillingsperioden.
