Partnerships Advisory Board
Partnerships Advisory Board blev oprettet af bestyrelsen i 2024 for at støtte den løbende udvikling af kommercielle partnerskaber i Copenhagen Pride.
Copenhagen Pride er stolt af at arbejde med kommercielle partnere, og de har spillet en vigtig rolle i organisationen og dens arrangementer i mere end et årti. I dag leverer de vigtig finansiering, som gør det muligt for os at organisere arrangementer for LGBTI+-miljøet, som er af høj kvalitet og gratis at deltage i. De giver også Copenhagen Pride en uovertruffen adgang til det danske arbejdsmarked, hvor vi kan påvirke politik og praksis og hjælpe med at sikre, at LGBTI+-personer i Danmark bliver inkluderet og værdsat på arbejdspladsen.
Partnerships Advisory Board har til opgave at rådgive og sparre med Copenhagen Prides bestyrelse og sekretariat og bidrage til udviklingen af organisationen og dens arrangementer. Medlemmerne af Partnerships Advisory Board kommer fra organisationens eksisterende partnere og andre relevante bidragsydere fra erhvervslivet med bred viden og erfaring med DEI (Diversity, Equality, Inclusion).
Udvalget er udelukkende et rådgivende led i organisationen og er ikke beslutningsdygtig. Det fulde kommissorium for Partnerships Advisory Board kan findes her.
For mere information om Partnerships Advisory Board, kontakt venligst Steve Taylor, sekretariatschef, [email protected].