Artikel af Deloitte, en af hovedpartnerne for Copenhagen Pride 2023
Som mennesker har vi alle behov for et trygt rum, hvor vi frit kan udtrykke os. Pandemiens efterdønninger har understreget behovet for at skabe meningsfulde forbindelser med vores kolleger. Det er afgørende for en sund balance mellem arbejde og privatliv og for trivsel på arbejdspladsen.
I Deloitte er vi fast besluttet på at støtte vores medarbejderdrevne netværk for at fremme et mere inkluderende miljø. Vi stræber efter at skabe en organisation, der opfylder vores medarbejderes behov både i og uden for arbejdstiden. Vores netværk for LGBTQ+ og allierede, Proud, er et af vores største fællesskaber og består af passionerede og drevne medarbejdere
“Jeg synes, det er vigtigt at kæmpe for det, man tror på – og jeg tror på en verden, hvor alle kan være sig selv, uanset seksualitet, baggrund, kultur eller identitet. Jeg er stolt af at arbejde i en virksomhed, der tager aktivt stilling til at omfavne mangfoldighed og fremme inklusion. Som LGBTQ+ allieret synes jeg, det er lige så vigtigt at vise sin støtte og spille en aktiv rolle i at øge bevidstheden.”
– Camilla Cruse Henriksen (hun/hende), stolt SteerCo-medlem
Dialogen er afgørende
Vi mener, at Proud ikke kun er afgørende for medlemmerne, men også for Deloitte som helhed. Netværket er udelukkende drevet af vores dedikerede medarbejdere, som har formået at skabe et fællesskab, hvor ligesindede kan mødes. Proud har fuldt ledelsesengagement og er også en værdifuld del af at fremme mangfoldighed og inklusion ved at indgå i dialoger og tilbyde strategisk input til vores talentstrategiteam, People & Purpose Strategy. Dette anerkendes af partner og Talent Leader, Camilla Kruse (hun/hende):
“Det er vigtigt at have en tæt dialog og samarbejde med Proud og vores andre medarbejderdrevne netværk, så vi kan forstå oplevelsen hos de medarbejdere, som netværkene repræsenterer. Sådanne indsigter kaster lys over vores blinde vinkler og gør os i stand til at fremme inklusion af alle talenter i Deloitte.”
Skridt i den rigtige retning
Selvom mangfoldighed og inklusion er en af vores kerneværdier, og vi er kommet langt, skal vi fortsætte med at gøre en indsats hver dag. Ubevidste fordomme skal italesættes, ledere skal uddannes, og status quo skal udfordres. Vi har stadig en lang vej at gå, men vi tager skridt i den rigtige retning. Proud baner sammen med vores andre medarbejderdrevne netværk vejen for, at alle vores ansatte kan føle sig set, hørt og respekteret. Det gør os også stolte af at arbejde sammen med Copenhagen Pride og sammen gøre en forskel, der betyder noget. Erik Sivec (han/ham), medlem af Proud SteerCo, anerkender også i al beskedenhed de fremskridt, vi har gjort på et samfundsmæssigt plan:
“Vi bør være stolte af, hvor langt vi er kommet som samfund, og hvad vi har opnået med hensyn til lighed og respekt for menneskerettighederne. I dag kan vi fejre mangfoldighed og kærlighed åbent sammen med vores familier, venner, allierede og kolleger takket være nogle få helte, der stod op med stolthed for sig selv og deres samfund. Og vi skal blive ved med at stå sammen på skuldrene af disse borgerrettighedsgiganter for at videreføre deres frihedsarv og sikre, at vi er aktive agenter for den forandring, vi ønsker at se i verden. Vi hos Proud er drevet af dette formål og ser frem til at mødes ved Copenhagen Pride for at fejre kærlighed, mangfoldighed og inklusion.”