… og hvorfor Slytherin ikke fik lov til at kæmpe i Slaget om Hogwarts
Af Maria R. Rathje
Jeg kan ikke længere være stille over for JK Rowlings hadefulde udtalelser. Hun tror af en eller anden grund, at det at inkludere transkønnede kvinder i feminisme vil være til fare for ciskvinder. Det er forkert; feminisme inkluderer og hjælper alle køn. Der er ikke to oplevelser af det at være kvinde, der er den samme, og alle mennesker fortjener respekt og sikkerhed.
Frygt kan opsluge håb og medmenneskelighed.
Og nu kan jeg pludselig se, hvorfor der ikke var en eneste Slytherin, der blev tilbage for at kæmpe i Slaget om Hogwarts.
Det er fordi, bogens forfatter tror på de adskillende linjer, som fjenden har trukket op mellem os. ”Del og hersk” er et af de ældste kneb i verden, og alligevel tror hun stadig, at den segregation, som undertrykkerne opretholder, er vigtig for hendes eget velbefindende.
Jeg er ikke fan af ”cancel culture”. Alle kan blive tilgivet; selv dem med Mørkets Tegn på deres hud. Og nej, jeg mener ikke Snape, hvis selviske handlinger tilfældigvis hjalp ”den gode side.” Jeg mener Draco Malfoy, som Harry Potter-fankulturen for længe siden har givet et tilgivelses-narrativ, hvor han kæmper, lærer, fortryder, undskylder, og til sidst overvinder sin fortid.
Men vi kan ikke vente på, at Rowling indser, at hun tager fejl.
Segregation leder kun til to ting: folkedrab eller revolution. Folkedrab sker allerede. Mennesker dør hver dag, fordi de bliver set som ”de andre”. Jeg vælger revolutionen, og jeg vil arbejde for den med alle, som er villige til at sørge for, at alle mennesker får respekt, sikkerhed og lykke.
Jeg plejede at drømme om Hogwarts. Men på trods af febrilske børne-fantasier ved jeg godt, at Hogwarts, som Rowling skrev det, ikke er et sted for mig.
Som queer kvinde ville jeg kun kunne leve i hendes bøger som en påtaget hetero-version af mig selv.
Ironisk nok ville jeg være nødt til at blive i skabet for at passe ind i en verden, som handler om en dreng, der undslipper sit pulterrum for at blive en helt.
Heldigvis har Harry Potter-fankulturen gjort, at det univers har udviklet sig uafhængigt af sin skaber til at blive et sted, hvor så mange af os kan føle os sikre og velkomne.
Jeg er så, så skuffet over forfatteren til bøger jeg elsker, og som har givet mig så mange oplevelser og venner. Men hvis jeg kan bruge mit Gryffindor-mod til en ting, så er det dette: At stå imod dem, jeg troede havde ret, når de gør noget forkert.
Jeg vil fortsætte med at gøre mit bedste for at gøre det rigtige, og samarbejde med alle de, der kæmper for det samme.
Sagen kort
I juni blev JK Rowling kaldt ud for at have skrevet et tweet, der indikerede, at det kun er kvinder, der menstruerer. Senere udgav hun en blog på sin hjemmeside, hvor hun udtrykte bekymring overfor ciskønnede kvinders sikkerhed, hvis transkønnede kvinder inkluderes i såkaldte ”single sex spaces”, hvilket ignorerer det faktum, at transkønnede kvinder er særligt sårbare overfor vold, at deres inklusion handler om sikkerhed, såvel som om basale rettigheder.
