Familien ud fra et biologisk perspektiv

Af Naomi Hagelberg, Cand. Scient. Biolog

Er kernefamilien den mest naturlige familiestruktur for mennesket eller havde vi fat i noget mere naturligt tilbage i hippietiden? Lad os tage de biologiske briller på og analysere hvilken historie menneskets fysiologi og anatomi fortæller.

Menneskets hjerne er plastisk. Det betyder, at mennesket kan tilpasse sig adfærdsmæssigt til rigtig mange ting, uden at det nødvendigvis ser sin tilpasning som underlig, anderledes eller ubehagelig. Tid alene vil medføre at enhver adfærd ses som normen. Eller sagt med andre ord: når en befolkningsgruppe har gjort noget længe nok, vil de fleste i den gruppering mene, at dette er den rigtige måde at være på. Af denne årsag er der mange forskellige kulturer og familiestrukturer på jordkloden, der alle mener, at deres version må være den mest rigtige. Så når vi skal undersøge, hvilken familiestruktur menneskearten har, ud fra et biologisk perspektiv, så kan vi ikke blot kigge på hvilke strukturer, der findes i dag. For jo, selvom hjernen er en meget stor del af menneskets biologiske væsen og alt hvad mennesker gør, og dermed er en del af menneskets biologi, så fortæller menneskets kroppe til tider en helt anden historie end den, mennesket udlever.

Familie = Yngelpleje

Lad os starte med at kigge på nyfødte børn. Menneskets afkom kan ikke klare sig alene direkte efter fødslen. Grundet menneskets store hjerner, der er en vigtig del af dets strategi for overlevelse, er mennesker nødt til at blive født inden hjernen er færdigudviklet.

Hvis hjernen skulle være udviklet nok til at barnet af egen kraft kunne følge med de voksne direkte efter fødslen, så skulle bærerne have udviklet meget bredere hofter og vaginale åbninger, så barnets store hoved kunne blive født uden af dræbe bæreren. Bæreren ville heller ikke kunne nøjes med at bære fosteret i omkring ni mdr. Det ville nok snarere skulle bæres i nærheden af to år. Og stadig ville dette barn have svært ved at klare sig uden andre mennesker omkring det, til at hjælpe det med mad, vand og beskyttelse.

I stedet for en fysisk tilpasning, udviklede mennesket en social tilpasning. De har yngelpleje. Så menneskets familiestruktur indeholder, at voksne skal tage sig af børn.

Familie = En gruppe af voksne, der tager sig af alles børn

Da mennesket føder børn meget tidligt i barnets fysiske udvikling, så har de ingen tænder til at tygge mad med. De er dermed afhængig af flydende kost. Denne får de via bærerens mælkekirtler. I løbet af graviditeten og ved amning producerer hypofysen, der er en 1 cm stor kirtel i hjernen, mere af hormonet prolaktin. Den øgede koncentration af prolaktin stimulerer mælkeproduktionen i brystkirtlerne, hvilket ernærer barnet.

Menneskets familiestruktur indeholder dermed ernæring af afkom fra bæreren. Der er dog mange undtagelser til dette element.

Mælkeproduktionen fortsætter så længe der foregår amning og der ikke er andre faktorer, der reducerer mælkeproduktionen. Barnet præges ikke til at kun ville amme hos bæreren, hvilket medfører, at barnet kan ammes af alle, der producerer mælk. Barnet er ikke afhængigt af, at bæreren giver det mælk. Barnet kan sagtens ammes af alle, der producerer mælk. Derudover er det også muligt at malke mælk ud ved at stryge langs mælkekirtlerne og føde kan koges eller moses til en flydende substans, som barnet kan få i stedet for mælk direkte fra brystkirtler.

Barnet er dermed ikke afhængigt af bæreren alene. Mennesket har udviklet en social familiestruktur, der sikrer, at børn kan overleve, selvom deres bærere ikke gør. Vi ser her de første tegn på, at en gruppestruktur er vigtigt for menneskearten og at stort set alle har en trang til at tage sig af børn.

Denne trang til at ville tage sig af børn er en ubetinget respons. Ubetinget respons betyder, at det ikke er noget, det enkelte menneske har lært i dets opvækst. I stedet er mennesket født med at føle en beskyttertrang, når de ser de klassiske karaktertræk for et barn. De klassiske karaktertræk er et individ, der har et alt for stort hoved i forhold til dets krop og har store øjne og en lille næse og lille mund. Dette er også årsagen til, at mange får en følelse af kærlighed, beskyttertrang, omsorg og synes, at det er sødt og vil holde og ae det, når de ser en killing, hvalp eller andre pattedyrunger.

Menneskets familiestruktur indeholder dermed en gruppe af voksne, der tager sig af børn, uanset om de er blodsbeslægtede med dem eller ej.

Familie = En gruppe, der tager sig af hinanden

Da barnet ved fødsel ikke selv kan gå, så må det bæres eller ligge på jorden. Dette vil være en stor udfordring, hvis én forælder alene skulle sikre egen og barnets overlevelse i form af at skaffe føde og beskytte sig mod rovdyr.

Menneskets familiestruktur kræver dermed, at forælder og barn er en del af en gruppering, der ønsker at hjælpe med at skaffe føde og beskytte mod rovdyr. Menneskets familiestruktur består dermed også af, at de voksne vil tage sig af hinanden.

Familie = En polyamorøs, promiskuøs gruppe, der tager sig af hinanden

Lad os nu kigge på forplantning. For at kunne skabe et afkom, skal der kombineres et æg og en sædcelle. Ægproducenterne har ikke konstant æg til rådighed til at blive befrugtet med sæd. De har derimod typisk kun ét æg til rådighed i op til to dage hver 28. dag.

Ægproducenten viser ikke fysiske tydelige tegn på hvornår de to dage er, som andre kan se. Der er forskellige små tegn, såsom at nogle ægproducenter kan mærke ægløsningen som et stik i deres æggestok/leder, andre tegn kan være, at sekretet fra vagina bliver mere klægt, ømme bryster, øget kropstemperatur eller at ægproducentens humør ændrer sig, f.eks. i form af en større lyst til samleje, men ingen af disse er tegn, som andre nødvendigvis bemærker.

Derudover kan sæd overleve seks dage inde i æggebæreren, så det er muligt at producere et afkom, hvis der er samleje med sædudløsning fem dage før ægløsningen. Hvis menneskearten vil sikre sig, at de producerer et afkom, bør de umiddelbart have samleje så ofte som muligt. Der er dog andre faktorer, der påvirker mængden af sædceller, der produceres, såsom tanken om, at ægproducenten har samleje med andre sædproducenter. Det er altså ikke kun et spørgsmål om at have hyppigt samleje med sædudløsning, men også om at ægproducenten har samleje med sædudløsning med mere end én person.

Da det er så svært at vide, hvornår samleje kan resultere i et afkom, og menneskearten er fysiologisk tilpasset til at have hyppigt samleje med mere end én person, kunne det tyde på, at samleje hos menneskearten ikke primært handler om at producere et afkom. For ellers ville ægproducenterne have udviklet tydeligere tegn på hvornår et samleje med udløsning kan resultere i et afkom, som sædproducenterne nemt kunne opdage.

Så hvad er så formålet med samleje?

Samleje er ikke noget, der udføres uden nogen som helst form for sanseoplevelse. Mennesket har omkring 8000 nerveender i klitorishovedet og 4000 nerveender i glansen på penis. Disse nerveender giver en behagelig følelse, når de stimuleres korrekt. Samleje er dermed en aktivitet, der, udført korrekt, giver en fysisk glæde til alle deltagende parter og også en aktivitet, der kan udføres på mange andre måder end ved penetration af penis i vagina. Samleje er noget menneskearten kan udføre, og får glæde af, med alle individer uanset om de er æg- eller sædproducenter eller om de ikke kan producere nogle af disse ting. Når individer giver glæde til hinanden, så udvikler de ofte kærlige følelser for hinanden og får lyst til at hjælpe hinanden. Samleje kan dermed handle om at sikre, at en gruppe hjælper hinanden.

Menneskets familiestruktur kan dermed være en polyamorøs, promiskuøs gruppe af alle køn, der tager sig af hinanden og af børn.

Så hvad fandt vi frem til?

Kernefamilien falder ikke særligt godt i hak med menneskets fysiologi og anatomi, medmindre vi accepterer utroskab og at kernefamilier i et nabokvarter udvikler et meget intimt hjælpsomt netværk. Hippierne var nok tættere på den naturlige familiestruktur, omend de også havde deres udfordringer og ikke helt faldt i hak. Med tiden vil vi måske finde et sundt og naturligt leje for menneskets familiestruktur.