Snapshots af Pride 2022

Tak for en fantastisk Copenhagen Pride Week 2022!

 

For første gang siden 2019 var vi i stand til at afholde Copenhagen Pride i fuld skala og uden restriktioner eller forestående lockdowns. Det betyder ikke, at vi har glemt at vise hensyn til dem i vores miljø, der ikke kan deltage fysisk, og de sidste par års erfaring med digitale events har gjort det muligt for os at livestreame et stort antal arrangementer og optage shows, som vi deler på vores kanaler.

Under temaet “Frihed” marcherede vi, lyttede vi, råbte vi og dansede vi. Vi takker af hjertet alle, der deltog. Vi håber, at du nød dette års Copenhagen Pride og alt det arbejde, der er lagt i at skabe eventet.

Vi arbejder også på at blive bedre, og vi sætter pris på al den feedback, vi har fået, positiv såvel som konstruktiv. Pride tilhører LGBTI+ miljøet, og vi vil fortsat vokse, udvikle og forbedre os på dette grundlag.

Fotografer: Mathias Schneider, Cesar Maldonado, Renato Manzionna, Rikke Høyen, Bjarke de Koning

Copenhagen Pride 2022 i tal:

8 dage med program på 3 scener.

30.000 deltog i Copenhagen Pride Parade anført af Oslo Pride, LGBT Asylum og en delegation af ukrainere.

Mere end 50 arrangementer i Menneskerettighedsprogrammet.

Et rigt Kulturprogram med mange samarbejdspartnere.

Mere end 10 LGBTI+ organisationer engagerede sig i Community Space på Pride Square.

1.000 solsikkesnore blev uddelt, da Copenhagen Pride blev den første Pride til at deltage i solsikkeprogrammet.

Internationale aktivister fra Tyrkiet, Ungarn, Serbien, Polen, Storbritannien, Sverige, Norge og Ungarn deltog i mange arrangementer.

Pride Youth Day, Pride Art og BørnePride gav nye rum og oplevelser

70 partnere ydede finansiel støtte for at hjælpe med at holde arrangementet gratis

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden