Af Martin Fyn Aamand, medstifter af Aarhus Pride
I solidaritet med hinanden. Sådan er de fleste Prides rundt omkring i verden formentlig opstået. Men tænk, hvis Prides blev overflødige, og hverdagen bare rummede os alle?
Den universelle og daglige kamp for LGBTI+-personers lige rettigheder og muligheder har fået de regnbuefarvede parader til at blomstre op mange forskellige steder på kloden. Også nogle af de steder, hvor jorden slet ikke har været gødet til det.
Traditionen trækker tråde helt tilbage til 1969, hvor gæve guddomme tog kampen op imod den diskriminerende behandling, de fik af New York Citys politi. Året efter på samme dato, den 28. juni 1970, blev den første Christopher Street Liberation Day arrangeret. I Tyskland og Schweiz hedder mange Prides stadig CSD (kort for Christopher Street Day), opkaldt efter “ur-paraden”.
Intet nyt under regnbuen
Farverige optog med plads til både fejring og demonstration er altså ingen nyhed. Hvad der derimod er nyt, er, at driftige LGBTI+-personer i endnu flere byer er begyndt at tænke: So ein Ding müssen wir auch haben.
Jeg var i 2010 selv med til at tage initiativ til Aarhus Pride, som blev til virkelighed året efter. Siden har flere andre steder i Danmark også haft æren af at lægge gader og stræder til en Pride-parade, herunder Aalborg, Fanø og Gesten (Sidstnævnte havde jeg selv fornøjelsen af at deltage i).
Ens for mange af begivenhederne – hvad enten de er blevet til permanente af slagsen eller engangsforeteelser (indtil videre) – er formentlig, at formålet har været nogenlunde det samme: At synliggøre LGBTI+-personer og dermed forbedre vores levevilkår i alle dele af samfundet. Og så selvfølgelig at holde en fest, som kun vi formår.
Og, nok lige så vigtigt, så er de forskellige Prides opstået i solidaritet med den første af de danske parader, Copenhagen Pride. Derfor synes jeg også, at det er særdeles passende, at årets tema netop er solidaritet. For uanset hvad man måtte synes om Copenhagen Pride (disclaimer: jeg er fan), gennemføres arrangementet i solidaritet med alle LGBTI+-personer.
I medgang og modgang
Men når man arrangerer en Pride, om det så er herovre i det “mørke” Jylland eller i den “lysende” hovedstad, skal man ikke bare forvente opbakning alle vegne fra. Det fik jeg selv at mærke på den hårde måde en sen aften på en fetichbar i Aarhus:
Jeg kan stadig huske forargelsen vælte op i mig. De to ellers fornuftige ægtemænd i baren havde lige fortalt om det idylliske forstadsliv og deres vidunderlige villakvarter, og så nåede de til, at de simpelthen ikke forstod, hvorfor der var brug for en Pride i Aarhus.
“Jeg forstår bare ikke, hvorfor nogle mennesker har brug for at gøre så meget opmærksom på sig selv. Vi har det fint i vores kvarter,” lød det blandt andet fra den værre halvdel.
Logikken, måtte jeg åbenbart forstå, var, at hvis de ikke oplevede nogen problemer i deres liv, så var det ikke nødvendigt med Aarhus Pride. Og da slet ikke, at de tog Volvo’en ind til midtbyen og selv gik med i en stereotyp glimmerparade op og ned ad Vestergade. Det var da helt sikkert kun med til at bekræfte de “almindelige” mennesker i, at ”bøsser kun elsker glitter og har løse håndled”.
Gør hverdagen til en Pride
Selvom jeg faktisk selv elsker glitter og sikkert også har løse håndled (det er vel mere praktisk end stive håndled), forsøgte jeg mig med lidt optimistisk modspil:
“Men hvis I nu selv gik med i paraden, så kunne I jo netop være med til at vise den mangfoldighed, som vores miljø har.”
Den købte de overhovedet ikke, så jeg købte en øl mere og lod diskussionen ligge.
Idealisten i mig var bekræftet i, at Aarhus Pride i dén grad havde sin berettigelse. D’herrer overbeviste mig ironisk nok om det modsatte af, hvad der havde været deres hensigt.
Pointen er, at bare fordi du selv har det skidefedt, kan der godt være andre, der har det ret træls. Dem skal vi alle stå sammen om at hjælpe. Det gør vi både ved at deltage i Prides, når vi har mulighed for det, og ved at dele stoltheden i hverdagen.
Tænk, hvis Prides blev overflødige, og hverdagen bare rummede os alle? Det kan vi gøre til virkelighed. Hvis vi står sammen og udviser solidaritet.
